Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Ram os på pengepungen og indfør en afgift på kød, så vi kan gå fra misbrug til forbrug

Vi bør tage et fælles ansvar for vores overdrevne forbrug af klimabelastende fødevarer. Det kan gøres gennem samfundsregulering.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration:: Rasmus Sand Høyer

Den globale kødproduktion steg med 245 pct. mellem 1961 og 2001. Vi er gået fra at se kød som en sjælden luksus til en hverdag, hvor hakkebøfferne kan skaffes for 20 kr. Samtidig ved vi jo godt, at køerne prutter, og verden bliver en smule varmere for hver bøf, vi steger.

Og ja, det er klart – som en af verdens mest kødspisende befolkninger bør vi tage ansvar.

Problemet er bare, at det er svært at sige nej til den bøf. Dét at tage ansvar for en krise, der nok alligevel rammer hårdest tusindvis af kilometer sydpå og sikkert først om flere år, er ikke det mest nærliggende, når man står sulten og træt i Netto 17:30 på en tirsdag.

Så, kære stat, hjælp os med at træffe klimavenlige valg, når hjernen går på autopilot. Ram os på pengepungen og indfør en afgift på kød, så vi kan gå fra misbrug til forbrug. Det er der tre gode grunde til:

For det første har vi en etisk forpligtelse til at reducere vores kødforbrug for at modvirke klimaforandringerne. Allerede i 2016 anbefalede Etisk Råd at indføre kødafgifter til gavn for fællesskabets bedste. Argumentet lyder, at vores levevis ikke må være på bekostning af fremtidens generationer.

Vi bærer et ansvar for at nedbringe de menneskeskabte klimaforandringer, der ellers vil få konsekvenser for fremtidig velfærd. Med til det moralske ræsonnement hører også, at vi som et vestligt, højtudviklet land bør gå forrest og ændre adfærd af den simple årsag, at vi udleder mest og har midlerne til at gribe til handling.

Men adfærdsændringer kommer ikke af sig selv - i hvert fald ikke i det nødvendige tempo. Derfor er du, stat, nødt til at gå systemisk til værks og reducere vores forbrug gennem afgifter.

I dag dækker prisen på kød ikke de fremtidige udgifter til samfundet, som kødforbrug og -produktion skaber. Vi bør tage et fælles ansvar for vores overdrevne forbrug af klimabelastende fødevarer, og det kan vi netop gøre gennem samfundsregulering. Desværre er anbefalingen fra Etisk Råd gået i glemmebogen, og handling fra politisk side lader vente på sig.

For det andet er afgifter på klimabelastende fødevarer et effektivt middel til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. I et studie foretaget af forskere fra Sveriges landbrugsuniversitet i 2015 blev det påvist, at en afgift på syv animalske fødevarer ville nedbringe den svenske udledning af drivhusgasser, fosfor, nitrogen og ammoniak fra animalsk produktion med 12 pct.

Tanken bag sådanne afgifter er at regulere adfærd, der medfører negative effekter på klimaet. I studiet medførte beskatningen en prisstigning på animalske fødevarer svarende til deres samfundsmæssige omkostninger, dvs. en prisstigning på mellem 8,9 og 33,3 pct. På den måde tages der højde for, hvor stor belastning forbruget har på samfundet

Det er der som sådan heller ikke noget nyt i – en afgift på kød ville være én af mange andre skatter på at “synde”, som vi kender fra bl.a. sukker- og tobaksafgifter. Dertil har afgifter på animalske fødevarer større effekt på det samlede regnskab for klimabelastende udledninger relativt til andre klimatiltag.

Det skyldes, at animalsk produktion ikke kun påvirker CO2-udslippet, men også udledningen af stoffer som nitrogen, ammoniak og fosfor. Man kan således slå flere fluer med ét smæk.

Hvis vi skal leve op til vores rygte, kræver det, at staten tager os alle i hånden og hjælper os med at snuppe en plantefars i Netto.

Sidst, men ikke mindst, er der en enorm diskrepans mellem Danmarks image som grønt foregangsland og danskernes kødmisbrug. Da USA’s ekspræsident Barack Obama besøgte Kolding for en måneds tid siden, udtalte han, at »Danmark er et land, der kæmper over sin vægtklasse.« Men i virkeligheden snyder vi på badevægten.

Danmark er nemlig ikke et grønt foregangsland, når vi måler på klimabelastningen per indbygger - for slet ikke at tale om vores kødforbrug.

Hvis vi skal leve op til vores rygte, kræver det, at staten tager os alle i hånden og hjælper os med at snuppe en plantefars i Netto – hver dag er der bred enighed om kødets skadelige konsekvenser for klimaet, og som et af verdens mest kødspisende lande målt per indbygger bærer Danmark en stor del af ansvaret.

Beskatningen af okse- og svinekød havde den største effekt på forbrug og dermed klimabelastning relativt til beskatning af andre fødevarer som fjerkræ, mælk og ost.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.