Forældre skal kende barnets hverdag
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Skal vi fortælle, at Jens’ blodnæse ikke kun skyldes, at han var oppe at slås med et andet barn, men at pædagogen ikke kunne stoppe konflikten i tide, fordi hun var alene på legepladsen?
Sådan lyder et af spørgsmålene i Malene Seest Holmqvists vigtige og relevante debatindlæg forleden. Det korte svar er ja. Ubetinget ja.
Det lidt længere svar er, at der er mange grunde til, at vi skal kunne tale ærligt sammen. De hviler alle sammen på den samme basis. Barnet har krav, ret og behov for, at dets voksne kender barnets hverdag.
Ikke at beskrive virkeligheden svarer til lægen, der ikke vil fortælle om alvorlig sygdom, fordi det er synd for patienten og de pårørende.
På kort sigt handler det om, at vi forældre kan tilpasse resten af dagen efter det. Måske er det ikke lige i dag, at vi skal på besøg eller ud at købe støvler. Måske skal vi hjem og tegne eller stene med en iPad?
På lang sigt skal vi som forældre også vide, hvordan de faktiske forhold er. Det kræver noget af os forældre. Vi skal turde få at vide, at forholdene ikke er i orden, og vi skal holde op med at normalisere urimelige tilstande. Selv om det ligner det, vi selv gik i engang, så er det det ikke. Normeringer er kun blevet dårligere og dårligere. Vi skal ikke bebrejde os selv eller pædagogerne, men de ansvarlige politikere. Og så skal vi kræve forandringer.
Det er klart, at Jens’ far ikke skal overhældes med frustrationer, så snart han træder ind ad døren. Det hjælper ingen.
Det er oplagt at tage fat i forældrebestyrelsen og aftale rammerne for den dialog. Arbejd med, hvordan forældre involveres. Find frem til, hvordan man gør, når der er stort sygefrafald eller stor udskiftning, omstruktureringer eller besparelser på vej.
Det er ikke kun fagforeningerne, der skal på banen her. Forældre og forældrebestyrelser kan i den grad hjælpe med at skabe holdbare rammer og kræve forandringer.