Nye ejendomsskatter truer naturen
De kommende ændringer i ejendomsvurderingerne vil for mange mindre landbrug givetvis betyde, at de fremover bliver beskattet som parcelhus med stor grund. Ændringerne træder i kraft ved et ejerskifte.
Udgangspunktet er, at man opfatter disse landbrug uden væsentlig produktion som parcelhuse - med de fordele som de har hvis de lå i et byområde, uanset at der formentligt stadig gælder landbrugspligt og bopælspligt. Men hvad er konsekvensen af denne ændring? I yderste konsekvens kan en bedrift på 12 ha imødese en ejendomsskattestigning fra 4.600 kr til 46.000 kr pr år. I tilfælde af samlet salg vil en sådan ejendomsskat givetvis resultere i et fald i handelsprisen. Den eneste måde at undgå et sådant tab for sælger er at afhænde jorden til nærmeste svinefarm, fordi jord beskattes væsentligt lavere, hvis det indgå i et egentligt landbrug.
Måske er det i virkeligheden intentionen for den borgerlige regering – mere jord til vennerne?
Der kommer samtidig næppe flere skattekroner ind til kommunen. I stedet får vi færre landbrug, mindre liv på landet og samtidig yderligere forarmelse af naturen.
Danmarks Miljøundersøgelser, afd. for landskabsøkologi dokumenterede allerede for 20 år siden, at der er en omvendt sammenhæng mellem bedriftstypers værditilvækst og deres påvirkning af miljøet og samspil med naturen. Naturen findes netop på mindre landbrug med alsidig landbrugsdrift.
Centralisering, intensivering og specialisering er det, der skader naturen mest.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter
Niels Thyge Brogaard, agronom, Fuglebjerg
Niels Poul Dreyer, skovejer, Fuglebjerg