Horrible nedskæringer i psykiatrien

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forestil dig, at du bliver indlagt på sygehuset. Du bliver diagnosticeret med en blindtarmsbetændelse. Lige inden du skal opereres, bliver du udskrevet igen, fordi der lige er kommet en ind med en blodprop i hjertet. Desværre er der ikke plads til jer begge to på sygehuset, så du bliver sendt på gaden igen, med besked på at du kan henvende dig i skadestuen, hvis det bliver slemt igen. Nej vel!

Det ville være fuldstændig umenneskeligt over for dig, for det sundhedsfaglige personale, for dine pårørende og dine omgivelser. Det er ikke desto mindre virkeligheden i psykiatrien. Manglen på ressourcer både i hospitalspsykiatrien og socialpsykiatrien gør, at forholdene for både brugere og personale er dybt urimelige.

Antallet af genindlæggelser er derfor stigende. 23 pct. af alle indlæggelser fører til genindlæggelse. Ofte fordi personalet på grund af for få pladser bliver nødt til at prioritere, så det selvfølgelig er de mest syge, der får plads.

Det betyder, at borgerne udskrives uden at være færdigbehandlede. Derfor oplevede 5.000 borgere ud af de 25.000, der blev indlagt på et psykiatrisk hospital, at de skulle genindlægges. Borgerne med de alvorligste psykiske sygdomme har oplevet 19 årlige genindlæggelser. Det er helt horribelt. Derfor er der brug for et permanent løft til psykiatrien i en ny psykiatrihandlingsplan.

Antallet af psykiatriske patienter er siden 2007 steget med 43 pct. I samme periode er bevillingerne steget med blot 17 pct. Derfor er der et efterslæb i psykiatrien på ca. 1,5 mia. kr. årligt, som det er nødvendigt at udjævne.

Det burde være en selvfølge, at borgere med psykisk sygdom kan få lige så kompetent og kvalificeret behandling som borgere med kræft.