Smid trusserne, Dansk Folkeparti

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forleden følte jeg mig dybt krænket i det offentlige rum. Af en plakat fra DF med ordene: ”Smid tørklædet og meld dig ind i Danmark”. Krænkelsen på åben gade skyldtes ikke, at jeg fejlfortolkede budskabet og blev harm over, at kræftramte kvinder skal smide kemo-tørklædet for at melde sig ind i Sygeforsikringen ”danmark”. Nej, krænkelsen bestod i, at DF mener, at Danmark åbenbart er en klub, som man kun kan melde sig ind i, hvis ikke man skilter med at have et religiøst tilhørsforhold.

Nu er det sådan, at Danmark har gjort menneskerettighederne til en del af det lovgivende grundlag, og at artikel 18 klart fremfører, at enhver har ret til religionsfrihed og til at give udtryk for sin religion og praktisere sin tro. Men måske det er et andet Danmark end det lovpligtige, som folketingsmedlem Martin Henriksen udtaler sig om? Det kunne være, at det er forestillingen om et frisindets Danmark, der ikke skal holdes tilbage af selvpåførte restriktioner, som den muslimske kvindes brug af et tørklæde åbenbart forstås som?

Hvis DF bevidst forsøger at promovere et særligt dansk frisind, hvor fortegnet det end måtte være, så synes jeg, at DF må gå forrest og smide trusserne. For skulle det være sådan, at beklædningsgenstande, vi anvender for at fremstå som sømmelige eller for at beskytte os imod uønsket seksuel interesse, nu står i et modsætningsforhold til at blive betragtet som dansk, så må man tage sin egen kulturelle baggrund i ed og smide det, der selv får en til at fremstå som det frigjorte og inkluderende individ, som man åbenbart er så begejstret for, at andre skal blive.

Hvis den klub, som Martin Henriksen opfordrer tørklædebærende kvinder til at melde sig ind i, er den romantiske forestilling om ”det go’e gamle Danmark”, så forstår jeg heller ikke budskabet. For dengang gik kvinderne fra landet selv med tørklæde, enten når de skulle ind til byen og være pæne, eller når håret ikke måtte blive beskidt. Dermed er det en del af den danske kulturarv og kulturelt set ikke noget, man skal bekymre sig om.

Hvis DF i stedet mener, at man kan lave om på kvinders trosforhold ved at få dem til at lægge tørklædet fra sig, vil jeg til gengæld gerne vide, om de giver slip på deres politiske holdninger, når de hænger habitjakken ind i skabet?

Det kan jo også være, at DF mener, at de kan frigøre de berørte kvinder fra undertrykkelse og maskulin dominans ved at fjerne undertrykkelsens symbol. Men det er en ringe hjælp, når man som mand udtaler sig fra en magtposition, som man selv indtager ved at gøre sig selv til talsmand for ”Klub Danmark”.

Handler DF’s budskab i bund og grund om at udpege tørklædet som et tegn på eksklusion, så skaber DF det, som de selv skælder ud over; nemlig et politisk symbol, der adskiller os fra hinanden. Samtidig kommer det at være danskere til at betyde mangel på tolerance, en foragt for menneskerettighederne og en udpræget uvidenhed om, hvad der har betydning for andre for at kunne føle sig velkomne og trygge i det danske samfund. Og det kan føles krænkende, når nogle bevidst forsøger at få en til at smide tøjet. For ligesom med trusser, er tørklædet noget, man skal tage af frivilligt.