Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

I et stærkt samfund skal borgerne have frie hænder

De autoritære og patriarkalske karaktertræk, som DF ihærdigt forsøger at skyde danske muslimer i skoene, er i høj grad egenskaber, der trives hos DF’s egne vælgere.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Dansk Folkeparti og De Konservative var for nylig ude at kræve, at man skal give hånd til personer af det modsatte køn, hvis man vil have dansk statsborgerskab. Giv det lige en tanke engang; hvor absurd ville det ikke være, hvis vi skulle tvinges til at gnide næser, hvis vi ville bo i New Zealand blandt maorier, kindkysse, hvis vi ville bosætte os i Frankrig eller række tunge for at blive accepteret i Tibet.

Verden over er der forskellige måder at hilse på, og håndtrykket må nok siges at være det mest almindelige – men kom ikke her og sig, at det er dansk.

Forslaget om håndtrykstest er et vildt forslag, og det fik mig til at tænke på, at det yderste højre på mange måder – i holdninger såvel som væremåder – minder om de reaktionære muslimske kræfter, som de så ihærdigt forsøger at bekæmpe. Lad mig konkretisere det i det følgende.

I det aktuelle tilfælde med håndtryk kom det nemlig frem for nogle år siden, at der er præster på den yderste højrefløj, som ikke vil give hånd til deres kvindelige kolleger, fordi de mener, at præsteembedet er forbeholdt mænd. De muslimer, der ikke vil give hånd til det modsatte køn, siger, at de hellere lægger hånden på hjertet, fordi det for dem er en mere respektfuld hilsen end et håndtryk. I den forbindelse vil jeg gerne slå fast, at jeg synes, at det er mest respektfuldt at gribe en fremstrakt hånd, uanset køn, holdninger og tro.

Selvom jeg kan synes, at det er noget pjat, at man ikke vil give hånd, så skal det naturligvis ikke være udslagsgivende for, om man kan blive dansk statsborger.

Jeg synes også, at der er noget tragikomisk over, at to yderpunkter i debatten altså her når frem til samme konklusion og besynderlige adfærd: at det er forkert at give hånd til en fra det modsatte køn. Og selvom jeg kan synes, at det er noget pjat, at man ikke vil give hånd, så skal det naturligvis ikke være udslagsgivende for, om man kan blive dansk statsborger.

Eksemplet med håndtrykket er dog kun ét ud af mange, der understøtter, at nogle på den yderste højrefløj og nogle blandt muslimer på lange stræk tænker ens – eller i hvert fald når samme konklusioner.

Analyseinstituttet Capacent fik for nogle år siden udarbejdet en analyse af, hvad DF-vælgernes tilgang til forskellige emner var. Samtidig målte Capacent, hvad danske muslimers tilgang var til de samme emner. Konklusionen på analysen var klar: DF’s vælgere har i visse spørgsmål mere autoritære holdninger end danske muslimer.

For eksempel viste analysen, at 42 pct. af DF’s vælgere mener, at det er i orden at gøre brug af revselsesretten i opdragelsen – altså at det er i orden at slå sine børn. En ikke overraskende tilgang, når man for eksempel tænker på, at Pia Kjærsgaard i 1997 kaldte ophævelsen af revselsesretten for »en uhyrlig socialistisk lov« i sin grundlovstale. Og det er da egentlig paradoksalt, at DF har så travlt med at koble muslimer og vold sammen – f.eks. når Marie Krarup udtaler, at »islam er vold«, eller Martin Henriksen siger, at der er en »voldskultur blandt mange asylansøgere, som de slæber med til Danmark« samtidig med, at flere end 4 ud af 10 DF-vælgere synes, at det er i orden, at forældre slår deres børn. Tallet for danske muslimer, der synes, at det er i orden at slå sine børn, er i øvrigt 7 pct.

Derudover viste Capacents undersøgelse, at 41 pct. af DF’s vælgere mener, at sort arbejde er acceptabelt, mens tallet er 13 pct. for danske muslimer. At 23 pct. af DF’s vælgere mener, at dødsstraffen bør indføres, mens tallet er 15 pct. for danske muslimer. Og at 9 pct. af DF’s vælgere mener, at kvinder bør passe hjemmet og børnene og ikke arbejde, mens tallet er 10 pct. for danske muslimer.

På den måde viser undersøgelsen med al tydelighed, at de autoritære og patriarkalske karaktertræk, som DF ihærdigt forsøger at skyde danske muslimer i skoene, i høj grad er egenskaber, der trives hos DF’s egne vælgere.

Kigger vi på konkrete politiske forslag, ser vi samme tendens. For eksempel har Dansk Folkeparti flere gange excelleret i at ville pådutte muslimske kvinder deres påklædning – helt på linje med konservative muslimer. Hvor DF vil tvinge muslimske kvinder til at tage tørklædet af, vil nogle reaktionære muslimske kræfter tvinge kvinderne til at tage det på. Igen er konklusionen den samme: Muslimske kvinder skal ikke selv bestemme, hvordan de vil gå klædt. Men her må vi som samfund stå fast på, at tvang er tvang, uanset om man tvinger tørklædet på eller af en kvinde.

Her må vi som samfund stå fast på, at tvang er tvang, uanset om man tvinger tørklædet på eller af en kvinde.

Vi har også set, at Dansk Folkeparti f.eks. har foreslået, at indvandrere ikke må tale deres modersmål offentligt, eller at bestemte arabiske tv-kanaler skal forbydes. Altså former for social kontrol og censur, der skal pådutte indvandrere at opføre sig på en bestemt måde. Noget, som DF ellers altid taler dunder imod, når den slags kontrol udføres i konservative muslimske miljøer.

Og så er jeg ikke engang kommet ind på holdningen til homoseksuelle. Men også her skulle jeg hilse at sige, at der findes absurde citater både fra den yderste højrefløj og fra reaktionære muslimer.

Alle de nævnte eksempler understreger for mig pointen om, at frihedskampen – eller kulturkampen, om man vil – netop ikke foregår mellem danskere og muslimer. Den foregår mellem de konservative, reaktionære typer på den ene side – hvad enten de tilhører højrefløjen, islam eller noget helt tredje – og så alle os andre på den anden side, der kæmper for tolerance, frihedsrettigheder og mangfoldighed.

For at vende tilbage til kronikkens udgangspunkt med håndtrykket – eller manglen på samme – så har vi i et stærkt samfund bogstavelig talt brug for at give vores borgere frie hænder og hoveder, universelle rettigheder og muligheden til at vælge det liv, som de finder bedst. For vi opnår ikke et stærkere samfund ved at indskrænke de frihedsrettigheder, som vi så ihærdigt forsøger at beskytte.

Samira Nawa Amini (f. 1988) er en del af Jyllands-Postens weekendpanel, hvor syv personer på skift skriver en kronik. Hun er folketingskandidat for Radikale Venstre. Cand.polit., mor til to, idékvinde bag SoMe-kampagnen #EngangVarJegFlygtning. Bindestregsdansker opvokset i Aalborg med afghanske rødder og socialliberal med tryk på social.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Strøm tænder håb for millioner

Thomas Gringer Jakobsen
Alene siden 2010 har 40 lande nået målet om at give hele befolkningen adgang til elektricitet. Faldende priser på solcelleteknologi har sat ekstra gang i udviklingen.
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Viden
Sygemeldte: Intensiv aktivering gør mere skade end gavn
Ny dansk forskning viser, at det ikke hjælper kun at skrue op for psykologtimer og genoptræning til sygemeldte - tværtimod. I stedet skal arbejdspladserne inddrages. 
Se flere
Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her