Misbrug af e-Boks
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg er så træt af at blive ulejliget med ikkefortrolige meddelelser i e-Boks-systemet, som kræver besværligt login med NemID. Forleden var det et reklamebrev fra et pensionsselskab, vi bruger, og i dag var det en mail fra kommunen om, at de skulle asfaltere cykelstien ud for vores bolig.
Jeg kan godt se, at det er nemt for f.eks. kommunen eller banken at udsende dem på den måde, men man burde lave et tostrenget system, så ikkefortrolige meddelelser kan sendes som en almindelig e-mail, f.eks. ved at man afkrydser et felt, når man indsender massemeddelelsen til e-Boks-systemet. Man får jo alligevel en e-mail om, at der er ny post i e-boks, og i en sådan mail kunne brevet sendes som attachment.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.