Mange valg gør os forvirrede, men alternativet er værre
I Vesten har vi i langt højere grad end andre samfund og kulturer nedbrudt de institutioner, der har skabt uretfærdigheder.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg kender det godt selv. Det pres og de forventninger man ofte føler som et ungt menneske. Frygten for at vælge forkert. Frygten for ikke at opnå nok. Og frygten for ikke at udnytte livets muligheder og ikke at leve godt nok.
Men kuren mod det pres er ikke færre valg og muligheder eller færre forventninger og krav. Nej, det er tværtimod erkendelsen af, at livet til tider kan være både hårdt og uretfærdigt, og at det er okay. Men også erkendelsen af, at vi hver især har magten til at ændre livet til det bedre.
Det er helt korrekt, at mange muligheder kan gøre også forvirrede og angste. Men de mange muligheder, som vi unge i Vesten har resulterer, ikke kun i fortvivlelse og angst. Muligheder kan også bruges til at træffe lige netop de valg, der gør det muligt for os at udleve de drømme og ambitioner, som vi hver især har.
Derfor må vi aldrig glemme, hvad alternativet til frihed og dermed også muligheder er.
Det er den 18-årige iranske kvinde Maedeh Hojabri et eksempel på. For nyligt blev hun fængslet af det iranske politi for at have delt videoer af sig selv på det sociale billedmedie Instagram, hvor hun uden det obligatoriske islamiske tørklæde danser smukt til kameraet foran hendes mange følgere, der nyder hendes livsglæde og dans.
Overalt i verden hungrer mennesker efter frihed. De hungrer efter de muligheder, som frihed giver mennesker. Hvad enten det så er at kunne danse smukt på Instagram, at kunne handle frit med hinanden, eller det er at kunne udgive aviser og nyheder uden censur og frygt for retsforfølgelse. Det er alle ting, som mange unge i Vesten tager for givet.
I stedet for at gribe mulighederne forfalder vi ofte til magtesløsheden. Men sådan behøver det ikke at være. Der er ingen, der kræver af dig, at du skal få 12 i alting. Der er ingen, der kræver, at du nødvendigvis skal ligne en Kim Kardashian med en smal talje, rund numse og perfekte fyldige læber. Det kræves heller ikke af dig, at du har en klog og lækker kæreste, inden du fylder 25.
Men hvis du oprigtigt ønsker de ting, så kæmp for dem. Det er muligt. Og hvis du har andre mål og prioriteter, så brug den frihed, du har, til at vælge anderledes. For det har du som ung i Vesten, modsat eksempelvis Maedeh Hojabri, mulighed for.
Forstil dig en hypotetisk situation, hvor du ikke kender dine egne personlige kvaliteter, talenter og sociale status. Hvilket samfund og hvilken tidsperiode i verdenshistorien ville du så vælge at leve i?
Sådan spurgte den tidligere amerikanske præsident Barack Obama med henvisning til den politiske teoretiker John Rawls’ såkaldte ”uvidenhedens slør” i en tale i Virginia i juli år 2012. De fleste af os ville som svar på Obamas spørgsmål vælge et af de vestlige samfund i nutiden.
I Vesten har vi i langt højere grad end andre samfund og kulturer nedbrudt de institutioner, der har skabt uretfærdigheder og har fungeret som barrierer for mennesker og deres mulighed for at udleve individuelle potentialer og drømme.
Vi har i høj grad erstattet nedarvede privilegier, arbitrære retssystemer og gruppeidentiteter med liberale demokratier, der gennem retsstater sikrer lige og individuelle rettigheder for alle – uanset hvilken gruppe i samfundet man måtte tilhøre.
Det kan være svært at træffe valg. Det kan være svært at frigøre sig selv for de krav, man forestiller, at samfundet stiller til en. Og det kan helt generelt føles hårdt og uretfærdigt at være et ungt menneske.
Men med Vestens frihed har du muligheden for aktivt at træffe valg, der kan gøre din tilværelse bedre – modsat mange andre unge rundt omkring i verden.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.