Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Flere kvinder i den danske it-branche kan redde os fra manglen på it-specialister i fremtiden

Selv om kvinder generelt er overrepræsenteret på de videregående uddannelser, gælder det ikke it-uddannelserne.

Modelfoto: Jacob Ehrbahn

Danmark er Europas digitale frontløber – og det kan vi være stolte over. Erhvervslivets digitale omstilling skaber ikke alene nye job og virksomheder, den gør os også i stand til at tiltrække store globale giganter som eksempelvis Facebooks, Apples og Amazons kommende datacentre ved Odense og i Jylland.

Men i takt med digitaliseringens eksplosive fremgang i det danske erhvervsliv er det vigtigt, at virksomheder formår at følge med udviklingen og den stigende efterspørgsel på it-specialister, som den digitale transformation medfører.

Kan Danmark så det? Det korte og kontante svar er nej: Vi er håbløst bagud allerede nu. Det anslås i en rapport af Erhvervsstyrelsen, at danske virksomheder i 2030 vil mangle over 19.000 kvalificerede it-specialister. Og problemet eksisterer allerede i dag.

Ifølge en analyse, som Danske Regioner har udarbejdet på baggrund af tal fra Eurostat, havde hver anden virksomhed problemer med at rekruttere it-specialister i 2016. Til sammenligning var det hver tredje i 2012.

Det vidner om, at Danmark stadig halter efter, når det kommer til at imødekomme efterspørgslen på it-kvalificerede medarbejdere, hvilket er grunden til, at mange i stedet vender blikket mod udenlandsk arbejdskraft.

Eksempelvis vil regeringen indføre it som et obligatorisk fag i skolen.

Så hvad skal der til for at imødekomme manglen på it-kompetente medarbejdere? Først og fremmest bør danske uddannelsesinstitutioner og it-branchen gå langt mere ind i kampen om at påvirke den kønsmæssige skævvridning, der stadig dominerer de tekniske it-institutter.

Selv om kvinder generelt er overrepræsenteret på de videregående uddannelser, er andelen af kvindelige studerende, der optages på et it-studie, stadig markant lavere end andelen af mænd. Sidste år var eksempelvis kun 22 pct. af de nye studerende på bacheloruddannelsen softwareudvikling kvinder, hvilket endda var rekordhøjt.

Det skal ikke anses, som at der er for mange mandlige bachelorstuderende inden for de it-orienterede uddannelser. Tværtimod bør vi juble over, at vi ser et øget optag hos blandt andet København Universitets datalogiuddannelse og på tværs af It-universitetsuddannelser (72 flere optagede i 2017 end i 2016).

Det er heller ikke et spørgsmål om ”politisk korrekthed” eller moderne feminisme: Det handler om at kunne høste det store, uforløste potentiale af kloge hoveder, der strømmer ud af de danske gymnasier, men som stadig fravælger it-uddannelserne, hvad end det er på grund af manglende interesse, fordomme over for uddannelsen (og fordomme over for ”programmører”) eller frygt for, at uddannelsen er for mandsdomineret.

Kan vi hæve antallet af kvalificerede kvindelige ansøgere til eksempelvis softwareudvikling, vil vi øge antallet af dimittender og dermed mindske manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Heldigvis er flere projekter allerede søsat, eksempelvis vil regeringen indføre it som et obligatorisk fag i skolen.

Også It-universitetet har igangsat kommunikationsindsatsen ”From niche to mainstream: Increasing diversity in Computer Science”, der gennem coding-caféer, karrieredage og kvindelige rollemodeller fra it-branchen skal forsøge at løfte antallet af kvindelige ansøgere til landets it-uddannelser.

Netop mentorordninger og rollemodeller kan være med til at spore flere unge kvinder ind på it-uddannelserne. Her tænker jeg ikke kun på rollemodeller i erhvervslivet eller på uddannelsesinstitutionerne, men også i de nære relationer. Allerede fra barnsben fandt jeg selv interesse for naturvidenskab og it tydeligt inspireret af min mor, der var it-uddannet fra Polen og arbejdede som programmør.

At min egen datter er it-udvikler, kan ikke helt siges at være en tilfældighed. Faktisk har langt de fleste kvinder, som ender i it-branchen, forældre i samme branche.

Også foreninger som fx det digitale fællesskab Digipippi, der henvender sig til it-interesserede piger mellem 7 og 13 år, skal i endnu højere grad inddrages til at motivere kvinder til at søge henimod it-branchen.

Der er ingen tvivl om, at den danske it-branche er nødsaget til at tiltrække flere kvinder i forsøget på at imødekomme virksomheders stigende efterspørgsel på it-specialister – og vi er godt på vej.

Flere kvinder i it vil ikke alene være med til at imødekomme virksomheders stigende efterspørgsel på it-specialister – det vil også skabe en større diversitet i den enkelte virksomhed og i det danske samfund.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Mand dig op, far!
Bo Bresson
I familierne nærmer vi os en ligelig fordeling af opgaverne (hos de yngre generationer), men det er stadig mor, der træffer godt 90 pct. af familiebeslutningerne.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Strøm tænder håb for millioner

Thomas Gringer Jakobsen
Alene siden 2010 har 40 lande nået målet om at give hele befolkningen adgang til elektricitet. Faldende priser på solcelleteknologi har sat ekstra gang i udviklingen.
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her