Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hvorfor ikke sige det lige ud, at det ikke er kristent at omskære sine børn?

Er vi præster bange for at sige, at det afgørende er friheden, som skænkes os gratis ved Guds søns mellemkomst.

Artiklens øverste billede
Arkivbillede: Rasmus Sand Høyer

I Jyllands-Posten forleden kunne man finde en oplysende artikel om omskæring og den debat, der er i gang. Her kunne man læse, at »for mange jøder og muslimer er omskæring en vigtig og ældgammel del af deres religion, og derfor har der fra religiøse kreds lydt hård kritik af forslaget om at forbyde religiøs omskæring. Omvendt fremhæver fortalerne for et forbud børnenes ret til selv at bestemme over deres krop, og det faktum, at omskæring gælder for livet.«

Og at »debatten (...) har til tider været hård, og Etisk Råd opfordrer derfor kraftigt til, at diskussionen fremover foregår på en respektfuld og sober måde og i en god tone, hvor ”modpartens” synspunkter ikke karikeres eller nedgøres med retoriske virkemidler,« hedder det.

Jeg glæder mig til at høre det svar, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afventer, da hun for nylig har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at undersøge, om de nuværende vejledninger for drengeomskæring er retvisende og opdaterede.

Vejledningerne er sundhedsmyndighedernes officielle retningslinjer for omskæring og blev senest revideret i 2014. Her hverken frarådede eller anbefalede Sundhedsstyrelsen religiøs omskæring. Mellem 1.000 og 2.000 drenge bliver hvert år rituelt omskåret, skønnede styrelsen i 2013.

For mig at se er det i bedste lutherske ånd, at præster og biskopper ikke blander sig i Folketingets arbejde – og lader politikerne om den sag. Dog kan præster og biskopper godt prædike for de politikere – ligesom Folketingets åbning stadig indledes med gudstjeneste.

I sagen om et eventuelt kommende forbud mod omskæring af drengebørn, har det undret mig, at så få præster og biskopper tilsyneladende ikke melder ud, hvad de selv tror og mener. Hvorfor ikke sige det lige ud, at det ikke er kristent at omskære sine børn? Er man bange for at sige det?

Hvad har præster, som forkynder af et kristent menneskes frihed, at miste? Er vi præster bange for at sige, at det, som er afgørende, er friheden, som skænkes os gratis ved Guds søns mellemkomst – ikke ved gerningerne, ikke ved omskæringer og ikke ved at gå klædt på den og den måde (læs: tildækket).

For mig at se er det fint, at det nu undersøges i forhold til antal omskæringer årligt i Danmark. Et tal, som næppe er for nedadgående, al den stund der er flere danske muslimer. Sådan er det bare.

For mig at se kan der være vægtige grunde til, at Folketinget kan vælge at forbyde omskæring. Ikke mindst straffelovens bestemmelser om ikke at udøve legemsbeskadigelse. Men igen, sundhedsfolk og jurister må diskutere, om det eventuelt vil stride imod grundloven af 1849 og den paragraf 27 b om retten til at udøve sin tro og religiøse praksis.

Jeg er tilhænger af grundloven og tilhænger af retten til frit at kunne vælge og udøve sin tro. Siden 1849 har det danske samfund ændret sig fra at være et næsten 100 pct. kristent samfund til at være et samfund, hvor islam er den næststørste religion, og derfor er omskæring blevet aktuelt nu, det var det ikke i 1849.

Som forkynder af det kristne budskab vil jeg håbe og bede til, at det mirakel sker, at også muslimer (og jøder) vil lade sig omvende til kristendommen. Det er nok næppe sandsynligt, selvom jeg inderligt håber det. Hvis det alligevel skete, ville dette indlæg være overflødig, al den stund omskæring er jo ikke et kristent bud.

Og på samme vis også med burkaforbuddet. Her ville det slet ikke være et problem, hvis den danske befolkning ikke tildækkede deres ansigt. Det er heller ikke et kristent bud. Det hører ikke med til et kristent menneskes frihed hverken at skulle lade sig omskære eller lade sig tildække.

For mig at se er burkaforbuddet et redskab, som ordensmagten kan anvende i forhold til at forhindre, at mennesker (med ondt i sinde) kan dække sig til og derved sløre deres identitet. Enhver borger, som har rent mel i posen, kan vel ikke være imod at vise sit ansigt og identitet. Og enhver borger er i sin gode ret til at kunne tale og ytre sig frit – uden frygt for repressalier.

Dækker nogen deres ansigt til, har de netop givet køb på deres grundlovssikrede ret til fri tale. I min verden er burkaforbuddet alene et spørgsmål om, at ingen skal tildække sig i et forsøg på at skjule sig i vores samfund. Det handler ikke om at være for eller imod islam, men det er blevet aktuelt, fordi der er kommet muslimer til landet, og det er en anden situation end i 1849.

I min verden er omskæringsforbuddet (hvis det gennemføres) et hensyn til børnenes sundhed og helbred – det handler ikke om at være for eller imod islam (eller jødedom). Det er bare blevet aktuelt, fordi så mange børn nu omskæres.

Gennemføres omskæringsforbuddet, kan eller skal præsterne ligesom alle andre grupper i samfundet respektere dette – ligesom præsterne også har måttet respektere Folketingets øvrige love.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.