Annonce
Politik

Omskæring af drenge splitter Etisk Råd

Et snævert flertal i Etisk Råd finder den eksisterende omskæringspraksis af drenge »etisk forkert«. Flertallet afviser dog et forbud.

En læge foretager en religiøs omskæring af en muslimsk dreng i Indonesien. Arkivfoto: Dita Alangkara/AP

Det Etiske Råd er dybt splittet i dets syn på omskæring. Det fremgår af en udtalelse, som rådet netop har offentliggjort tirsdag, efter at have vurderet de etiske værdier og overvejelser i forbindelse med omskæring af drenge.

15 af rådets 17 medlemmer (se liste nedenfor) mener ikke, at rituel omskæring skal forbydes i Danmark, mens to medlemmer, Mia Amalie Holstein og Lise von Seelen, ønsker rituel omskæring forbudt i Danmark, indtil barnet selv er i stand til at træffe beslutningen.

Som udgangspunkt vil det ifølge sundhedsloven være, når barnet fylder 15 år, men man kan udmærket fastsætte en anden aldersgrænse end 15 år ved lov, mener de to medlemmer.

Mere delt er rådet i spørgsmålet om, hvorvidt omskæring i sig selv er etisk problematisk. Ni medlemmer - altså akkurat størstedelen - er modstandere af den eksisterende omskæringspraksis og finder den »etisk forkert.«

Samtidig mener otte medlemmer, at den eksisterende omskæringspraksis »ikke entydigt kan vurderes som etisk uforsvarlig i sig selv.« De frikender den altså ikke for problemer, men går heller ikke så langt som flertallet.

Partiernes holdning

Partiernes holdning til religiøs omskæring af drenge:

  • V, S og R er modstandere af et forbud.
  • LA, K og Å har fritstillet deres folketingsmedlemmer.
  • SF og EL støtter et forbud mod omskæring af drenge.

Sundhedsstyrelsen hverken fraråder eller anbefaler religiøs omskæring, men der findes intet sundhedsfagligt grundlag for at anbefale et forbud så længe indgrebene foretages af kompetente læger, konstaterer styrelsen.

Omskæring af kvinder er derimod forbudt i straffeloven, men sundhedsfagligt kan de to indgreb ikke sammenlignes, da kvindelig omskæring er et langt mere alvorligt indgreb med risiko for talrige følgevirkninger, har sundhedsminister Ellen Trane Nørby påpeget.

For mange jøder og muslimer er omskæring en vigtig og ældgammel del af deres religion, og derfor har der fra religiøse kreds lydt hård kritik af forslaget om at forbyde religiøs omskæring.

Omvendt fremhæver fortalerne for et forbud børnenes ret til selv at bestemme over deres krop, og det faktum, at omskæring gælder for livet.

Debatten for og imod har til tider været hård, og Etisk Råd opfordrer derfor »kraftigt« til, at diskussionen fremover foregår på en »respektfuld og sober måde og i en god tone, hvor ”modpartens” synspunkter ikke karikeres eller nedgøres med retoriske virkemidler,« som det hedder i udtalelsen.

I Folketinget, hvor omskæring også har givet politikerne talrige hovedbrud, afviser et klart flertal inklusiv regeringen også et forbud mod for mindreårige. Kun Enhedslisten og SF støtter officielt en aldersgrænse på 18 år.

Dog har sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) for nylig bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at undersøge, om de nuværende vejledninger for drengeomskæring er retvisende og opdaterede.

Vejledningerne er sundhedsmyndighedernes officielle retningslinjer for omskæring og blev senest revideret i 2014. Her hverken frarådede eller anbefalede Sundhedsstyrelsen religiøs omskæring. Styrelsen konstaterede dog, at der ikke findes noget sundhedsfagligt grundlag for at anbefale et forbud så længe indgrebene foretages af kompetente læger.

Mellem 1.000 og 2.000 drenge bliver hvert år rituelt omskåret, skønnede styrelsen i 2013. Det er blandt andet dette skøn, som Ellen Trane Nørby nu vil have til eftersyn.

Etisk Råds medlemmer:

Formand Gorm Greisen, klinisk professor, overlæge, dr.med.

Næstformand Bolette Marie Kjær Jørgensen, journalist og historiker.

Anders Raahauge, Mag.art. i Litteraturvidenskab og teolog, sognepræst og kulturjournalist.

Anne-Marie Gerdes, Klinikchef, professor og overlæge.

Eva Secher Mathiasen, Cand.psych.aut., formand for Dansk Psykolog Forening

Henrik Gade Jensen, Mag.art. i filosofi, sognepræst.

Henrik Nannestad Jørgensen, Cand. mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie, skolebestyrer.

Herdis Hansen, sygeplejerske, hospicechef.

Karen Stæhr, tidl. sektorformand i FOA.

Kirsten Halsnæs, Ph.d., professor i klima og økonomi.

Lise von Seelen, tidl. leder af Rehabiliteringscenter for Torturofre, Jylland og tidl. medlem af Folketinget for S.

Mia Amalie Holstein, cand.polit. og cand.mag. i filosofi, velfærdspolitisk chef i Cepos.

Morten Bangsgaard, stud. teol., tidl. generalsekretær og adm. direktør.

Poul Jaszczak, dr.med., tidl. overlæge.

Rune Engelbreth Larsen, cand.mag. i idéhistorie og religionshistorie, forfatter, naturfotograf, foredragsholder og skribent.

Signild Vallgårda, cand.mag., dr.med., professor.

Thomas Søbirk Petersen, Ph.d. i filosofi, professor (mso).

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her