Grøn omstilling betyder stor økonomisk gevinst for verden
Rekorder igen og igen – og billioner af dollars i potentielle besparelser. Ambitionerne for grøn omstilling går én vej: op. Men det er et kapløb mod tiden, og der mangler stadig løsninger på afgørende udfordringer.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En rekordstor mængde solceller og anden vedvarende energi blev installeret over hele verden i 2017. Ifølge den årlige statusrapport fra globale policy-netværket Ren21 var investeringer i vedvarende energi næsten dobbelt så store som investeringer i fossile brændstoffer og atomkraft.
Prisen for både vind- og solenergi er da også i stor stil blevet konkurrencedygtig med fossile brændstoffer, og den globale andel af vedvarende energikilder er nu på 23 pct. Samtidig med den accelererende teknologiske og økonomiske udvikling på området bliver ambitionerne for omstillingen skruet i vejret. Senest har EU for få uger siden besluttet at øge sit mål for energiforbrug fra vind, sol- og andre vedvarende energikilder til 32 pct. af det samlede energiforbrug i unionen i 2030 – i stedet for de 27 pct., der oprindeligt blev aftalt under klimatopmødet i Paris 2015.
På 10 år er vores andel af strøm fra vind mere end fordoblet, og danske vindmøller satte sidste år verdensrekord. Hele 43,4 pct. af vores elforbrug blev dækket af møllernes strøm. Intet andet land har så høj en andel af vindenergi i sit system.
Nu viser en ny analyse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature ovenikøbet, at verden vil høste store økonomiske fordele, hvis det lykkes at holde den globale opvarmning under de 1,5 grader, der er det mest ambitiøse mål fra klimaaftalen i Paris. Intet mindre end 30 billioner dollars vil verden spare globalt på at undgå ødelæggelser forårsaget af klimaforandringer. Når temperaturerne stiger, falder bnp i de fleste lande.
De økonomiske omkostninger ved temperaturstigninger skyldes negativ påvirkning af for eksempel produktivitet, udbytte fra landbruget og sågar befolkningens sundhed. Ifølge analysen overstiger besparelserne langt omkostningerne ved at reducere CO2-udslippet, og de fleste lande (der i alt huser op mod 90 pct. af verdens befolkning) vil få økonomisk gavn af at holde den globale opvarmning til maksimalt 1,5 grader – et svært mål eftersom den globale opvarmning allerede er steget omkring 1 grad. Den gavnlige økonomiske effekt omfatter næsten alle verdens fattigste lande samt de tre største økonomier: USA, Kina og Japan. Og omkostningerne vil kun stige, jo mere temperaturerne stiger.
Forskerne bag analysen, der er økonomer fra de prestigefyldte universiteter Stanford og Cambridge, medgiver, at der er store usikkerheder forbundet med denne type økonomiske udregninger. Den endelige størrelse på de økonomiske gevinster vil afhænge af, hvilke nye teknologier, der udvikles. Men selv med dét forbehold slår de fast, at en temperaturstigning på under 1,5 grader vil gavne størstedelen af verdens befolkning økonomisk.
Der er dog nogle få lande med koldt klima, der sandsynligvis vil opleve en begrænsning i vækst, hvis 1,5 grader-målet bliver indfriet. Det gælder Rusland, Canada og faktisk også de skandinaviske lande, herunder Danmark. Ligesom mange andre velstående lande har Danmark dog en kedelig status som en stor CO2-synder, især når man kigger på udledning per indbygger. Så selvom Danmark isoleret set måske ikke bliver den største økonomiske vinder ved at holde den globale opvarmning så lav som mulig, har det ikke forhindret os danskere i at gå efter titlen som verdensmestre i vindenergi.
På 10 år er vores andel af strøm fra vind mere end fordoblet, og danske vindmøller satte sidste år verdensrekord. Hele 43,4 pct. af vores elforbrug blev dækket af møllernes strøm. Intet andet land har så høj en andel af vindenergi i sit system. Den markante udvikling i energisektoren fik da også Ørsteds topchef Henrik Poulsen til i sidste uge at melde ud i Politiken, at han »tror mere end nogensinde på en verden uden sort strøm«. En udmelding han efter eget udsagn ville have været tøvende med for blot fem år siden.
Samtidig peger Poulsen også på én af de helt store tilbageværende hovedpiner i forhold til omstillingen, nemlig behovet for at opbevare energien til den skal bruges. Vi har jo også brug for elektricitet på vindstille og overskyede dage. En ny rapport fra McKinsey & Company viser dog, at omkostningerne – og dermed prisen – på batterier og andre systemer til lagring af energi styrtdykker i disse år, især på grund af udviklingen i markedet for elbiler. Mere end 30 mio. elbiler bliver hvert år tilføjet til verdens veje, og 1,2 mio. personbiler blev solgt i 2017, hvilket er ca. 58 pct. mere end i 2016.
Selvom tallene lyder flotte, peger mange eksperter og ngo’er på, at omstillingen stadig går alt for langsomt. Ifølge Ren21 er omkring 92 pct. af den samlede globale transport stadig baseret på olie, og kun 42 lande har nationale mål for omstilling til vedvarende energi på transportområdet. Der er også kun små forbedringer i omstillingen til vedvarende energi inden for opvarmning og nedkøling af for eksempel boliger. Sammen med transportområdet tegner det sig for omkring 80 pct. af det globale energibehov. Jo hurtigere vi får rokket ved dé tal, desto bedre bliver fremtidsudsigterne for vores helbred, økonomi og generelle velfærd på kloden – den grønne omstilling betaler sig på alle tænkelige parametre.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.