Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er ikke en domstol

Da Venstres Marcus Knuth i en avis lige inden nytår skulle nævne nogle danske politiske milepæle i 2017, fremhævede han, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) havde afgjort, at det er i orden, hvis et land forbyder heldækkende ansigtsbeklædning. Det havde åbnet for en debat, hvor det viste sig, der var et flertal for et forbud, der så blev vedtaget. Det skete kun, fordi EMD gav grønt lys. Da jeg læste det, tænkte jeg, at det var uværdigt og udemokratisk.

Forhandlingerne vedrørende skattelettelser til gengæld for udlændingestramninger mislykkedes for få uger siden. Regeringen kunne ikke levere på udlændingeområdet grundet det internationale fokus på konventionerne, EMD (og EU), som man ikke vil give modspil eller modstand. Men der tegner sig et flertal i Folketinget for et paradigmeskifte på udlændingeområdet, hvor asylretten afskaffes, så man tager brødet ud af menneskesmuglerne og i stedet satser på bedre og mere intelligent hjælp i nærområderne. Også Socialdemokratiet vil gå i den retning. Problemet er, at et flertal ikke kan bruges, hvis EMD ønsker noget andet. Og der lukkes af for den frie og visionære debat, når politikere ved, de er stærkt begrænset af konventionerne, som de fortolkes af EMD. Vi kan snart ikke engang lave flere af de små lappeløsninger, der ofte er ineffektive og rammer for bredt dvs. vores egne borgere.

Det er ikke kun uværdigt, det er også ud fra en demokratisk betragtning forkert. Folketinget kan i dag ikke vedtage de for landet nødvendige love, uanset der evt. kan skaffes flertal for dem, på grund af internationale konventioner og deres domstole.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er egentlig ikke en domstol, men en blanding af et parlament og en regering. Og den er venstreorienteret på det værdipolitiske område.

Herhjemme er de venstreorienterede og de korrekte utilfredse med Inger Støjberg. Sidst var det barnebrudene, nu er det, fordi EMD har afgjort, at man ikke må udvise personer, der er syge og ikke kan få god nok behandling i hjemlandet. Det har Støjbergs ministerium gjort.

Hvor mange af de lande, migranterne kommer fra, kan tilbyde lægehjælp på niveau med Danmarks? Man åbner her en ladeport, som på sigt vil medvirke til – ligesom mange andre domme eller afgørelser fra EMD – at belaste vores økonomi m.m. Via disse såkaldte domme dikterer EMD direkte vores udlændingepolitik samt administrationen af den.

Det vil sige, EMD bliver reelt lovgiver på basis af nogle upræcise konventioner, som politikerne i de enkelte lande og borgerne har svært ved af forudse, hvordan domstolen vil tolke. En lov bør være præcis. Konventionerne burde derfor kun være væsentlige etiske rettesnore for den konkrete og præcise lovgivning, som et flertal af politikerne i landets parlament (hos os Folketinget) kan blive enige om.

Folketinget bør tage magten tilbage. Det undergraver demokratiet, at en – endda international – domstol kan bestemme, hvilken lov der skal gælde i Danmark, samt hvordan vi skal forvalte den. Det er et ekstra parlament, vi har. Som borgere har vi bare ingen indflydelse, det har politikerne ikke engang, derfor er det udemokratisk.

EMD er en blanding af et parlament og en regering. Men personerne er jurister og ikke folkevalgte. Det vil sige, de skal ikke stå til ansvar over for borgerne, som derfor ikke kan vælge at vælte dem ved næste valg.

Det uforudsigelige og uigennemskuelige ved denne fejlkonstruktion gør også, at der let kan laves fejl.

Deres afgørelser kan synes ret uforudsigelige og systemet relativt ugennemskueligt. Det eneste, man kan sige, er, at domstolen, der i virkeligheden er en slags overparlament, har en klar venstreorienteret slagside.