For få kender patienters rettigheder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Svar på læserbrev i Jyllands-Posten 24/12 om, hvorfor en søn ikke må afslutte sin fars lidelser:

Kære Søren Verup. Jeg kan godt forstå dig, og sådanne situationer har netop medført, at mange går ind for aktiv dødshjælp. Det gør jeg ikke, men jeg kender som læge (og tidligere embedslæge) til gengæld sundhedsloven. Det er et tilbagevendende problem, at alt for mange mennesker (heriblandt også læger) ikke kender patienters rettigheder efter sundhedsloven.

Men hvorfor fortæller lægerne ikke deres patienter om, hvilke regler der gælder i de mange situationer, som vi kan blive udsat for? Nedenfor vil jeg citere fra sundhedsloven. Sundhedslovens afsnit III handler om patienters retsstilling, og kapitel 6 handler om selvbestemmelse i særlige tilfælde, og læg mærke til især § 25, stk. 3:

»Behandling af uafvendeligt døende:

§ 25. En uafvendeligt døende patient kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden.

Stk. 2. Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling, jf. § 26, stk. 3.

Stk. 3. En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.«

Jeg håber, at dette kan give din far en rolig og værdig afslutning på livet.