Skæv balance i elsektoren

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der er otte mænd for hver kvinde i elnetselskabernes bestyrelser – og over 60 pct. af selskaberne har ingen kvinder i bestyrelseslokalet. Ubalance og forstokkede holdninger skaber stilstand, men også krav om forandring.

Selv om kvinder udgør flertallet i den danske befolkningssammensætning, er det efter kommunalvalget stadig kun hvert tredje byrådsmedlem, der er kvinde.

Men det er ikke kun i byrådet, at kvinderne er svagt repræsenteret.

Ved konstitueringen af et nyt byråd er bestyrelsesposter i forsyningssektoren ofte en del af forhandlingerne – senest som bl.a. minister Søren Pind bemærkede det på Twitter, hvor konstitueringsparterne i København blev enige om, at S og R tilførte bestyrelsesposter til Alternativet »til en værdi af 125.000 kr.«

Elnetselskabernes primære ansvar er ledningsnettet, og selskaberne udgør en væsentlig del af vores forsyningssektor. Hvert år investerer de milliarder i grøn omstilling, infrastruktur, energireduktion og meget mere.

En simpel gennemgang af elnetselskabernes bestyrelser viser, at en typisk bestyrelse består af fem eller syv mænd.

Faktisk er der hele otte mænd for hver kvinde på tværs af selskabernes elnetbestyrelser. Så hvis man synes, at det så skidt ud til kommunalvalget, så ser det rigtig, rigtig ringe ud i elnetselskaberne.

I mere end 60 pct. af selskaberne har det vist sig ikke at være muligt at finde plads til én eneste kvinde i bestyrelseslokalet. Ikke én eneste.

Blandt de selskaber, hvor kvinder ingen adgang har til bestyrelseslokalet, er Danmarks største andelsselskab, Seas-NVE Net, der har 387.009 kunder, og Syd Energi Net, der leverer strøm til 272.255 kunder.

Her skal man hedde Jesper, Jacob, Michael, Daniel eller Carl Henrik for at få adgang.

Men som bestyrelsesformanden for Langelands Elforsyning, Jens Oldenbjerg, sagde til Fyns Amts Avis 16/5 2016, så er det ikke vigtigt, om repræsentantskabet procentvis afspejler befolkningens sammensætning og dermed sammensætningen af Langelands Elforsynings brugere: »Vi har haft nogle damer, også flere end nu, men de har forladt det igen. Det kan godt være lidt tørt, det elhalløj. Vi taler jo ikke om tasker og højhælede sko. Min erfaring er, at de fleste damer ikke tænker mere over det, bare der er strøm i stikkontakten, når de tænder for den. Sådan er det hjemme ved mig,« siger han.

I Langelands Elforsyning er Jens Oldenbjerg stadig formand, og kvinder har fortsat ingen adgang til bestyrelseslokalet.

Grøn omstilling er cool cash, store infrastrukturinvesteringer og opdyrkning af nye forretningsområder. Alle undskyldninger om, at der »desværre ikke kunne findes kvinder med de rette kvalifikationer«, holder ganske enkelt ikke. Dette er et interesse- og forretningsfelt, der nyder bred interesse. Der er brug for forandring, og der er brug for mere end et holdningsskifte.

Kvoter for ledelser og bestyrelser er måske ikke det første valg. Men spørgsmålet er, om vi reelt har et andet valg, når balancen er så skæv, og holdningerne så forstokkede, som eksemplet her ovenfor viser.