Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Whistleblowerordninger stækker offentlige ansattes demokratiske ret til at ytre sig

Man bør sikre, at der er ytringstolerance blandt lederne, når medarbejderne ytrer sig offentligt.

Artiklens øverste billede
"Jeg mener især, at du skal ytre dig, hvis arbejdsforholdene går ud over udsatte borgere, som måske ikke har en stemme i debatten. Så er du sgu nødt til at droppe pænheden og angsten og finde modet frem. Nogen er nødt til at sige det højt, når tingene skrider," lyder det i debatindlægget. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Flere partier i Københavns Kommunes borgerrepræsentation ønsker en undersøgelse af den såkaldte ”lækage” om  Anna Mee Allerslev, hvor en anonym medarbejder har videregivet oplysninger om lokalpolitikeren til pressen.  Radikal Venstres Mette Annelie Rasmussen meldte i sidste uge ud, at Frank Jensen bør finde den pågældende medarbejder for at sikre sig, at sådan noget ikke sker igen.


Også Heidi Vang fra Liberal Alliance udtrykker ønske om at finde den pågældende medarbejder. Hun begrunder, i ”24syv Morgen” d. 20/11 undersøgelsen med, at man er ”nødt til at statuere et eksempel”. Vang mener nemlig ikke, at det er fair over for politikerne, at medarbejdere bare sådan kan gå direkte til pressen. Jeg er dybt dybt rystet over dette. Disse udtalelser er særdeles bekymrende, for den pågældende medarbejder har intet gjort forkert. Absolut intet. Offentlige ansatte har ytringsfrihed, hvilket er gået Heidi Vang fuldstændig hen over hovedet. Der må åbenbart sket ting og sager på det rådhus, som ikke tåler dagens lys.


Ordet ”lækage” bliver i øvrigt benyttet flere gange under radioindslaget, hvilket giver indtryk af, at noget fortroligt eller hemmeligt er sluppet ud. Det er vigtigt at slå fast, at det på ingen måde tilfældet, hvilket Sten Bønsing, lektor fra Aalborg Universitet, gjorde klart i radioindslaget.

Ytringsfrihed er en af grundstenene i vores samfund.

Ifølge Heidi Vang burde medarbejderen have anmeldt sagen til Københavns Kommunes whistleblowerordninger, så man kunne have undersøgt sagen internt først. Med ovenstående udtalelser er det da fuldstændig åbenlyst, hvorfor Vang er så varm fortaler for denne ordning. Hvis den anonyme medarbejder havde benyttet sig af sladreordningen, er risikoen stor for, at politikere som Heidi Vang havde haft held til at dysse sagen ned, og at den dermed aldrig var blevet fuldt belyst via pressen.

Ifølge Ugebrevet A4 indfører tre kommuner nu whistleblowerordninger, så der nu er i alt ni kommuner, hvor medarbejder kan anmelde lovbrud eller kritisable forhold. Flere fagforbund glæder sig over denne nyhed. Fra FOA’s side lyder det, at man ingen ulemper ser ved ordningen. Der mener jeg, at FOA forregner sig. Jeg spekulerer over, om FOA og andre fagforbund har travlt med at kaste glans over ordningen, fordi de i virkeligheden hellere vil beskytte deres medlemmer mod repressalier frem for at beskytte deres grundlovssikrede ret til ytringsfrihed. Måske har FOA og også FTF simpelthen bare givet fortabt over for den modstand mod ytringsfrihed, der stadig hersker blandt mange topfolk i kommunerne.

Umiddelbart ligger fordelene ved whistleblowerordninger da også lige til højrebenet; Den får alle de grumme historier frem i lyset! Lad os et øjeblik dvæle ved tanken om, at den anonyme medarbejder fra Anna Mee Allerslev-sagen havde brugt Københavns Kommunes whistleblowerordning. Hvordan kan vi være sikre på, at det overhovedet havde gavnet? Dels tager en intern undersøgelse tid, dels ville kommunen måske endda have trukket tiden ud til efter kommunalvalget for ikke at skabe for meget uro. Så var Anne Mee Allerslev formodentlig blevet genvalgt og havde dermed kunne fortsætte sin noget uheldige og dyre adfærd. 

Ordet ”lækage” bliver i øvrigt benyttet flere gange under radioindslaget, hvilket giver indtryk af, at noget fortroligt eller hemmeligt er sluppet ud.

Det er et af de store problemer ved whistleblowerordninger; Vi kan ikke være sikre på at få sandheden frem. Jeg frygter, at cheferne/politikerne kan nå at sløre en given sag, inden den evt. kommer til offentlighedens kendskab. Ytringsfrihed er en af grundstenene i vores samfund. Den skal sikre, at der er gennemsigtighed i forhold til offentlige myndigheders forvaltning af de offentlige ressourcer. Som skatteydere har vi krav på at vide, hvordan det går med velfærdsydelser som ældrepleje, området for udsatte børn mv., og hvis vi betaler for lokalpolitikeres dyre bryllupper. Nogle vil måske kalde mig paranoid, men jeg mangler stadig en knivskarp forsikring om, at alle oplysninger kommer ud i offentligheden. Og hvordan kommer det i øvrigt til offentlighedens/pressens kendskab, at der overhovedet er en sag?

Ugebrevet A4 nævner i sin artikel flere kritisable forhold, som er kommet frem via kommuners sladreordninger. Sager, som stort set ikke har været løftet frem i offentligheden, hvilket må være guf for de ovennævnte kommuner. Ingen ønsker jo at hænge sit beskidte vasketøj til skue for alle og enhver. Til gengæld har sagen om Anna Mee Allerslev givet offentligheden indsigt i forhold, som slet ikke er i orden – forhold, som borgerne og dermed skatteydere har krav på at få viden om. Også den meget alvorlig sag fra Aarhus Kommunes Teknik & Miljø har givet stor genlyd i offentligheden. Fordi pressen i begge sager blev involveret. Og nej, jeg anser ikke pressen som et quick fix, men når den gør sit arbejde godt, så anser jeg den stadig for at være demokratiets vagthund.

Whistleblowerordninger kan have sin berettigelse nogle steder i det private, idet det private ikke er drevet af skatteydernes midler og dermed ikke omfattet af den offentlige debat. Men det er utroligt ærgerligt, at vi nu er kommet dertil, hvor det skal være nødvendigt i kommunerne. Hvorfor vælger en kommune at indføre en sådan ordning? Hvorfor ikke i stedet sikre at der er ytringstolerance blandt lederne, når medarbejderne ytrer sig offentligt? Det er politikernes opgave at sikre en ytringskultur og sørge for, at den siver ned gennem organisationen.

Frem for at indføre whistleblowerordninger bør der indføres en ansættelsesretslig beskyttelse til medarbejdere, der ytrer sig og bliver ristet for det af ledelsen. Endvidere må det sikres, at medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ikke mindst ledere  kender rammer og regler for ytringsfrihed. Viden avler mod.

Hvorfor ikke sikre, at der er ytringstolerance blandt lederne, når medarbejderne ytrer sig offentligt?


Så kære dig, der er offentligt ansat! Du har meget vidde rammer for at ytre dig, så længe du taler sandt, gør klart at du/I taler på egne vegne og overholder tavshedspligten. Dvs. borgere må ikke kunne genkende sig selv i det, du ytrer dig om. Tag gerne fat på problemerne internt, først via personalemøder og brug TR og MED-udvalg. Såfremt det ikke rækker, så må du overveje at gå ud offentligt. Det kan f.eks. være via et debatindlæg/læserbrev. Og kom gerne med konstruktive forslag til at forbedre de forhold, som du ytrer dig kritisk omkring.


Jeg mener især, at du skal ytre dig, hvis arbejdsforholdene går ud over udsatte borgere, som måske ikke har en stemme i debatten. Så er du sgu nødt til at droppe pænheden og angsten og finde modet frem. Nogen er nødt til at sige det højt, når tingene skrider. Og ja, måske risikerer du dit eget skind, og ja, det er hamrende hårdt at stå frem - især hvis man står alene frem med kritik. Så prøv gerne at få nogle kolleger med. Måske er dine afsløringer så voldsomme, at du nødt til at ytre dig anonymt, som medarbejderen fra Københavns Kommune, og jeg i øvrigt selv måtte gøre. Men husk, at du måske bliver årsagen til, at alvorlige problemer bliver løst, og nogle mennesker får den hjælp, som de rent faktisk er berettiget til.

Jeg mener, at whistleblowerordninger stækker offentlige ansattes demokratiske ret til at ytre sig, for hvordan vil det fremover stille den medarbejder, der vælger at gå ud i offentligheden med en sag frem for at gå via kommunens interne ordning? Det ville klæde FOA og andre fagforbund at have et mere nuanceret billede af whistleblowerordninger og gøre opmærksom på, at sladreordninger handler om lappeløsning, og ikke kun er fordelagtig. Fagforbundene er stærke og har gennemslagskraft i samfundet, men når selv de strækker våben, så frygter jeg, at medlemmerne mister modet og følger trop.

Whistleblowerordninger er dejligt belejlige for politikere som Heidi Vang og Mette Annelie Rasmussen, der med deres krav om at finde den anonyme medarbejder, laver et direkte angreb mod offentlige ansatte. Der er synes at være et udtalt behov for at give dem en lektion i offentlige ansattes ytringsfrihed, og ikke mindst en opsang om at holde fingrene fra medarbejdernes grundlovssikrede ret til at ytre sig. 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.