Hadets milits

Ifølge Chris Freeman, lederen af Center for Democratic Renewal i Georgia, som i årevis har overvåget disse militser, er det kendetegnende, at grupperingerne består af mennesker, som klarer sig dårligt socialt, økonomisk og arbejdsmæssigt.

Den danske milits

Det fremhæves, at volden, frustrationen og hadet er det, der svejser medlemmerne sammen.

I Danmark har vi heldigvis kun én af slagsen. Militsen hedder ''Antifascistisk Aktion'' - bredt kendt som De Autonome, men hvis egentlige navn burde være Hadets Milits. Mange af disse militssoldater har, ifølge chefkriminalinspektør Per Larsen i JP 17/6, pletter på straffeattesten, og de holder fortrinsvis til i de nørrebroske hovedkvarterer på Jagtvejen og i Baldersgade, hvortil kommer et tilholdssted på Sankt Peders Stræde i hovedstadens hjerte. Antifascistisk Aktion består af godt 100 soldater.

Sympatisk og

Noget af det, der overraskede det svenske politi allermest i forbindelse med terroren i Göteborgs gader, var, at 500-600 autonome var så godt organiseret. Intet var overladt til tilfældighederne. Udrustningen var på plads hjemmefra, og kommunikationen og kommandovejen under kampene mod politibetjentene virkede intakt fra første til sidste øjeblik. Hver af militssoldaterne vidste hele tiden nøjagtig, hvad de skulle gøre for at skade, ydmyge og hærge fjenden mest muligt.

Og som et SS-regiment på østfronten var den autonome terrormilits i Göteborg uden nåde.

Det virkede egentlig så sympatisk - og så svensk (!) - at myndighederne derovre i broderlandet i god tid inden EU-topmødet havde haft samtaler bl.a. med militsen for at søge at undgå voldelig konfrontation. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har i den forbindelse kommenteret, at den danske regering vil forsøge sig med noget lignende op til de kommende topmøder på dansk jord. Sympatisk, men også naivt.

Dialogens problem

I alle sammenhænge bør samtale anvendes så langt, det overhovedet er muligt. Samtalen, dialogen, er så langt at foretrække for konfrontationen, og man bør blive ved og ved med at samtale.

Problemet med at forsøge dialog med en milits, hvis medlemmer bindes sammen af vold, frustrationer og had, er dog, at denne illegale milits ophøjes til en ligeværdig part i en konflikt og bliver gjort interessant.

Hvorfor i al verden skulle De Autonome være interesseret i at forhandle med politiet for at undgå voldelig konfrontation, når voldelig konfrontation netop er selve årsagen til, at de er her - selve deres eksistens, selve den luft, disse militssoldater indånder?

Rigtigt dødsensfarligt for samfundet og dermed for os allesammen bliver det dog først, når man fra trendsætternes side begynder at forklare terrormilitsen eller gøre den tandløs. Som eksempelvis når den gamle hippie, Ebbe Kløvedal Reich til JP udtaler:

»Jeg forstår den desperation, der ligger bag, at de unge griber til brosten...« Eller når Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen i samme avis antyder, at terrormilitsen er fuld af humor:

»Så snart der er optræk til noget, løber de til. De vil bare have sjov i gaden...«

Den skal nedkæmpes

Sjov i gaden...! Ja, mon ikke de 26 kvæstede politibetjente og deres pårørende rigtigt morer sig i disse timer?

Et retssamfund som det danske kan ikke tåle, at der eksisterer terrormilitser, som har til formål at skabe rædsel i gaderne, og hvis endemål er samfundets omstyrtning, og det er min klare opfattelse, at myndighederne med hård hånd skal slå ned på denne terrororganisation, som har hovedkvarter midt i vort dejlige København.

De Autonome har alt for længe fået lov til at sætte deres dagsorden af terror og had. Vi må forlange, at deres træningsbaser nedlægges og at denne voldelige organisation opløses. Det kan ske med henvisning til grundloven.

En terrormilits skal ikke forklares eller undskyldes - den skal nedkæmpes.