Kronik: Regnskoven tilbage på dagsordenen

For ikke særligt længe siden kunne man læse i en dansk avis, at indianerne i Amazonregnskoven havde fået GPS-modtagere og adgang til internettet med støtte fra den brasilianske regering.

Ideen er, at indianerne fremover skal kunne logge sig ind på Google Earth for med GPS-nøjagtighed at studere, om der f.eks. er blevet åbnet nye guldminer i deres del af regnskoven, eller om træerne på anden vis har måttet lade livet. Håbet er, at den nyeste teknologi kan være med til at revolutionere kampen for at bevare regnskoven, fordi indianerne nu kan føre bevis for ødelæggelserne.

Jeg synes, det er en glimrende idé, brasilianerne har fået - og et godt eksempel på, at den nyeste teknologi kan bruges til mere, end vi umiddelbart tror. Desværre kan GPS'en og computer med internetadgang ikke alene løse problemet med illegal skovhugst. Langt fra.

I 1980'erne og 90'erne fik mange danskere regnskoven helt tæt på, da det blev muligt at købe regnskovsbeviser. Jeg mener, at tiden er inde til igen at sætte verdens skove og ikke mindst regnskoven tilbage på dagsordenen, ikke bare i de private hjem, men også politisk. Hvert år mister verden 13 millioner hektar skov, langt størstedelen i troperne. Det svarer til 36 fodboldbaner i minuttet - eller tre gange Danmarks samlede areal hvert eneste år.

Ødelæggelserne går ud over de oprindelige folk, det forværrer klimaforandringerne, fordi CO -2 -udslippet indirekte forøges, når skoven forsvinder, og så betyder ødelæggelserne enorme tab af biodiversitet.

Verdens skove bugner af liv. Men til lyden af motorsavenes brøl forsvinder dyr og planter i et hidtil uset tempo. Det anslås f.eks., at næsten 90 pct. af verdens krybdyrarter og 75 pct. af pattedyrene er truet på grund af skovrydning.

Flere end halvanden milliarder mennesker verden over lever i afhængighed af skove, som forsyner dem med brænde, pæle, tømmer, mad, vitaminer m.m. Mere end 20.000 plantearter udnyttes til fremstilling af medicin.

Over halvdelen af alle afrikanere har et dagligt indtag af plantebaseret medicin. For mange af disse folk er skovene sikkerhedsnettet under deres hverdag, liv og kultur. Med ødelæggelsen af skovene forsvinder altså ikke bare dyre- og plantearter - det er hele kulturer, der går under.

Udviklingen i dag er alarmerende, og den må stoppes! Derfor er effektive tiltag mod ulovlig tømmerhugst og mod handel med ulovligt træ en af de danske mærkesager, når miljøministre fra alverdens lande i disse dage mødes til FN's biodiversitetstopmøde i Bonn. Verdens skove er et af hovedemnerne, herunder hvordan vi sikrer opfyldelsen af 2010-målet om, at tabet af biologisk mangfoldighed skal være væsentligt reduceret i 2010.

Under forhandlingerne i Bonn, vil jeg arbejde for, at en bæredygtig drift af de tropiske skove skal kunne betale sig, og også - som nævnt - for, at der samtidig sættes effektivt ind overfor ulovlig tømmerhugst og handel med ulovligt træ.

Ulovlig tømmerhugst udgør i dag en af de alvorligste trusler mod de tropiske skove, og ironisk nok finder en væsentlig del af de ulovlige skovninger sted i områder, der på papiret er udlagt som særligt beskyttede områder.

Det er ofte i netop disse områder, at de største og mest værdifulde forekomster af særlige træarter står tilbage. De offentlige kasser mister desuden skønsmæssigt 10-15 mia. euro årligt i tabte skatter og afgifter på grund af ulovlig tømmerhugst - penge, som for eksempel kunne være gået til sundhedssektoren, miljøforbedring eller undervisning i de berørte lande.

En del af tømmeret havner på verdensmarkedet, hvor det sælges til kunstigt lave priser, som giver unfair konkurrence for leverandører af lovligt og bæredygtigt produceret træ. Det anslås, at op imod 50 pct. af EU-landenes samlede import af tropisk træ er ulovligt produceret.

Danmark var i 2003 et af de første lande i verden til at udgive en vejledning om offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt tropisk træ, og Danmark har siden da stået i spidsen for et internationalt samarbejde om aktiv brug af offentlige indkøbspolitikker for træ. Herhjemme har regeringen certificeret alle statsskove og over de sidste par år stillet mere end 30 mio. kr. til rådighed i støtte, som gør det lettere for private skove i Danmark at blive certificeret. Samtidig har regeringen støttet udviklingen af de to globalt mest udbredte skovcertificeringsordninger i Danmark, FSC og PEFC.

Regeringen arbejder desuden aktivt i EU for en strammere EU-lovgivning, der skal begrænse mulighederne for at handle med ulovligt fældet træ.

En anden dansk mærkesag under forhandlingerne om skovprogrammet i Bonn er, at der skal sikres en bedre sammenhæng mellem og gensidig understøttelse af forskellige miljøpolitiske initiativer. To aktuelle internationale processer er særligt vigtige her. Den ene handler om skov og klima, den anden om biobrændstoffer.

På klimatopmødet på Bali december 2007 besluttede man, at en fremtidig klimaaftale skal indeholde mekanismer, der kan reducere CO -2 -udslippet fra afskovning og skovødelæggelse.

Det er en lovende mulighed for at mobilisere ny kapital til de tropiske skove, men det er afgørende, at man i processen tager hensyn til biodiversitet og oprindelige folks rettigheder og levevilkår.

CO -2 -udslippet kan jo potentielt reduceres ved at plante ensidigt til med hurtigt voksende træarter i monokultur. Langt bedre er det naturligvis fra starten at bevare den naturlige sammensætning og struktur i skoven og sikre en skånsom retablering de steder, hvor det er gået for vidt.

I Bonn arbejder Danmark for, at Biodiversitetskonventionen kan komme med råd og retningslinjer for at sikre, at der tages hensyn til biodiversitet og oprindelige folk i de igangværende klimaforhandlinger.

Danmark selv har i 2008 afsat 100 mio. kr. på en særlig klimapulje, hvoraf en del vil gå til skovområdet.

Biobrændsler kan være et effektivt middel til at fortrænge fossile brændsler, og EU har fastsat ambitiøse mål for anvendelse af biobrændstof i EU. Biobrændsler kan samtidig være en væsentlig indtægtskilde for ulande.

Men en øget produktion af biobrændstof indebærer samtidig risiko for, at dette sker på bekostning af jord til fødevareproduktion eller på bekostning af skov. Det ser vi allerede i dag mange eksempler på.

Vi arbejder derfor for, at der udarbejdes internationale retningslinjer for bæredygtig produktion af biobrændsler, og biodiversitetskonventionen kan her spille en afgørende rolle ved at udvikle kriterier for hensyn til biodiversitet. Et første vigtigt skridt i den retning er de bæredygtighedskriterier, som lige nu forhandles i EU-regi.

En tredje dansk mærkesag er at sikre, at der globalt er et veldrevet netværk af effektivt beskyttede skovområder. Biodiversitetskonventionens 2010-målsætning for skovene siger, at der i 2010 skal være udlagt mindst 10 pct. af alle verdens typer af skove, som er godt og effektivt beskyttet.

I dag er 11 pct. af verdens skove på papiret udlagt som beskyttet, men der er behov for at sikre en mere relevant dækning af særlige områder, og der er udtalt behov for at sikre, at beskyttelse på papiret betyder beskyttelse i praksis.

En fjerde dansk mærkesag er, at de rige lande skal respektere de tropiske landes udviklingsbehov og være parate til at fremme deres muligheder for udvikling.

Samtidig skal udviklingslandene selv bidrage til at integrere miljø- og naturhensyn i deres udviklingsprogrammer. Danmark er blandt de lande i verden, der yder mest pr. indbygger i udviklingsbistand, og integration af natur- og miljøhensyn har været et varemærke for bistanden i mange år.

Alene over den bilaterale bistand gav Danmark i 2006 tilsagn om støtte til projekter og programmer der bidrager til implementering af biodiversitetskonventionen for mere end 800 mio. kr.

Et beløb i samme størrelsesorden blev udbetalt i multilateral bistand til organisationer, som på den ene eller anden måde arbejder for implementering af konventionen.

Danmark arbejder i Bonn for at der vedtages en strategi for nye finansieringskilder til beskyttelse af bl.a. skov. Et nyt og spændende tiltag, der skal diskuteres i Bonn hedder LIFE WEB.

Det er en portal, hvor udviklingslandene kan byde ind med forslag til udviklingsprojekter - som regeringerne og erhvervsliv i donorlande så kan byde ind på at finansiere. GPS og internet til indianerne er en start.

Men uden international politisk handling nytter det ikke meget. I Bonn vil alvoren for verdens skove stå lysende klart for alle. Alt for ofte har vi set gode ord blive fulgt op af mangel på ansvar og mangel på handling.

Danmark er kendt som et land, der sætter handling bag ordene. Sådan vil det forsat være. Det er på tide, at andre lande gør det samme.

Det vil vi kæmpe for i Bonn. Det skylder vi verdens skove, verdens biologiske mangfoldighed og de mange millioner af folk, der lever i afhængighed af skovene i Amazonas, i skovene på Borneo eller helt andre steder. Men ikke mindst skylder vi vores fælles fremtid det.