Sygemeldingsramt - og hvad så ?

ARBEJDSLØSHEDEN ER historisk lav, men samtidig overgås de arbejdslediges tal af de sygemeldtes.

Risikoen for at miste jobbet øges, jo længere en sygemelding har varet.

Inden det kommer så langt, bliver man sygemeldingsramt. Tilstanden er indtruffet, når der optræder stigende angst og depression, medicinmisbrug, sociale og økonomiske problemer og oveni måske et alkoholmisbrug.

Varer tilstanden længe nok, sker der en udstødning af arbejdsmarkedet. Nye tal viser således, at allerede efter tre ugers sygefravær bliver hver syvende på et senere tidspunkt udstødt, og efter 13 ugers sygemelding ender 43 pct. ved at miste jobbet..

Med mere end 300.000 sygemeldt pr. år og i øjeblikket 92.000 sygemeldte er de store tal, der tales om.

At være sygemeldingsramt betyder meget for den enkelte arbejdstager, for produktiviteten og for samfundet. Fremmed arbejdskraft hentes til landet for at råde bod på den arbejdsmangel, der opstår i kølvandet på de mange sygemeldinger.

De kommunale og statslige udgifter til sygedagpenge forventes i 2007 at ligge på 14 milliarder kr., samtidigt med at der vil være et produktionstab på 36 milliarder kr. pr år.

Mange skæbner
Der er mange penge på spil - og mange skæbner.

I mange sammenhænge kastes der med mudder mellem de implicerede parter.

Der pjækkes for meget, og arbejdsmiljøet er ikke i orden. Men også den praktiserende læges holdning er i spil. Samtidig halter den kommunale opfølgning på sygedagpengesager i de nye kommuner langt efter.

Mht. pjækkeriet, så er fredags- og mandagsfraværet kun 1 pct. af det samlede fravær. Alligevel skyldes ikke alt andet fravær regulær sygdom. Der løses mange forskellige problemer med et sygefravær af kort varighed, en egen ”omsorgsdag”, dødsfald i familien etc. En ”rigtig” sygemelding via den praktiserende læge kommer først på tale fra den fjerde dag.

Behovet for sygemelding er meget individuelt. Forskellige holdninger giver stor forskel på, hvornår et sygdomsbillede udløser en sygemelding. Arbejdstypen kan også spille ind. Ved tungt arbejde kan man måske ikke fortsætte, mens andre med lettere typer arbejde vil have mulighed for at arbejde, selv om de har samme lidelse. Ansvar og egen tilrettelæggelse af arbejdet er psykologiske faktorer, som forhindrer mange sygemeldinger.

Afgørende viden
Den praktiserende læges holdning eller viden har indflydelse på vejledningen af den syge.

Ny viden om f.eks. den gode indvirkning af ”motion på recept” over for forskellige livsstilssygdomme som sukkersyge, forhøjet blodtryk og rygerlunger har medført, at mange læger har fået en mere proaktiv rolle i forhold til det at holde sig i aktivitet trods sygdomme.

Ved rygsygdomme, som årligt medfører mere end 350.000 lægekontakter, frarådes i de nyeste retningslinjer f.eks. sengeleje. Alligevel lægger hver fjerde rygpatient sig i sengen i fem-seks dage, uden at de er mere syge end andre rygpatienter. Det giver et unødvendigt øget fravær på ca. 450.000 arbejdsdage pr. år. Her er information fra lægen om de hyppigst godartede rygforløb og forbliven i aktivitet en ny udfordring, der kan være med til at nedbringe sygefraværet.

Dårligt arbejdspladsmiljø angives at medføre ca. 1/3 af alle sygemeldinger, og forbedringer af såvel de fysiske som de psykiske arbejdsforhold kan derfor også være med til at nedbringe sygemeldingernes antal. Stress på arbejdspladsen kan være med til at nedsætte immunforsvaret, forøge muskelspændinger og påvirke ulykkesstatistikkerne.

Rygning og overvægt
Rygning og overvægt har vist sig at være nye faktorer, der også påvirker uheldigt i sygemeldingsstatistikkerne. Den nye restriktive rygelovgivning har allerede fået mange til at kvitte tobakken, hvilket på længere sigt vil spare mange sygedage. En klarere politisk holdning er vel også i støbeskeen over for de overvægtige.

Fra politisk side vil det også være en god idé at overføre ”ventetidsgaranti”-begrebet fra sygehushenvisninger til den kommunale sagsbehandling.

Da sygefraværet hurtigt kan gå fra blot at være en ”banal” sygemelding, til at man bliver sygemeldingsramt for siden hen at blive udstødt fra arbejdsmarkedet, påhviler der alle implicerede parter et ansvar for at få set på de mange forskellige indfaldsvinkler til bedre arbejdsvilkår - uden overflødige sygemeldinger.

Fra politisk side vil det også være en god idé at overføre ”ventetidsgaranti”-begrebet fra sygehushenvisninger til den kommunale sagsbehandling.