Et partsindlæg

Det er der nu ingen grund til. Der er derimod grund til at spørge: Er denne rapport udtryk for værdifri videnskab? Er der tale om nypositivisme? Er den selv objektiv?

Rapporten anklager ikke; den kritiserer ikke; den tæller og måler kun, og det kalder den med et fint ord "kvantitativ indholdsanalyse". Rapportens forfattere er ligesom filatelister: de samler data, men de mener ingenting selv. De har en teori om, at medierne ikke kan være objektive og værdifri, sådan som medieforskerne kan. De mener nemlig, at medierne "italesætter" verden; de indrammer den, og det hedder på deres medievidenskabsjargon "framing". Der findes endda noget, der hedder "fortolkningspakker", ja, de går så vidt, at de siger, at medierne tillægger begivenheder betydning og endda konstruerer. Sagt med lidt andre ord: medierne afspejler ikke kun verden, men de fortolker den også.

Det er det sidste, som rapporten vil afsløre, men rapporten gør ikke selv alt det, som medierne gør. Rapporten fortolker ikke, for den er jo videnskab. Gad vide om rapportens forfattere selv tror på det? Eller er de i ond tro?

Rapporten kritiserer ikke brugen af militæreksperter, for rapporten kritiserer jo ikke noget. Den påpeger blot, at der blev brugt flere militærfolk end andre. Er der noget galt i at indkalde militæreksperter? Ja, det er der, antydes det, for disse militærfolk er deltagere. De er partiske, fordi de er soldater, og Danmark er jo i krig. Ikke sandt? Disse eksperter er dermed smagsdommere. Og det er centrets forskere ikke. De mener ikke noget.

Måtte medierne så ikke bruge militærfolk? Jo, siger medieforskerne, men man skulle sige inden udsendelsen: Denne mand er i uniform. Han er soldat. Han er nok for krigen. Ham kan man ikke stole på.

Medierne har set krigen fra militærets synspunkt. Og enhver sag kan jo anskues fra to sider. Men hvad er "den anden side"? Ja, det vil vel være fra modstandernes side, og hvem er det nu lige, det er? De hedder terroristerne, men den slags kan neutrale medieforskere ikke sige; for de kan ikke sige, hvad de mener.

Hvad har medierne ellers overset i deres dækning af krigen? De døde. Vi har set alt for få lig. Når der bliver "tæppebombet", er der mange, der dør, udtaler en af medieforskerne.

DR bliver frikendt. Det er nu videnskabeligt bevist, at DR var neutral - trods Ole Sippel. Og DR er glad. DR har ikke ment noget, og højrefløjens Karsten Madsen har uret.

Hvordan kan rapporten nu videnskabeligt bevise det? Den kan tælle. Der var 48 politikere fra "højrefløjen" og det samme fra oppositionen. Er det ikke et enestående videnskabeligt resultat?

Jeg vil slutte med en uvidenskabelig efterskrift: Rapporten fra centret er et partsindlæg. Den er udtryk for modstand mod krigen i Irak og dermed mod indførelsen af demokratiske medier i Irak. Det er deres fortolkningspakke - der er godt skjult bag talkolonner og videnskabelig jargon. Hvis det ikke passer, kan de jo hver for sig udtale, om de støtter krigen eller ej. Lad os begynde med lederen: Professor Stig Hjarvad. For den slags kritiske spørgsmål stiller medierne ikke.

Hans Hauge er lektor, dr. phil. på Nordisk Institut, Aarhus Universitet, og skriver på denne plads hver lørdag.