Mælken over Storebælt

I en boganmeldelse omtaler Gerhardt Eriksen således den udsendelse i DR TV fra 1989, hvori daværende trafikminister Knud Østergaard i et interview med journalisten Stig Andersen udtaler, at med bygningen af Storebæltsbroen vil københavnerne kunne få frisk mælk fra Jylland.

Og Gerhardt Eriksen tilføjer: »Men udtalelsen, som han blev hånet for, var ved hård beklipning taget ud af en meget lang samtale«.

Forskellige emner

Knud Østergaard blev interviewet i sin private bolig i Himmerland i ca. 40 minutter.

I løbet af den 30 minutter lange TV-Aktuelt udtaler Knud Østergaard sig i alt 14 gange om forskellige emner inden for det aftalte tema, som var økonomien i Storebæltsbroen.

Knud Aage Frøbert opfordrer DR til omgående at dementere påstanden om, at udtalelsen om mælken »ved hård beklipning var taget ud af en meget lang samtale« og dokumentere, at den ikke er korrekt, eller til at DR anlægger injuriesag mod Gerhardt Eriksen.

Jeg vil hermed gerne afvise den forkerte og useriøse påstand fra Gerhardt Eriksen. Men DR agter nu ikke at rejse injuriesag på grund af en kort passus i en boganmeldelse.

Frøbert fremhæver bl.a., at personer, der udtaler sig til TV, aviser m.v., skal have fair play og lejlighed til at komme frem med sine budskaber, men at den redaktionelle uafhængighed er en nødvendighed.

Store krav til etik

Men også, at den redigering, der ifølge Frøbert kan og skal finde sted af sådanne udtalelser, stiller store krav til den journalistiske etik.

Og Frøbert fastslår, at en udtalelse ikke må forkortes eller på anden måde beskæres, så den kommer til at stå som udtryk for en anden mening end den, som kilden selv har formuleret. Knud Aage Frøbert konkluderer, at Gerhardt Eriksens oplysning tyder på, at Knud Østergaard i en længere samtale med DR-TV har redegjort for de fordele, der vil være ved en Storebæltsbro, og at han - hvis Gerhardt Eriksens påstand er rigtig - er blevet beskåret, så offentligheden får indtryk af, at han kun har udtalt sig om fordelen ved frisk mælk til københavnerne.

Som allerede nævnt, udtalte Knud Østergaard sig om en række forskellige emner i den pågældende Tv-udsendelse.

Ingen klip

Han blev også spurgt, om han kunne nævne en dagligsdags ting, hvor han kunne sige, at her får danskerne virkelig glæde af Storebæltsbroen. Det var her Knud Østergaard efter en meget lang tænkepause fremhævede, at københavnerne kunne få frisk mælk fra Jylland.

Passagen varer i alt ca. 50 sekunder. Det er væsentlig længere tid , end der normalt bringes i medierne.

Havde Knud Aage Frøbert eller Gerhardt Eriksen gjort sig den ulejlighed at gense TV-udsendelsen, inden de kom med påstande om uhæderlig journalistik, havde de kunnet se, at der i mælke-passagen på ca. 50 sekunder ikke er ét eneste klip.

Hurtigere frem

Kort forinden den sekvens om mælken fremhæver Knud Østergaard, at den familie, der (bor på Sjælland og) skal en tur til Vestjylland, eller som har fritidshus i Jylland, kan komme hurtigere frem og tilbage til deres sommerhus.

Men da det måtte antages at gælde et fåtal, og da det næppe var årsagen til, at Storebæltsbroen blev besluttet, blev han spurgt, om han kunne nævne en dagligdags ting, hvor man kunne sige, at her får danskerne glæde af Storebæltsbroen - og så kom de med mælken.

Ikke behov for bro

Hvad Gerhardt Eriksen og andre derimod ikke kan se i udsendelsen er, at Knud Østergaard også omkring det samme spørgsmål under interviewet pegede på en landbrugsmaskine, der kørte ude på markerne foran hans bolig, og fremhævede, at hvis den maskine pludselig gik i stykker, så kunne man hurtigt få en reservedel op fra Hamborg. Her måtte den daværende trafikminister dog medgive, at det behøvede man sådan set ikke en Storebæltsbro til.

Men denne passage blev ikke taget med i Tv-udsendelsen. Herudover havde Knud Østergaard ifølge Stig Andersen ingen konkrete bud på, hvilke fordele en Storebæltsbro ville medføre for danskerne.

Intet dementi

DR har ikke noget behov for at dementere, hvad en historiker, tilsyneladende helt uden at have undersøgt tingene, finder det belejliget at komme med af påstande.

Så kan man selvfølgelig spørge, om det er faglig etik for historikere at benytte udokumenterede påstande til at beskylde DR for uhæderlig journalistik.