Debat: Forberedelsestiden overses
Debatindlæg i Jyllands-Posten 2. oktober 1997
I TO ARTIKLER 28. og 29. september og i lederen 28/9 har Jyllands-Posten indgående beskæftiget sig med Højesterets forhold, ikke mindst med dommernes arbejdsindsats. I lederen hedder det "Det er et faktum, at dommerne slutter deres arbejdsdag kl. 14."
Samme indtryk må en læser af de to artikler få, i hvert fald hvis læseren nøjes med at læse underoverskrifterne - 28/9: "En højesteretsdommers skemalagte arbejdstid svarer til en stilling på deltid" og 29/9: "at hver dommer i gennemsnit arbejdede koncentreret med sagernes fremlæggelse og votering i 540 timer. Det svarer til en tredjedel af et normalt arbejdsår."
Det "faktum", som lederen henviser til, svarer imidlertid ikke til virkeligheden og giver et fortegnet billede af forholdene. Det, som er galt, er, at man sætter lighedstegn mellem den tid, som bruges på mundtlige domsforhandlinger, inklusive voteringer, og dommernes arbejdstid. Man undlader at tage hensyn til:
- at dommerne forud for domsforhandlingerne bruger tid til at sætte sig ind i det som regel omfattende skriftlige materiale,
- at udarbejdelsen af dommene ofte er en tidkrævende proces,
- at Højesteret også behandler et stort antal sager på skriftligt grundlag.
Lederens "faktum" ville svare til, at man for universitetslærere kun beregnede den tid, der anvendes til forelæsninger, seminarer m. v., som arbejdstid. Billedet nuanceres noget mere i artiklen 29/9, men tilbage står et hovedindtryk af, at der kun arbejdes for halv kraft - et indtryk, der ikke er rigtigt.
For længe
I artiklerne peges der på, at berammelsestiden i øjeblikket er ca. ni måneder. Det er korrekt, og jeg kan kun være enig i, at det er for længe. Det kommer imidlertid ikke klart frem, at den væsentligste årsag til de lange berammelsestider - foruden det afbræk som rigsretssagen mod Erik Ninn-Hansen bevirkede - er en betydelig stigning i antallet af nye sager bl. a. som følge af kapacitetsudvidelser i de to landsretter.
I 1996 var der for de civile ankesagers vedkommende tale om en stigning på 25 pct. i forhold til perioden 1990-1995. I første halvdel af 1997 er der indkommet 36 pct. flere sager end i første halvdel af 1996. Også antallet af skriftligt behandlede sager er jævnt stigende.
Sidste instans
Det bør også tages i betragtning, at Højesteret er sidste instans. Effektivitetshensyn må derfor altid afvejes over for retssikkerhedshensyn. Det er afgørende, at der er tilstrækkelig tid til en grundig og samvittighedsfuld behandling af sagerne. Det gælder selvfølgelig for alle domstole, men det er særlig afgørende, hvor der som for Højesterets vedkommende er tale om "sidste skud i bøssen." Det er naturligvis helt legitimt, at Jyllands-Posten tager Højesterets forhold op til behandling og herunder kritiserer arbejdstilrettelæggelsen, men det bør ske på et korrekt grundlag. Jeg håber, at mine bemærkninger har bidraget hertil