En fantastisk historie, men næppe sand
ANGÅENDE bogen om Ungermann (JP 20/12). I bogen omtaler journalisten ganske kort en historie, fortalt af tegneren Sven Brasch (SB) (1886-1970), i følge hvilken SB, da han gik på valsen i 1930'erne, havde arbejdet sammen med Adolf Hitler (1889-1945) på en byggeplads i München og en dag reddet Adolf Hitler, da denne snublede over en malerbøtte på et stillads i femte sals højde.
SB skal have sagt, at verden nok ville have set noget anderledes ud, hvis han havde grebet forkert.
Ret beset er det jo en fantastisk historie. Hvis den er sand, var SB nok blevet verdensberømt på én dag.
Og det spørgsmål melder sig: Er den sand?
Det er rigtigt, at Brasch og Hitler arbejdede på diverse byggepladser i München, men det skete på forskellige tidspunkter.
Brasch arbejdede der 1906-08 og Hitler fra 1912 eller 1913.
Ingen af de biografiske oplysninger, jeg har kunnet finde, tyder på, at den danske tegner og den kommende diktator mødte hinanden i München.