Hvis kulturpasset skal blive en succes, må vi lære af tidligere erfaringer

Mange emner blev diskuteret på dette års kulturmøde på Mors, og ét af dem har bevæget sig fra scenerne til spalterne efter kulturmødets afslutning.

Kulturlivet har reaktiveret debatten om kulturpasset.

I regeringens finanslovsforslag for 2024 afsatte man 140 mio. kr. til et kulturpas for udsatte unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde. Kort tid efter blev det præciseret, at kulturpasset først ville blive indfaset i 2025, og i starten af året indkaldte Kulturministeriet derfor en række kulturaktører til stormøde om netop kulturpasset.

Danmark er i disse år begunstiget med en særligt driftig kulturminister, der indtil nu har holdt sine kulturpolitiske løfter. Derfor må det antages, at implementeringen af kulturpasset står først på to do-listen, når Jakob Engel-Schmidt (M) åbner dørene til Kulturministeriet efter endt barsel.

Når vi indfører kulturpasset, skal vi bruge fortidens erfaringer, hvis kulturpasset skal opnå størst mulig udbredelse og succes. Smører vi kulturpasset ud med den brede pensel, får det ikke den ønskede effekt og vil ende med at blive en lige så stor fiasko, som det blev i Italien, Frankrig og Brasilien.

Vigtigst af alt skal kulturpasset målrettes specifikke initiativer, der drives af kulturaktører, der i forvejen har bevist, at de kan få lignende initiativer til at lykkes.

I 2019 igangsatte Kulturministeriet sammen med tre andre ministerier projektet Kend dit land, hvor børn fra landets 4. klasser kunne få en dannelsesrejse i miniformat og var på tur rundt i Danmark og besøge museer og kulturinstitutioner for at lære om Danmarks historie, natur og kultur.

Projektet blev først og fremmest en succes, fordi man sikrede logistikken bag oplevelserne. Der var således lavet aftaler om transport og overnatning med busselskaber og vandrehjem.

Virkeligheden uden for København er, at transport kan være en barriere for kulturforbrug, og derfor skal denne faktor tænkes ind i arbejdet.

Generelt viser erfaringerne fra Kend dit land, at der er flere lavpraktiske barrierer, der skal overvindes, hvis kulturklippekortet skal opnå den ønskede effekt. Det er ikke nok at udvikle en smart app. Bussen skal også komme – og helst til tiden!

På samme måde bør man gøre brug af erfaringer fra projektet Kulturkørekort og modellen med Kulturrygsækken. Videnscenter for Undervisning vil desuden være en god samarbejdspartner, der vil kunne byde ind med en lang række af partnere på museer, der kan arbejde målrettet mod at gøre kulturpasset til en succes.

Den landsdækkende kampagne K7, hvor 200 kulturinstitutioner giver unge indtil 27 år gratis adgang til deres kulturtilbud i uge 37, er også et bemærkelsesværdigt initiativ, der er blevet en voksede succes de seneste par år.

Gratis adgang gør det lettere for de unge at benytte sig af kulturlivets mange tilbud. Men hvis de unge ikke kender kulturinstitutionerne eller har haft gode oplevelser med museumsbesøg igennem deres opvækst, så er det ikke der, de søger hen, bare fordi det er gratis. Dette understøttes også af en ny Kulturbarometer-måling lavet af Applaus. Vigtigst er, at de unge finder tilbuddene relevante.

Bruger vi de nævnte erfaringer, kan vi opnå to store sejre: For det første kan vi skabe nye kulturvaner og fællesskaber for den gruppe af unge, der har mest brug for det. For det andet kan arbejdet være med til at udvikle fremtidens museum ved at inddrage dem, der tidligere har været notoriske ikke-brugere af kulturen.