Problemet med Bispetorvet fortjener at komme på museum
Selv hvis planerne om et vikingemuseum forbliver en saga, har tankerne været en gevinst.
Som avisen kunne berette allerede i maj, arbejder Moesgaard Museum og Aarhus Kommune for at etablere et vikingemuseum mellem domkirken og det, der engang var Mackie’s. Så er tid, sted og anvendelse på plads.
Idéen om at fortælle Aarhus-versionen af vikingernes historie lige netop der, hvor byen blev dannet, og vikingerne levede, er i sig selv så gammel, at den næsten fortjener at komme på museum.
Der kan den så ligge side om side med debatten om, hvordan byens centrale torve kan indrettes og anvendes.
I 2008 kulminerede en storstilet kommunal konkurrence om, hvad man skulle bruge dette svære og sært anvendelige Bispetorvet til. Med den daværende radikale kulturrådmand Peter Thyssen i spidsen vandt et projekt udtænkt af Exners tegnestue; en del af pladsen skulle overdækkes, og et 25 meter højt tårn rejses i hjørnet. Med hvilket formål fortaber sig i historien, og hverken denne eller andre idéer er ført ud i livet. Heldigvis, fristes man til at sige.
Det bliver idéen om et vikingemuseum. Måske. Den er ikke nødvendigvis dårlig, men kvalitet og realisme i forarbejdet bliver afgørende. Kvaliteten er der ingen tvivl om, hverken den faglige hos Moesgaard Museum eller stadsarkitektens målrettede visioner.
En til lejligheden udarbejdet analyse peger på mellem 330.000-390.000 besøgende om året. Det er mange, så der skal virkelig tænkes ud af montren, hvis planen skal lykkes. Gør den det, melder det næste af flere spørgsmål sig: Hvordan skal publikum finde ind til byens kerne med kommunens såkaldte mobilitetsplan. De kommer næppe alle sammen på ladcykler.
Rituelt skorter det ikke på øjeblikkelig automatbegejstring eller de første millioner til forundersøgelser fra hverken teknik- eller kulturrådmanden.
»Jeg drømmer om et museum, der passer smukt ind i de historiske omgivelser, og som kan samle både aarhusianere og besøgende i hjertet af Aarhus,« siger Nicolaj Bang (K), suppleret af radikale Rabih Azad-Ahmad:
»Aarhus har udviklet sig fra en international vikingeby til en international kulturby.«
Den slags bør bekymre, for det kan gå galt, hvis lokale tanker for tidligt vejes op mod nationale og internationale ikonprojekter. Det er der desværre en kedelig tendens til i Aarhus.
Blot et eksempel: Kunstværket The Garden in the Machine skulle være en international magnet, men bliver ikke overrendt, rapporteres det her fra nærmeste nabobygning. Interessen er ”lettere imponerende”, som ridesportskommentator Bjarne Nielsen vil udtrykke det. Er du en af sikkert mange, der har brug for at google, hvor værket til 26 mio. kr. befinder sig i Aarhus, nupper vi lige en pause.
…
Vi fortsætter. Ender det med drømmene alene, kan vi i det mindste glæde os over, at brugen af byens torve igen er sat til debat, og at stadsarkitekten tør tænke nødvendige og visionære tanker om den plads, der tidligere har været bebygget. De illustrationer, der hidtil har været fremme, er tidlige skitser, som det ikke giver nogen mening at være for eller imod. Men en bygning, vikingemuseum eller ej, vil løse nogle af torves åbenlyse udfordringer, der trods adskillige forsøg aldrig er kommet til at fungere som andet end en plads til omrejsende gøgl af tvivlsom oprindelse og begrænset værdi.