Hvad kan du gøre ved naboens ukrudt?

Vokser naboens brændenælder gennem jeres hæk? Eller lader naboen mælkebøtterne og skvalderkålen gro vildt og sprede sig til din græsplæne? For nogle haveejere er det irriterende, hvis ukrudtet får frit spil lige på den anden side af hækken.

»For det første kan der være nogle planter, som kan skade din hæk. Hvis de får lov til at tage bo i hækken, kan de tage næringen fra hækken. For det andet kan det gøre dit haveliv mere besværligt, hvis din nabo lader ukrudtet vokse og sprede frø, for så skal du bruge flere timer på at luge, hvis du går op i at have en pæn og velholdt have,« forklarer Jesper Carl Corfitzen, haveekspert i Bolius.

Hvad kan du gøre mod naboens ukrudt?

Men der er faktisk ikke meget, du kan gøre ved naboens ukrudt. For selv om det er irriterende, så kan du ikke bestemme, hvad der vokser på din nabos grund.

»Du bestemmer selv i din egen have, om du vil have ukrudt, eller om du vil have fine, dyre planter. Det, som den ene synes er smukt, kan den anden synes er grimt,« siger Tine Nielsen, fagekspert i Bolius og redaktør for Spørg Bolius, hvor hun bl.a. besvarer spørgsmål om hæk, hegn og skel. Både grundejerforeningen og lokalplanen kan lave bestemmelser om, hvad der må vokse i din have. Hvis der ikke står noget om tidsler, mælkebøtter eller lignende her, så bryder naboen ingen regler ved at lade ukrudtet vokse.

Der er dog en undtagelse. Ifølge hegnsloven må ukrudtet nemlig ikke skade den hæk, der står i skellet. Så hvis tidslerne eller andet ukrudt ligefrem vokser igennem din hæk, må du skære den del af tidslerne af, der er inde i hækken – men du må altså ikke gå ind på din nabos grund og fjerne tidslerne ved roden.

Hvilke skader kan hækken få?

Alt afhængig af om du har en nyplantet hæk eller en veletableret hæk, er der forskellige planter, du skal være opmærksom på – og det er ikke kun ukrudt, der kan skade din hæk.

»Når du har en nyplantet hæk, kommer en af de største trusler fra konkurrenceplanter, der tager næringen – både ukrudt, skvalderkål og græs. Hvis din nabo og du er blevet enige om en ny hæk, er det også vigtigt, at I er enige om at luge. I stedet for at luge en gang om måneden så brug en halv time om ugen med en rive,« siger Jesper Carl Corfitzen.

Hvis du har større buske plantet for tæt på hækken, kan de kvæle den ved at stjæle plads, lys og næring, og du risikerer, at hækken får ”bare fødder”. En god tommelfingerregel er, at der skal være en passage, hvor du frit kan gå igennem med hækkesaksen uden problemer.

»Hvis du har en veletableret hæk, skal du være opmærksom på nogle andre ting. Her kan fremmedlegemer tage bo i hækken, f.eks. et selvsået ahornskud. Og så kan jeres hæk pludselig komme til at bestå af alt muligt andet end liguster eller bøg,« forklarer Jesper Carl Corfitzen.

Undgå at blive uvenner

Hvis du ikke kan blive enig med din nabo om ukrudtet, kan I kigge i hegnsloven, der beskriver, hvilke rettigheder og pligter du har i forbindelse med hegn eller hæk i skellet. Kan I stadig ikke løse problemerne, kan en af jer anmode om et hegnssyn via kommunen. En hegnsmand kommer ud, vurderer sagen og træffer en afgørelse. Men det kan dog være en god idé lige at slå bremserne i, inden det når så langt.

»Et hegnssyn er sjældent godt for det gode naboskab. Det er vigtigt at huske, at nabostridigheder kan slide på folk. Prøv at tage en snak med din nabo. Måske er der en grund til, at ukrudtet får lov til at vokse vildt – og det kan også være, I kan finde en løsning, hvis du tilbyder at hjælpe på den ene eller anden måde,« siger Tine Nielsen.

Bliv inden for egen havelåge

Jesper Carl Corfitzen opfordrer også til at sænke skuldrene og gribe i egen barm.

»Det kan godt være, at det er irriterende, at naboens store ahorntræ er skyld i selvsåede småtræer i din have. Men jeg ville da også blive ked af det, hvis nogen kom og bad mig om at fælde et stort træ i min have. Det er en del af havelivet, at der drysser ukrudtsfrø og andre frø ind i din have,« siger han.

Samtidig kan du spørge dig selv, om du altid lige får fjernet mælkebøtterne, før de begynder at spreder frø. »Jeg synes principielt, at vi skal være påpasselige med at være ude med riven efter andres haveliv og blive inden for egen havelåge. Og vi skal give plads til, at andres haveliv ikke er det samme som vores eget, og se det som en kvalitet,« siger Jesper Carl Corfitzen.