Liebhaveri handler om at skille sig ud

Eksklusiv, unik og sjælden. Det er nogle af de synonymer, som liebhaverboliger ofte bliver beskrevet med. Og det giver god mening at bruge malende termer til at fastsætte, hvad liebhaveri er, for begrebet er nemlig ikke lige til at definere, mener Tine Nielsen, der er arkitekt MAA og ekspert hos Bolius.

»Liebhaveri betyder, at huset er noget særligt og har en unik værdi. Det kan være en helt særlig beliggenhed, en særlig udsigt, en særlig bygningsmæssig historie, eller at det er bygget af særlige materialer,« siger hun og understreger, at liebhaverboliger som udgangspunkt er forbeholdt det pengestærke segment, men at hverken boligens størrelse eller pris fungerer som fællesnævner for de særlige boliger.

»Værdien er synlig for liebhaveren og har ikke nødvendigvis en økonomisk værdi som sådan. En liebhaverbolig vil koste mere end normalt, men det er ikke prisen, der sætter værdien. Den skal have en særlig karakter,« uddyber hun.

Liebhaverne “downsizer” deres boliger

Hvor en palævilla med sortglaseret tegl på tagene førhen var stereotypen på en liebhaverbolig, er det i dag blevet sværere at sætte fingeren på, hvad der præcist er den unikke værdi ved et hus, mener Tine Nielsen.

»Liebhaveri skifter med tiden og i forhold til beliggenhed. I København kan en flot bylejlighed ved Nyhavn være liebhaveri, hvor det i Jylland handler om større, centralt beliggende grunde tæt på vand og søer med mulighed for at dyrke naturen. Det kan f.eks. være fredede områder, hvor man ikke må bygge længere, som gør en beliggenhed begrænset og unik,« forklarer hun og fremhæver, at den nye generation af liebhavere er med på “downsize”-trenden.

»Den yngre generation vil have enkelthed, solide materialer, funktionalitet og god beliggenhed med adgang til udeliv. Hvor det over længere tid har været vigtigt at vise, at man har penge, handler det nu om at signalere, at man er samfundsbevidst og går op i det sunde indeklima, udeliv og bæredygtighed. Det er en blanding af noget højteknologisk og tendensen til at “downsize”, hvor man skiller sig af med unødig plads og vil have kvalitet i stedet for kvantitet,« uddyber Tine Nielsen.

Liebhaverne er unge og kreative

Ifølge Louise Byg Kongsholm, adm. direktør i trendforskervirksomheden Pej-gruppen, handler liebhaveri i bund og grund om at definere, hvem man er og om at skille sig ud fra mængden.

»Det handler om ikke at have endnu et typehus i røde mursten ligesom alle andre. Når man køber en liebhaverbolig, der er unik og speciel, er det udtryk for et ønske om ikke at være ligesom alle andre, men at stikke ud og være anderledes. Man anser sig selv som unik, og dermed bliver det en del af ens identitet, at man vælger noget andet end alle andre – og noget som de færreste har råd til,« udreder hun.

Livsstilsekspert Anne Glad er enig og mener, at man derfor ser flere og flere yngre liebhavere fra den kreative klasse, der investerer både tid og penge i at skabe deres egne unikke boliger.

»Det er er den yngre del af det grå guld, som har lidt mere hør og blomster på skjorterne, end vi normalt ser i Danmark, der er de nye liebhavere. Det er mange selvstændigt erhvervsdrivende i kreative brancher, der har tjent godt gennem hele livet, som køber gamle stationsbygninger, husbåde og møller, som de får hjælp til at ombygge,« siger hun og tilføjer, at det kan blive til et personligt projekt at forme sin egen bolig.

»De er typisk eminente projektledere, så selve projektet er også noget af det, de tænder på. Måske er de droslet lidt ned på arbejdsmarkedet og begyndt at kede sig, og så er liebhaverboligen blevet et nyt fuldtidsprojekt,« siger Anne Glad, der er kendt fra livsstilsprogrammet “Kender du typen?”.

Boligen viser, hvem vi er

At netop boligen bliver en kilde til at skille sig ud fra mængden hænger sammen med, at vi i Danmark ser boligen som en stor del af vores identitet og en vigtig del af, hvordan vi udtrykker os selv, påpeger Louise Byg Kongsholm og fremhæver, at fjernsynet også er fyldt med boligindretnings- og livsstilsprogrammer.

»Danskerne er nogle af dem, der bruger flest penge på boligen på verdensplan. Både i huslån, skatter, afgifter, vand, el og indretning. Boligen er en forlængelse af vores identitet. Den signalerer, hvem man er, hvad man dyrker og går op i,« fortæller hun og henviser til en tidligere undersøgelse foretaget af analyseinstituttet The Nielsen Company.

»Vi bruger enormt mange timer inden for på grund af det danske klima. Man hygger sig og slapper af i boligen, men det er også dér, man viser, hvem man er over for familie og venner. Hvordan man indretter sig, og hvilke farver man bruger i boligen, er derfor meget sigende for, hvilken person man er,« siger hun.

»Der er forskellige opfattelser fra land til land af, hvad det gode liv er. I Danmark handler det gode liv mere om at have den rette bolig, end om hvilke restauranter man frekventerer, i forhold til sydpå, hvor man bruger færre penge på boligen og flere penge på at spise ude,« forklarer Louise Byg Kongsholm.