Lad spillet begynde
Der står skakbrikker, spillekort og terninger på menuen dette efterår. Spillets tegn og figurer er nemlig rykket ind i vores bolig og sætter et legende præg på vores interiør.
Da designmessen Maison&Objet løb af stablen i Paris i starten af september, var det under temaet “House of Games”. Temaet kastede lys over en ny og legende tendens, der i disse dage er med til at sætte et sjovt og skørt præg på vores interiør. En tendens, der i sit valg af farver, former, mønstre og materialer, har direkte referencer til spillets verden:…