Top 5: Disse sommerhuse er de dyreste begæret på tvang netop nu

Et af landets rigtig dyre sommerhuse er begæret på tvang. Og med en offentlig vurdering på over syv millioner kr. lægger det stor afstand til de øvrige sommerhuse, der skal bortauktioneres.

Artiklens øverste billede
Skovvænget 5 blev på første auktion budt op i 5,4 mio. kr. Foto: Tvangsauktioner.dk

Der er rekordmange sommerhuse til salg i Danmark for øjeblikket.

Langt de fleste af dem ligger til en pris under to millioner kr.

Samme pristendens gør sig ifølge Tvangsauktioner.dk gældende for de sommerhuse, der netop nu er begæret på tvang.

Her er der bare ét enkelt ud af 14 fritidshuse, der offentligt er vurderet over de to millioner kr.

Og det er ikke bare vurderet lidt højere.

Med en offentlig ejendomsvurdering på 7,4 millioner kr. er huset nemlig blandt de 70 dyreste sommerhuse på det danske marked netop nu.

Det dyreste sommerhuse begæret på tvang lige nu:

1. Skovvænget 5 — 3120 Dronningmølle. Off. vurdering: 7,4 mio. kr.

Skovvænget 5 blev på første auktion budt op i 5,4 mio. kr. Foto: Tvangsauktioner.dk

Huset er opført i 1929 og ligger i første række til havet i sommerhus-kystbyen Dronningmølle mellem Hornbæk og Gilleleje.

I sommerhuset er der køkken, havestue og kombineret daglig- og spisestue, hvor der er pejs og brændeovn.

I alt er der 155 kvm bolig.

Fra grunden er der udsigt over kattegat, og via en lille sti kommer man direkte ned på stranden foran grunden.

Huset blev annonceret i statstidende 17. juni og ved første auktion, blev det budt op i 5,4 mio. kr., oplyser Tvangsauktioner.dk.

Huset er fortsat også til salg gennem mægler for 8.950.000 kr.

Køber man det i almindelig handel frem for på tvangsauktion, kan der udarbejdes en tilstandsrapport og laves en ejerskifteforsikring, der ikke laves i forbindelse med tvangsauktioner.

Se sommerhuset her

2. Digestien 157 L - 4970 Rødby. Off. vurdering: 1,3 mio. kr.

Foto: Tvangsauktioner.dk

Det næstdyreste sommerhus, der for øjeblikket er begæret på tvang, ligger nær Lalandia i Rødby på Lolland og har været anvendt til udlejning.

Huset er 190 kvm, det er opført i 2003 og har bl.a. badeværelse med spa.

Se mere her

3. Strandbækken 7 - 9560 Hadsund. Off. vurdering: 1,2 mio. kr. 

Foto: Tvangsauktioner.dk

Sommerhuset er oprindeligt bygget i 1973 og sidenhen om- og tilbygget, så det i dag har et boligareal på 129 kvm.

Fra huset er der ikke langt til Kattegat - det ligger nemlig på en grund i Øster Hurup, hvorfra der kun er få hundrede meter til havet.

Se mere her

4. Nordstrup 6 - 6792 Rømø. Off. vurdering: 1,15 mio. kr.

Foto: Tvangsauktioner.dk

Dette stråtækte sommerhus med tilhørende udhus er bare 19 år gammelt og ligger omgivet af marker lidt mere end en kilometer fra Rømøs østkyst.

Indvendigt har huset blandt andet tre værelser, køkken, stue og badeværelse med spa og sauna.

Se mere her

5. Lübker Allé 82 - 8581 Nimtofte. Off. vurdering: 970.000 kr. 

Foto: Tvangsauktioner.dk

Sommerhuset her er et fritliggende golfhus, der ligger i Lübker Golf Resort mellem Aarhus og Grenå.

Huset er 115 kvm stort og har bl.a. to store værelser, badeværelse med nedsænket badekar og en vinkelstue med pejseindsats.

Se mere her

Kilde: Boliga.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.