København er en (nabo)konfliktzone

Mediebilledet har den seneste tid været præget af historier om gadefestivalen Distortion, der har væltet sig vej gennem de københavnske bydele. Og mens nogle københavnere brokker sig over gadefesten, er der tilsyneladende endnu flere, der brokker sig over deres nabo.

Man skulle ellers tro, at man var lidt mere tolerant, nu hvor man havde valgt at slå sig ned i en storby, men nej. Høj musik, hunde der gør, og børn der larmer, når de leger, er nogle af de hyppigste årsager til nabokonflikt i hovedstaden.

Mere end hver anden københavner har nemlig oplevet problemer med sine naboer. Hver tredje har oplevet, at høj musik har skabt en konflikt med naboen, viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring.

Og nabokonflikterne er mest udbredte i hovedstaden. Til sammenligning er det blot hver tredje i Nordjylland og Syddanmark, der har haft problemer med sin nabo.

»Naboskab kan bidrage med rigtig mange gode ting. Derfor er det bekymrende, at så mange har oplevet nabokonflikter. Jeg tror, det er vigtigt, at vi viser hensyn til hinanden, for det kan være med til at forhindre konflikterne i at opstå,« siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør for Gjensidige Nordic i en pressemeddelelse.

Og det er interessant, at så mange københavnere oplever at have konflikter med naboen. En anden undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring, viser nemlig, at 9 ud af 10 danskere mener, at naboskabet er vigtigt.

Og der skal faktisk ikke så meget til, før man ser hinanden som en god nabo. Et hej, når man mødes, er nemlig rigeligt, mener hver anden dansker ifølge undersøgelsen. Kim Rud-Petersen fra Gjensidige Forsikring glæder sig over, at danskerne sætter pris på naboskabet, fordi det kan betyde meget i hverdagen.

»Udover den oplagte mulighed for at skabe sociale relationer, kan godt naboskab også give os tryghed, fordi der er nogen, man kender, i nærheden af hjemmet,« siger Kim Rud-Petersen.

Øget sikkerhed

Og der er flere grunde til, at københavnerne burde lægge konflikterne på hylden. Det gode naboskab kan nemlig være med til at forebygge kriminalitet og skader. En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd har vist, at naboskab kan være med til at nedbringe mængden af indbrud og hærværk med op til 26 pct. Og den ekstra bevågenhed er noget, som danskerne går højt op i. Hver femte mener faktisk, at det vigtigste for at være en god nabo er, at vi holder øje med hinandens boliger.

»Naboer kan spotte tyven, alarmere om brand og vandskader og skovle sneen fra fortovet for hinanden. Det kan spare os for mange bekymringer og meget besvær at have nogen nær vores hjem, når vi ikke selv er der. Men for at det skal fungere optimalt, skal vi huske på, at godt naboskab går begge veje,« siger Kim Rud-Petersen.

Og et hej kan altså være begyndelsen på et godt naboskab, og heldigvis er det langt de fleste, der tager sig tid til at stoppe op og hilse på. 6 ud af 10 stopper op og sludrer. I den modsatte grøft er det færre end hver tiende, som slet ikke kender deres naboer.

Men det er ikke, fordi københavnerne er dårligere til at hilse på hinanden, at nabokonflikterne er flere i hovedstaden. Hver tredje københavner hilser nemlig på og stopper op og sludrer med naboen, og det følger de andre landsdele.

Men når mennesker bor tæt på hinanden, skal der nogle gange ikke så meget til, før der opstår uenigheder. Det kan handle om, hvorvidt den fælles hæk skal klippes , hvor sent man må høre musik eller om børnene, der larmer for meget, når de leger.

Det er bare vigtigt at huske, at der ikke skal meget til, for at man kan løse konflikten med naboen, siger Kim Rud-Petersen.

»Det er vigtigt, at man tager konflikterne i opløbet, så de ikke får lov til at udvikle sig. Det bedste råd, vi kan komme med, er, at man taler sammen om problemerne. Ofte kræver det ikke meget mere end en dialog, hvor man lytter til hinanden, for at få løst uenigheden,« siger Kim Rud-Petersen og uddyber:

»Hvis det udvikler sig, og det er svært at komme til enighed, kan det altid være en god idé at tage kontakt til en professionel konfliktmægler, der kan få naboskabet på ret kurs.«