Fortsæt til indhold
Bolig

»Hvornår har du sidst tænkt på, om din laptop er dårlig for indeklimaet?«

Et godt indeklima afhænger af gode vaner i forhold til opvarmning og udluftning samt omtanke, når det gælder materialerne i din bolig. To eksperter på området giver gode råd.

Esben Schouboe

Termometeret viser den kolde side af nul, og huer og vanter præger gadebilledet. Det kan måske virke som den bedste idé at blive indendøre, drikke en god kop kaffe, tænde nogle stearinlys og holde vinduer og døre forsvarligt lukkede. På ét punkt kan det dog vise sig at være en rigtig dårlig idé: indeklimaet.

Soden fra stearinlysene finder vej til lungerne, stoffer i kaffen finder vej til luften, og manglende udluftning gør det hele værre.

Indeklimaet i din bolig bliver hele tiden påvirket af en lang række faktorer, men groft sagt kan man dele dem op i to kategorier: først dine vaner og siden de materialer, der tilsammen udgør din bolig.

Det forklarer to eksperter i indeklima, som Jyllands-Posten har talt med.

Godt indeklima handler om at tillægge sig gode vaner i forhold til bl.a. udluftning, tøjtørring og rengøring. Det siger Jeanette Standly Mikkelsen, fagekspert indeklima hos Bolius. Foto:Torben Klint

Den ene er Jeanette Standly Mikkelsen, som er fagekspert inden for indeklima hos Bolius, vidensportal for boligejere.

Hendes første råd er at lufte ud mindst tre gange dagligt. Det lyder måske banalt, siger hun, men ikke desto mindre er det svært for mange at tillære sig denne simple vane.

»Indeklima er meget hængt op på adfærd, men man tænker måske bare ikke så meget på det i hverdagen,« siger hun og husker på, at en lang række dagligdagsting og gøremål påvirker luftfugtigheden, uden man måske lige lægger mærke til det.

»Luften bliver hele tiden fyldt med fugt. Vi afgiver blandt andet fugt, når vi laver mad. Vores planter og vores dyr afgiver også fugt. Hvis den fugtige luft så ikke bliver udskiftet med ny, tør luft, giver det problemer.«

Problemerne kan for eksempel vise sig i form af astma eller allergi. Derfor anbefaler Jeanette Standly Mikkelsen da også, at man tjekker luftfugtigheden i boligen og sørger for, den er på den rigtige side af Astma-Allergiforbundets anbefalinger - nemlig højst 45 pct.'s relativ luftfugtighed.

Fugt og støv er kort fortalt indeklimaets værste fjender. Skimmelsvamp elsker således begge dele, forklarer Jeanette Standly Mikkelsen. Hun advarer derfor om den altid fugtige tøjtørring indendørs samt den glemte åbne dør til badeværelset efter et varmt bad, ligesom jævnlig rengøring selvfølgelig er vigtig.

Materialerne hænger i luften

Ligegyldigt hvor gode udluftnings-, tøjtørrings- og rengøringsvanerne bliver, må man dog ikke glemme at tænke over, hvilke materialer man indretter sit hjem med. Det mener Michael René, som er hygiejneekspert og lektor i indeklima på Professionshøjskolen Metropol.

Selv en bærbar computer kan være med til at forringe indeklimaet. Arkivfoto: Martin Kurt Haglund/Polfoto

»Der er alenlange lister med ting, der påvirker indeklimaet, som for eksempel afdampning af kemiske komponenter i blandt andet møbler, tæpper, trægulve, og den maling, vi bruger,« siger han.

Selv den computer, du har, spiller en rolle, men det er der kun meget få, der overhovedet ved, fortæller Michael René.

»Hvornår har du sidst tænkt på, om din laptop er dårlig for indeklimaet?« spørger han retorisk og fortsætter:

»Elektroniske apparater kan indeholde alt muligt. For eksempel blødgørere, som kan være hormonforstyrrende.«

Han mener generelt, at vi ved for lidt om, hvordan forskellige produkter påvirker indeklimaet og vores sundhed. Anbefalingen lyder, at man kigger efter ting, som er mærket af Dansk Indeklima Mærkning. Det er kort fortalt en frivillig ordning for produkter, der overholder visse krav i forhold til, hvilke stoffer de afgiver til luften. Michael René sammenligner indeklimamærket i dag med Økologimærket for 30 år siden.

»Da Ø-mærket blev lanceret, spurgte folk også »Hvad kan vi bruge det til?«, men i dag er vi blevet klogere. På den måde er indeklimadiskussionen lidt tilbage i tid,« siger han.

Pointen er, at man ikke bare kan ignorere stofferne i de ting, man har i sit hjem og håbe på, at udluftning er nok, mener Michael René.

»Hvis man har rigtig mange ”indeklimauvenlige” produkter, er det svært at løse problemet ved blot at lufte ud, selv om det selvfølgelig er en god start.«

Vær opmærksom på radon

En anden ting, man bør spørge om, når man flytter, er radon, siger Michael René. Radon er en naturligt forekommende gas, der kan sive op i boligen fra jorden, og kan være særdeles sundhedsfarlig - i værste fald kræftfremkaldende.

Samme råd lyder fra Jeanette Standly Mikkelsen, der fortæller, at det ikke er særlig svært at få tjekket sin bolig efter for radon. Man bestiller simpelthen nogle målere hos et firma, der fremstiller dem, sætter dem op, venter et par måneder og sender dem så tilbage til analyse.

»Det er relativt simpelt at få lavet disse målinger, hvis man er i tvivl, om man har et problem,« siger hun.

I det hele taget kan mange faktorer omkring indeklima virke simple, men det handler i sidste ende om at tillægge sig gode vaner. Derfor skal man være konsekvent, siger Jeanette Standly Mikkelsen.

»Man siger, det tager omkring 40 dage, før noget sætter sig fast som en vane. Så man skal lige holde fast et stykke tid, hvis man vil ændre sin adfærd.«

Usynlig og lugtfri gas kan skade indeklimaet

Radon er en radioaktiv gas, der findes naturligt i jorden, og den kan trænge ind i boligen igennem f.eks. små sprækker i gulve og mure. Radon kan være sundhedsfarligt og i værste fald kræftfremkaldende. Det vurderes, at omkring 350.000 boliger i Danmark har radonniveauer over de officielle anbefalinger. Fordi man hverken kan se eller lugte radon, skal man lave en måling, hvis man vil finde ud af, om – eller hvor meget – radon, der er i ens bolig. Hvis man vil teste sit hjem for radon, skal man bestille såkaldte dosimetre, små måleenheder, fra et firma, der sælger dem. Man sætter målerne op, og efter et par måneder sender man dem tilbage til analyse, hvorefter man får et resultat.

Du kan se mere på www.bolius.dk/radonfrithjem

Tips til et godt indeklima

Luft ud mindst tre gange om dagen. For eksempel før du tager på arbejde, når du kommer hjem, og så igen før du går i seng. På den måde undgår du, at luftfugtigheden bliver for høj og skaber gunstige forhold for f.eks. skimmelsvamp. Udluftningen bør helst vare fem-ti min., og der skal gerne være gennemtræk.

Tør tøj udendørs og luft grundigt ud efter bad.

Gør ofte rent. F.eks. kan støv give bl.a. irritation i øjne og næse, luftvejsinfektioner, træthed og hovedpine.

Hold en jævn høj temperatur i boligen. En nogenlunde varm temperatur i boligen er med til at modvirke fugt. En tommelfingerregel er at holde en minimumstemperatur på 18 grader i alle rum.

Skru ned for kemi og partikler. Stearinlys, brændeovn og rygning påvirker indeklimaet negativt. Det samme gør sig gældende for visse elektriske apparater samt nogle typer maling og træbeskyttelse. Derudover indeholder blød plast såsom badeforhæng og regntøj ofte phtalater. Se evt. mere info om indeklimamærkede produkter andetsteds her på siden.

Tjek luftfugtigheden. Hvis du vil tjekke, om der er for fugtigt i dit hjem, kan du selv lave en måling. Det gøres med et såkaldt hygrometer, som måler den relative luftfugtighed. Den skal gerne ligge på højst 45 pct.

Kilder: Jeanette Standly Mikkelsen, fagekspert i indeklima, Bolius; Michael René, hygiejneekspert og lektor i indeklima på Professionshøjskolen Metropol; Bolius.dk; Boligejer.dk

Indeklimamærket

Hvis du vil undgå produkter, som kan være skadelige for indeklimaet, så kig efter ting, som er med i Dansk Indeklima Mærkning. Produkter, der bærer indeklimamærket, er blevet tjekket for hvilke stoffer de frigiver til luften. Indeklimamærket kræver for eksempel, at der ikke må afgives kræftfremkaldende stoffer fra produktet, ligesom der stilles krav til lugten. Mærket dækker for eksempel møbler, døre og vinduer samt sæbe- og plejeprodukter. Du kan læse mere om indeklimamærket på Teknologisk Instituts hjemmeside: www.teknologisk.dk