Her var de vildeste bolighandler i 2015
Det er ikke kun i flødeskumspostnumrene nord for København, der bliver handlet dyre ejendomme.
Mange, mange millioner skifter hænder, når landets dyreste villaer bliver handlet, og i 2015 var det området lige nord for København, der løb med de fleste topplaceringer.
Boligsiden Boliga.dk har fundet de største ejendomshandler i 2015, og den dyreste af slagsen fandt sted på Vedbæk Strandvej 484, hvor skibsrederen Johan Wedell-Wedellsborg i marts betalte modemillionæren Ole Damm 58 millioner kr. for et palæ på 530 kvm.
Blot nogle husnumre længere nede ad samme vej blev der betalt 32 mio. kr. for en 241 kvm stor luksusvilla med havudsigt.
En 263 kvm stor ejendom på fashionable Richelieus Allé i Hellerup indtager tredjepladsen med en handelspris på 30,35 mio. kr., før hovedstadsdominansen brydes af det eneste jyske indslag på listen - en pragtejendom i Risskov, som den aarhusianske milliardær Ib Nymark Hegelund fik afsat til 27,5 mio. kr. i juni.
Roskilde i top
Men det er ikke kun i flødeskumspostnumrene nord for København, der bliver handlet dyre ejendomme, selvom prisniveauet dog er noget lavere, når man bevæger sig væk fra hovedstadsområdet.
Region Sjællands største villahandel fandt ifølge Boliga sted i Roskilde, hvor 230 kvm ejendom skiftede ejer efter en betaling på 14,9 mio. kr., mens Region Syddanmarks dyreste ejendom på Vinbjergvej i Vejle blev handlet for 13,9 mio. kr.
I Region Nordjylland fylder Aalborg godt ud med seks villaer på top 10-listen, og det er da også en Aalborg-villa på Rafn Allé, der tager topplaceringen med en handelspris på 11,55 mio. kr.
Region Midtjyllands største ejendomshandler er i ni ud af 10 tilfælde foregået i Aarhus Kommune, mens en Silkeborg-villa akkurat får knebet sig ind på toplisten med en handelspris på 13,25 mio. kr. for en villa på 440 kvm.
Top fem villahandler i 2015:
Region Hovedstaden
1. Vedbæk Strandvej 484, Vedbæk
Pris: 58.000.000 kr.
2. Vedbæk Strandvej 338, Vedbæk
Pris: 32.000.000
3. Richelieus Alle 1, Hellerup
Pris: 30.350.000 kr.
4. Strandvejen 660A, Klampenborg
Pris: 25.750.000 kr.
5. Strandvejen 200, Charlottenlund
Pris: 25.000.000 kr.
Region Sjælland
1. Frederiksborgvej 185, Roskilde
Pris: 14.900.000 kr.
2. Bag Bakkerne 11, Solrød Strand
Pris: 13.250.000 kr.
3. Parkvænget 12, Solrød Strand
Pris: 12.000.000 kr.
4. Bommen 6, Solrød Strand
Pris: 11.500.000 kr.
5. Dronning Sofies Vej 1, Roskilde
Pris: 9.500.000 kr.
Region Syddanmark
1. Vinbjergvej 2, Vejle Øst
Pris: 13.900.000 kr.
2. Toppen 2, Vejle Øst
Pris: 10.000.000 kr.
3. Jens Kromanns Vej 15, Fredericia
Pris: 10.000.000 kr.
4. Trelde Næsvej 67, Fredericia
Pris: 10.000.000 kr.
5. Fjordvej 82, Kolding
Pris: 8.800.000 kr.
Region Midtjylland
1. Tranevej 29, Risskov
Pris: 27.500.000 kr.
2. Holtevej 7, Aarhus C
Pris: 19.000.000 kr.
3. Niels W.Gades Vej 19, Aarhus C
Pris: 16.191.695 kr.
4. Strandvejen 136, Aarhus C
Pris: 16.050.000 kr.
5. Strandvænget 1, Risskov
Pris: 15.750.000 330
Region Nordjylland
1. Rafns Alle 5, Aalborg
Pris: 11.550.000 kr.
2. Strøybergsvej 64, Aalborg
Pris: 7.650.000 kr.
3. Fuglevænget 8, Aalborg
Pris: 7.375.000 kr.
4. Marinus Bødkers Vej 17, Frederikshavn
Pris: 7.100.000 kr.
5. Østerbyvej 40, Skagen
Pris: 7.000.000 kr.