Nu kan du trække håndværkeren fra igen

I det nye år bliver det igen muligt at trække håndværkeren fra. Boligjobordningen – eller håndværkerfradraget, som det populært blive kaldt, bliver nemlig genindført fra 1. januar. Det har et flertal i Folketinget, bestående af Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Konservative, vedtaget. Der er dog én stor ændring i den nye aftale: Det skal være grønt.

»Den nye Boligjobordning er målrettet grønne løsninger. Man kan altså ikke længere få fradrag, hvis man bare laver nyt køkken, som det var tilfældet tidligere,« fortæller Carsten Sohl, der er energirådgiver ved den uvildige rådgivningsorganisation EnergiTjenesten.

Forbedringer, der både luner i pengepunge og på klimakontoen, er til gengæld indbefattet af den nye boligjobordning, som er en del finansloven og giver mulighed for et årligt fradrag på 12.000 kroner per person.

»Potentialet for energirenoveringer i Danmark er stort, selv om vi er gode til det i forvejen. Med den nye ordning bliver der bare sat turbo på.«

Træk rådgivningen fra

Som noget helt nyt vil du i det nye år også kunne få fradrag for energirådgivning – og det er, ifølge Carsten Sohl, en ganske god nyhed.

»Mange kvier sig ved at skulle betale 4-5.000 kroner for at få lavet et professionelt energitjek. Men det er en rigtig god ide at få lavet, før man går i gang, for det er mange gange her, det går galt, fordi folk glemmer at tænke i helheder,« siger han og uddyber:

»Jeg var f.eks. ude hos en familie i et arkitekttegnet hus fra 1970’erne, som gerne ville have udskiftet deres gasfyr med en varmepumpe. Samtidig var de i gang med at male vinduer, som var de oprindelige. I stedet for at skifte gasfyret, som var af nyere dato og derfor ret energieffektivt, foreslog jeg, at de begyndte med at skifte deres vinduer ud, som til gengæld var af ældre dato og derfor ikke særligt varmebesparende.«

Pas på fugten

Mange danskere har gjort brug af håndværkerfradraget, siden det blev indført i 2011, men inden vi kaster os over efterisolering og energirenoveringen, nu det er genindført, er der et par faldgruber, der er værd at styre udenom.

»Jeg synes, det er fint, at man forsøger at gøre noget mere for at fremme energiforbedringer, for vi er jo allesammen enige om, at vi skal spare på energien – min evige bekymring er bare, at man glemmer fugten i den forbindelse. Det er vigtigt, at man ikke blot fokuserer på energibesparelsen, men også på de fælder, der er ved for eksempel efterisolering,« siger Eva B. Møller, der er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) ved Aalborg Universitet.

Den værste faldgrube, de hos SBI oplever, folk støder ind i, er, at der opstår fugtproblemer i deres nye, tætte og mere energivenlige bolig.

Et klassisk problem er, når man vælger at skifte sine gamle vinduer ud med nogle nye, tætte af slagsen. For selv om det er dejligt at sidde ved sit vindue og kigge ud på vinterkulden, uden af den suser ind i hovedet på én, og man sparer på energien, så mindsker man også den naturlige ventilering, der var med det utætte vindue.

»Når man tætner sin bolig, er det meget vigtigt, at man lufter nok ud, og gør det på den rigtige måde: laver gennemtræk to-tre gange om dagen i 10-15 minutter. På den måde skifter man luften ud, og overfladerne når ikke at blive kolde. Det vil sige, at man kun lukker den varme ud, som er i luften. Hvis man derimod lader vinduet stå åbent i soveværelset hele dagen, så bliver væggene faktisk temmelig kolde. Når varm luft så møder den kolde væg, bliver den kølet ned og afgiver fugt – og det skaber gode vækstvilkår for skimmelsvamp,« siger Eva B. Møller.

Hun forklarer, at luft kan indeholde forskellige mængder vand, alt efter hvilken temperatur luften har:

»Hvis vi siger, at luft ved 22 grader kan indeholde 20 gram vand, kan det ved 10 grader indeholde væsentlig mindre – lad os sige 10 gram, bare for eksemplets skyld. Når den varme luft rammer en kold overflade, bliver den afkølet, og dermed er der plads til mindre vand – så den kondenserer, og så har vi dug.«

Generelt er det vigtigt at sørge for erstatningsventilation, hvis du tætner dit hus. Det kan være med udluftningsventiler på vinduer, udluftningskanaler i væggen eller ved at installere et varme-genvindingsanlæg. Men god, gammeldags udluftning kan også gøre det, selv om det ikke ligefrem er energibesparende.

Den vigtige dampspærre

Men det er ikke kun, når vi taler udskiftning af vinduer, man skal holde øje med fugten. Generelt skal man være særligt opmærksom på fugt, når man laver indvendig isolering. Det gælder således også, hvis man sætter isolering op på sine ydervægge, f.eks. med lægter, isolering og gipsplade, på loftet eller i kælderen. Her er ordet, du aldrig må glemme ifølge Eva B. Møller: dampspærre.

»Man skal sørge for, at den varme, fugtige luft ikke kan komme ind og ramme en kold overflade, som f.eks. en ydervæg. Det betyder kort og godt, at man skal sætte dampspærre op og sikre sig, at den slutter helt tæt alle steder, samt at den sidder på den varme side, så den kan stoppe den fugtige luft, før den bliver kold. Og det er ikke nok, at det bare er lufttæt, det skal være fugttæt. En gipsplade kan f.eks. godt være lufttæt, mens fugten sagtens kan trække igennem den. Og så har man balladen,« siger hun.

Det helt store problem ved fugt i boligen er naturligvis, at det er noget af det, skimmelsvamp allerbedst kan lide. For selv om skimmelsvamp er noget, de fleste forbinder med gamle, dårligt isolerede boliger, kan det også sagtens gro i nye, efterisolerede, energirenoverede boliger. Det er dog, ifølge Eva B. Møller, svært at sige, hvor udbredt et problem det er i efterisolerede boliger.

»Jeg ville ønske, jeg kunne sige det, men vi ved det reelt ikke. Vi hører jo kun om det, når det er gået galt. Alle de gange, det er gået godt, hører vi ikke om. Og så er det meget forskelligt, hvor hurtigt folk reagerer på skimmelsvamp. Nogle kan bo med store mængder skimmel uden rigtig at mærke noget, men andre mærker det med det samme,« slutter hun.

Tjekliste ved udvendig isolering

Udvendig isolering er, ifølge seniorforsker ved SBI Eva B. Møller, teknisk set en bedre løsning end indvendig isolering. Der er dog et par faldgruber, du skal være opmærksom på:

Følg altid producentens anvisninger nøje. Bruger du professionelle håndværkere, så vær sikker på, at de gør det samme og ved, hvad de laver. SBI ser ?ere og ?ere skader ifbm. med, at anvisningerne ikke er fulgt korrekt, og pudsen derfor ikke yder nok beskyttelse, hvorefter der trækker fugt ind.

Udvendig isolering med isoleringsbatts, der, pudset op, har været brugt i Tyskland i mange år og har ne lang levetid, hvis arbejdet udføres korrekt. I Sverige har der dog været mange eksempler på skader, hvilket især skyldes, at isoleringen er sat op på træhuse. En undersøgelse viste, at der var trængt vand ind i 50 pct. af de huse, der var isoleret sådan.

Tjekliste ved indvendig isolering

Hvordan er ventilering? Er der risiko for, at der kan opstå fugtproblemer pga. manglende ventilering?

Er der en tætsluttende dampspærre, og sidder den på den varme side?

Er facaden tæt over for regn? Tjek fugerne. Hvis den ikke er tæt kan der trænge regn, hvilket kan give fugtproblemer, selv om du har dampspærre.

Sætter du noget op for at isolere kolde ydermure, så sørg for at fjerne al tapet og klister. Ellers er der masser af gro i for skimmelsvampen. Der er selvfølgelig også skidt, men man behøver jo ikke fodre skimlen,« siger Eva B. Møller, seniorforsker ved SBI.

Det er en del af energiforliget fra 2012, at olieog naturgasfyr skal udfases i de kommende år, så overvejer du at skifte dit fyr, så husk først at tjekke, om der er af planer i din kommune om at udvide fjernvarmesystemet. I så fald kan det nemlig oftest godt betale sig at lade fyret leve et par år mere og i stedet skifte til fjernvarme.