Tapeter med struktur og sjæl
Er du træt af dine hvide vægge, og har du lyst til, at der skal ske noget nyt? Så kan du overveje at tapetsere en væg eller måske endda et helt rum. Lige nu hitter tapeter med specielle overlader og strukturer, der giver lyst til at røre og nærstudere.
Moderne vintage
Det rå planketapet fra NLXL er designet af Piet Hein Eek. For første gang er hans arbejde realiseret i tapet, og udtrykket emmer af vintage og autenticitet. NLXL er frmaet bag nogle af de mest omtalte og prisvindende tapetkollektioner de seneste år. Hvis ikke du tør kaste dig ud i at tapetsere et helt rum, kan du starte med at sætte tapet på nogle plader, som du kan lade stå opad en væg eller bruge som rumdeler. Piet Hein Eek-tapetet fås i flere varianter hos Designdelicatessen og koster 1.650 kr. pr. rulle.
Bring naturen ind
Hos Retrovilla kan du blænde et spændende udvalg af tapeter. Blandt andet findes der en kollektion med kork som motiv. Så hvis du drømmer om at bringe naturen ind på dine vægge, kan du eksempelvis vælge de melerede model, der som de øvrige tapeter er håndlavet og drysset med metaller. Derudover fås tapetet også i en lys og en mørk nuance. Kan købes i ruller til 650 kr. stykket.
Magnetisk tavletapet
Det sorte tapet er helt ikke som andre tapeter, du har set. Dette er unikt, fordi det både er magnetisk og har en sort tavlelak- overflade, så du rent faktisk kan skrive på det – og viske ud bagefter. Brug tapetet til huskesedlen i køkkenet, entreen eller til kreativitet på børneværelset. Tapetet koster 349 kr. pr. rulle hos Tapetforum.
Let at sætte op
WallSmart-tapet er en ny generation af tapeter, som er nemme og hurtige at sætte op. Opsætningen er lettere end traditionelt tapet, da banerne ikke giver sig og ikke skal trækkes med tapetklister. Køb en af Ferm Livings mange varianter, som helt sikkert vil tilføje en ekstra dimension til dit hjem. Tapetet koster 500 kr. pr. rulle.
Krøllet look
Du kan få fototapetet Quadrangle Blue i præcis den størrelse, der passer til din væg eller det skæve hjørne i dit køkken. Den krøllede overflade får dig til at undres, og man bliver aldrig træt af at kigge på det, fordi det ligner, det forandrer sig hele tiden – nøjagtigt som et stykke krøllet papir. Tapetet kan fås hos Tapetforum og koster 295 kr. pr. kvm.