Fortsæt til indhold
Bolig

Bo i en ombygget skurvogn - se her hvordan

Kig på den her skurvogn og glem alt om cirkusfolk og arbejdsmænd. Det rullende feriehjem er fuld af gode indretningsideer lige til at stjæle - hvis du selv bor på få kvm.

julie Vöge,Fotograf: Andrew & Gabriella Morrison, iboligen.dk

Hvad gør du, når kvadratmeterne er alt for små til alle dine møbler og gode ideer?

Tag et kig på den her skurvogn på bare 20 kvm og bliver inspireret til at rydde op, skære unødvendigt inventar og nips fra og tænker i indretning med flere funktioner.

LÆS OGSÅ: Udnyt pladsen byg et rum i boligen

Takket være hemse, borde, der kan slås op og ned, stole, der kan klappes sammen, trappetrin med opbevaring og indbyggede skabe er der plads til to soveværelser, et stuemiljø, en spisestation, et badeværelse og et køkken med god bordplads, køleskab, komfur og sågar en vinreol. Kodeordet er altså multifunktionelle møbler og optimal rumudnyttelse.

Soveværelset er den ene af vognens to hemse. Her fungerer en hylde både som vindueskarm og natbord. Vinduer på alle sider sikrer, at der både er morgen- og aftensol.
Måske der er skjulte muligheder i din trappe, eller den du tænker på at få lavet. Hvorfor ikke som her lave en garderobe under trinene eller lave skuffer, der kan trækkes ud af hvert trin? Her er trinene også så bredde, at de er gode at sidde på.
Når det er spisetid slås et eller to plader op og sættes fast på kroge, mens spisebordsstolene slås ud. Efter maden bliver borde og stole slået sammen igen for at skabe mere bevægelsesrum i vognen. En ide der med fordel kan adopteres, hvis dit køkken er småt, og du gerne vil spise derude, men ikke umiddelbart har plads til bord og stole.

Skurvognen består egentlig af en trailer, hvor der er bygget en kasse i træ ovenpå. Kassen er lavet så høj, at der indendøre er halvanden etage i form af to hemse i hver ende af vognen.

LÆS OGSÅ: Den enkle vej til raffineret stil - på lidt plads

Faktisk kræver det ikke mere end 2,5 m til loftet, før du kan tænke i at lave en sovehems og på den måde som i skurvognen frigive plads nedenunder til andre formål.

Jo færre farver du mikser på få kvadratmeter, des større vil rummet virke. Her er basen hvid, sort og træ kombineret med tekstiler i rødgyldne farver. Havde alt været hvidt i hvidt ville rummet syne større, men knap så personligt og hyggeligt.
Brændeovnen i hjørnet er eneste varmekilde, men også effektiv nok til de bare 20 kvm, som skurvognen er på.

Det er tegnet og indrettet af Arkitekt: Andrew & Gabriella Morrison, Link

Se flere billeder på iBoligen.dk