Håndværk og design skal spille sammen

I en lille by midt mellem Skanderborg og Silkeborg bor en af landets opkommende møbeldesignere, Carina Maria Mølgaard Nielsen. Hendes mission er at få håndværk og design til at spille sammen på en bæredygtig måde, men på hendes egen ydmyge og rolige facon.

Artiklens øverste billede
Stolen Suru er Carina Maria Mølgaard Nielsens afgangsprojekt fra Teko (i dag VIA Design). Suru er japansk og betyder ”igennem”, hvilket referer til, at stolens ryg går igennem sædet. Tanken med den er, at man hive benen op og læse en god bog, sidde der og læse med sit barn – og man kan også sidde to og to i den, hvis man ikke har noget imod at sidde lidt tæt.

Her er masser af skov, fuglefløjt fra oven og marker, så langt øjet rækker. Gudenåen, Danmarks længste å, er heller ikke til at komme udenom. Og så er der selvfølgelig den årlige Skanderborg Festival, som hvert år trækker flere tusinder af mennesker til.

Det er nogenlunde sådan, de fleste kender Søhøjlandet. Men måske vil vi inden længe kunne tilføje møbeldesign til listen. I den lille by Gl. Rye, som huser knap 1.500 mennesker, bor nemlig den 35-årige Carina Maria Mølgaard Nielsen. Ud over at være mor til to drenge på tre og fem og kommende brud, er hun nyuddannet møbeldesigner fra designskolen Teko. Og så er hun på nippet til at bryde igennem på den danske designscene.

Jeg var altid den eneste pige i sløjdlokalet.

Carina Maria Mølgaard Nielsen. , Møbeldesigner

Hun kalder sin stil for ”slow luxury” og arbejder ud fra en overbevisning om, at håndværk og design skal spille sammen. Bæredygtighed og traditionelle håndværksmetoder er vigtige værdier hos den silkeborgensisk-fødte møbeldesigner, som tidligere har haft sine design udstillet på messerne i Milano og Stockholm samt på de danske messer Formland i Herning og Blickfang i København.

I al ydmyghed håber hun, at hendes produkter vil være langtidsholdbare og på den måde med til at modarbejde brug og smid væk-kulturen. Det er i hvert fald ideen og den røde tråd i alle hendes design.

Carina Maria Mølgaard Nielsen arbejder selvstændigt fra skitse til færdigt produkt i sit værksted i Gl. Rye.

Den eneste pige i sløjdlokalet

Carina Maria Mølgaard Nielsen har siden december 2014 været uddannet møbeldesigner. Men før titlen kom i hus, har hun først været rundt omkring et par uddannelser. Som ung student med HF-eksamenspapiret i hånden vidste hun, som så mange andre, ikke helt, hvad fremtiden skulle byde på. Hun vidste kun, at hun skulle lave noget, hvor hun brugte hænderne. Noget kreativt.

»Jeg var altid den eneste pige i sløjdlokalet og kunne godt lide at lave noget kreativt. Jeg har altid ville lave noget med hænderne,« siger Carina Maria Mølgaard Nielsen.

Men hvad det skulle være, lå ikke tydeligt i kortene. Efter et ophold i Berlin vendte hun hjem til det østjyske, stadig med den overbevisning, at hendes levevej skulle være knap så boglig og mere noget, hvor hun brugte hænderne. Efter at have snuset til gartnerskolen besluttede hun så at gå i lære som møbelpolstrer. I 2008 blev hun udlært, og efter en barselsorlov startede hun sin egen møbelpolstrervirksomhed. I takt med at møbelproduktionen i større grad blev flyttet til udlandet, så hun dog den levevej krympe. Men eftersom interessen for møbler stadig var stor, valgte hun at begynde på studiet som møbeldesigner på Teko ved siden af sit virke som møbelpolstrer.

»Jeg har altid syntes, at produktudvikling og fremstilling af prototyper var spændende, og ligeledes været fascineret af, hvordan møbler kan fremkalde forskellige følelser i folk. Blandt andet derfor læste jeg også videre,« fortæller Carina Maria Mølgaard Nielsen.

Langsom luksus og traditionelt håndværk

Fascinationen holdt stand, og Carina Maria Mølgaard Nielsen udviklede sig til en møbeldesigner med en bæredygtig tankegang og et skarpt fokus på gammeldags håndværksmæssige metoder. Lidt ligesom Bonderøven fra DR’s program af samme navn, kunne man synes. Men sådan vil Carina Maria Mølgaard Nielsen nu ikke karakterisere sig selv. Hun holder fast i det traditionelle håndværk, men det er ikke ensbetydende med, at hun ikke er åben over for nyere tilgange. Tværtimod. Det skal bare give mening i hendes designstil. Den, hun kalder for ”slow luxury”, hvor forbruget bliver holdt nede til et minimum, og tingene omkring os i stedet har værdi i længere tid. Det er det, hun prøver at overføre til sine møbler.

Bænken Pi er opkaldt efter tallet Pi, som er forholdet mellem en cirkels diameter og dens omkreds. »Når jeg ser på betrækket til bænken, ser jeg en masse lange ”rør”. Derfor navnet« siger designeren.

»Når folk køber noget af mig, må de gerne føle, at der er blevet kræset for tingene. Det må gerne kunne ses i møblet, at jeg har lagt min sjæl i det og brugt tid på det,« forklarer møbeldesigneren.

Bænken Pi.

Netop her er det traditionelle og solide håndværk yderst vigtigt for Carina Maria Mølgaard Nielsen. Fordi det føles rigtigt for hende. Og selv om det tager lang tid at bruge »håndens værk,« som hun betegner sit arbejde, så er det, ifølge hende, tiden værd, da det er med til at tilføre møblet en historie om nærhed og autenticitet.

Et af de møbler, hun har brugt særlig lang tid på, er bænken Pi. Her har hun syet med den gamle håndarbejdsmetode smock-syning – en metode, hvor stoffet bliver rynket sammen, hvorefter man broderer på tværs af stoffet. På den måde får stoffet en slags rynkeeffekt.

»Det tog rigtig lang tid, men det var det hele værd, og bænkens overflade er indbydende og behagelig. Mine design skal indbyde til, at man får lyst til at røre ved møblet. Man ser lige så meget med hænderne som med øjnene. Det oplever jeg også, når folk ser mine møbler. De skal lige hen og røre,« forklarer Carina Maria Mølgaard Nielsen om den nærhed og autenticitet, hun stræber efter at give sine design.

Et kreativt nærmiljø

Carina Maria Mølgaard Nielsens mission som designer er at sprede den gode fortælling om håndværkets kvaliteter og skabe møbler, der leder tankerne hen på den, for hende, så vigtige nærhed og autenticitet. Det lokale miljø er her en væsentlig medspiller for Carina Maria Mølgaard Nielsen.

»Som nyuddannet skal jeg helt klart skabe min egen vej. Det er mit netværk blandt andet med til, hvilket jeg i øjeblikket er i gang med at udbygge, i form af forskellige samarbejdsprojekter. Her i området har vi et rigtig godt, kreativt miljø med forskellige typer mennesker, der giver mange spændende muligheder,« fortæller Carina Maria Mølgaard Nielsen.

Med en højskole i byen og en tilstrømmende gruppe af kreative mennesker til det lille samfund, fornemmer Carina Maria Mølgaard Nielsen, at der kommer flere og flere kreative tiltag i byen. Byens borgere starter projekter op på kryds og tværs, og det giver en positiv udvikling i byen.

»Mit netværk betyder alt. Viljen til at bakke op om hinanden og samarbejde fremfor at konkurrere, er det gode ved at bo i et lille lokalt samfund. Her kan man nemmere hjælpe hinanden,« fortæller Carina Maria Mølgaard Nielsen, der for tiden samarbejder med indehaveren af den fairtrade-mærkede butik Chola.

Mange af Carina Maria Mølgaard Nielsens møbler er i lyse og rolige farver., som daybed’en her.

Butikken forhandler blandt andet bæredygtige produkter i håndvævet alpaca-uld fra Bolivia, som for eksempel tæpper, som Carina Maria Mølgaard Nielsen lige har ombetrukket en sofa i. Netop bæredygtighed og en stor miljøbevidsthed fylder meget for Carina Maria Mølgaard Nielsen. I hendes arbejde kommer det til udtryk igennem udførelsen af møblet og materialerne.

»Bæredygtigheden kommer til udtryk i mine produkter igennem kvaliteten i den håndværksmæssige udførelse samt brug af materialer, der tager hensyn til miljøet,« forklarer Carina Maria Mølgaard Nielsen og tilføjer ydmygt:

»Jeg er ret stor modstander af den brug og smid væk-kultur, der præger vores samfund. Med min tilgang til møbelfaget håber jeg på, at der langsomt kan ske en ændring i forhold til vores måde at forbruge på.«

Hun sætter en ære i at lave noget, der holder i mange år og på den måde præge samfundet til at forbruge med omtanke.

»Møbler skal være gode nok til at gå i arv. Og tingene bliver kun smukkere og mere værdifulde, jo mere patina de har,« siger Carina Maria Mølgaard Nielsen.

Hun er oprindeligt udlært møbelpolstrer, men i dag er Carina Maria Mølgaard Nielsen fuldblods møbeldesigner. Hun har dog også bevæget sig ud tekstilernes verden med tæppet her, som er udført i 100 pct. uld.

Designet viser vej

I bund og grund er Carina Maria Mølgaard Nielsen meget enkel i både sine design og i sin livsstil. Det hele behøver ikke være så kompliceret – eller så dyrt. Det handler nærmere om at udstråle og kommunikere noget rart, noget, der taler til følelserne og ligger i tråd med en langtidsholdbar løsning. Men hun vil ikke trække noget ned over folk, understreger hun. På sin egen ydmyge, jyske måde vil hun bare gerne være med til at sprede et større fokus på en bæredygtig produktionsform i Danmark. Så selv om hun er stor fortaler for bæredygtigheden, bliver der for det meste talt gennem møblerne. For eksempel med hendes stol Suru, der er skabt med udgangspunkt i ordene fordybelse og nærhed.

»Da jeg designede mit afgangsprojekt, stolen Suru, havde jeg kun en uge til den endelige udførelse af prototypen. Det var ret presset. Derfor inspirerede modsætningerne fordybelse og nærhed. Jeg designer tit i forhold til, hvor jeg gerne vil hen,« forklarer Carina Maria Mølgaard Nielsen.

Carina Maria Mølgaard Nielsen er mor til to drenge på tre og fem år.

Stolen har en ekstra god bredde, der indbyder til at kunne tage benene op og sidde med en god bog eller med sine børn og læse for dem. Og bare »have det rart,« som møbeldesigneren udtrykker det.

»Stolens polstring er i blød uld i neddæmpede toner. Det er igen en ting, der symboliserer noget rart og er indbydende. Generelt handler det for mig meget om møblernes finish,« siger Carina Maria Mølgaard Nielsen.

Navnet Suru er heller ikke helt tilfældigt. For i og med, at Carina Maria Mølgaard Nielsen designer i forhold til, hvor hun vil hen, giver navnet Suru god mening. Det er japansk og betyder ”igennem”, hvilket referer til, at stolens ryg går igennem sædet. Det japanske navn blev valgt, fordi japanerne har en håndværkstradition, som de værner meget om. Ligesom Carina Maria Mølgaard Nielsen.

»Når de gamle håndværkere dør, så er der ingen til at varetage de gamle produktionsmetoder, fordi der ikke bliver uddannet nye til det, og fordi produktionen bliver varetaget i udlandet. Den udvikling vil jeg også gerne være med til at vende,« lyder det til slut fra møbeldesigneren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.