Former fra fortiden

Inden for de senere år er den ene danske møbelklassiker efter den anden blevet relanceret. Klassikerne fra ældre designere er vigtige for, at nye kan udvikles, mener flere inden for møbelverdenen.

Artiklens øverste billede
Arne Jacobsen designede ”Tungen” i 1955. Den er i dag blevet relanceret af Howe og fås i flere forskellige farver og i enten stof eller læder. Foto: Howe

Der er noget, der tyder på, at ordsproget ”Gammel kærlighed ruster ikke” taler sandt. I hvert fald når det kommer til møbler. I år ville Børge Mogensen være fyldt 100 år, men alligevel er vi vilde efter at få fingrene i ham og andre gamle drenge som f.eks. Arne Jacobsen og Hans J. Wegner.

Læser du med fra mobilen, så se flere billeder her.

Hay og Coop har i løbet af de senere år genoptaget produktionen af de klassiske FDB-møbler.

”No 1” er designet i 1955, og sofaen er det første møbel, som Børge Mogensen tegnede specielt til Fredericia Furniture. Foto: Fredericia Furniture

Sika Design har med ”Icons” sat stole i materialet rattan designet af danske designere som Nanna & Jørgen Ditzel og Viggo Boesen i produktion, og Arne Jacobsens ”Tungen” og ”Dråben” er nogle af de mange andre møbelklassikere, der har fundet vej fra 40-50’erne og ind i det ny årtusindes hverdag.

En søgen efter danskhed

Museumsdirektøren på Trapholt, Karen Grøn, mener, at relanceringen af de danske møbelklassikere er en »massiv tendens«, der som følge af globaliseringen op gennem 00’erne er vokset i kraft.

Relanceringer af møbelklassikere er et udtryk for et ønske om autencitet og interesse i kerneværdierne i det at være dansk.

Karen Grøn, museumsdirektør Trapholt

Hos Designmuseum Danmark kan udstillings- og samlingschef Christian Holmsted Olesen genkende billedet af en stigende tendens i efterspørgslen efter de gamle møbelklassikere.

”Søborg-stolen” fra 1950'erne er designet af Børge Mogensen, og er i år blevet relanceret af Fredericia Furniture. Stolen vandt Design Awards 2014 i kategorien Årets comeback. Foto: Fredericia Furniture

»I løbet af de sidste fem år har det for alvor taget fat. Vi lever i en tid, hvor man kigger lidt tilbage. Vi har en retrobølge, hvor vi dyrker tiden omkring 50’erne, og vi er igen blevet bevidste om vores møbeltradition og om, hvor dygtige vi var dengang,« siger Christian Holmsted Olesen.

Formgivning af vores egen tid

Men i glæden ved det gamle, er det vigtigt, at vi ikke glemmer de nye designere, mener Karen Grøn.

Karen Grøn er museumsdirektør på Trapholt. Foto: Trapholt

Man skal have øjne for, at der også er nye navne og turde satse på yngre designere – f.eks. til kontraktmarkedet, hvor man køber et stort antal møbler ind,« siger Karen Grøn.

»Men når det så er sagt, har nye møbeldesignere også glæde af, at man er optaget af klassikerne. At dansk design er blevet lig med kvalitet, har også en motiverende effekt på nye designere. Så det store fokus på klassikerne er ikke nødvendigvis dårligt, men man skal sørge for at kombinere det nye og det gamle,« mener Karen Grøn.

Christian Holmsted Olesen er enig i, at relanceringerne af møbelklassikerne ikke skal ske på bekostning af de nye designere.

»Hvis det var sådan, at folk kun købte relanceringerne, ville jeg være bekymret, men sådan er det ikke,« siger Christian Holmsted Olesen.

Det er ikke alt, Arne Jacobsen eller Wegner tegnede, der var fantastisk, men hvis man skriver navnet på det, æder folk det råt.

Christian Holmsted Olesen, udstillings- og samlingschef Designmuseum Danmark

Christian Holmsted Olesen mener altså ikke, at de gamle designere truer de nye, men han ser en anden problematik.

»Man kan diskutere, om vi bliver for ukritiske. Man bør overveje, om det er navnet eller designet, der sælger. Det er ikke alt, Arne Jacobsen eller Wegner tegnede, der var fantastisk, men hvis man skriver navnet på det, æder folk det råt. Så man kan diskutere, om der bliver sat for meget i produktion,« siger Christian Holmsted Olesen.

Den fritsvævende Hanging Egg Chair blev lavet af Nanna & Jørgen Ditzel i 1959 og er nu fremme i en relancering af Sika-Design. Foto: Sika-Design

Pligt at producere

En af de producenter, der mærker den store efterspørgsel på de danske klassikere, er Fredericia Furniture, som bl.a. laver 95 pct. af alle de Børge Mogensen-møbler, der er i produktion.

Thomas Graversen er direktør i Fredericia Furniture. Foto: Fredericia Furniture

For Thomas Graversen er det vigtigt, at de møbler, virksomheden sælger, afspejler tidsånden inden for boligindretning.

»Børge Mogensen-sofaen, ”NO 1”, som vi netop har relanceret, ville måske for 15 år siden have været en morfar-sofa, men i dag ligner den noget, en ung designer i 2014 kunne have lavet. Ved at holde klassikerne i live har man en historie at bygge videre på. Vi skal være glade for, at vi har en kulturarv, der er så stærk, for det kommer nok ikke til at ske igen. At mange nye danske designere overhovedet er blevet opdaget af udlandet skyldes, at vi har holdt live i den her kulturarv. Det hjælper i den grad hypen omkring nordiske møbler og får udlandet til at se på Danmark og vores unge designere også,« siger Thomas Graversen, der i øvrigt ikke mener, at møbelklassikerne er en vej til ”nemme penge”.

Arne Jacobsens ”Dråben” blev oprindeligt lavet i et meget begrænset antal i 1958 til SAS Royal Hotel i København. Stolen er nu relanceret af Fritz Hansen. Foto: Fritz Hansen

»Der er ikke nogen short cuts, for det er ikke billigere at relancere en klassiker end at lave noget med en helt ny designer. Det er et kæmpe privilegium at have den her kulturarv, og så er det også vores pligt at sætte det i produktion.«

Møbler til folket

Thomas Graversen mener, at man skal udnytte, at vi i dag har teknologiske muligheder, der ikke var tilgængelige tidligere.

»Vintage-møblerne er ikke mere originale end dem, vi producerer i dag. Vi ser ikke de gamle møbler som mere rigtige end de nye. I forhold til 50’erne, hvor det var håndværk, er det i dag industrimøbler, og det gør det nemmere at producere. Hvorfor skal man ikke udnytte det? Rigtig meget design er opstået på grund af teknologi og ikke omvendt. Teknologien har altid styret kollektionerne og været et udgangspunkt for inspiration. Børge Mogensen har altid været industriens mand,« siger Thomas Graversen.

Der er ikke noget mystisk eller forkert i at relancere klassikere.

Thomas Graversen, direktør Fredericia Furniture

Fredericia Furniture producerer ”Søborg-stolen”, der er designet af Børge Mogensen, og som for nylig vandt Design Awards 2014 i kategorien Årets comeback. Stolen er lavet i samarbejde med Børge Mogensens Tegnestue. Her sidder Peter Mogensen, Børge Mogensens søn. I arbejdet med ”Søborg-stolen” har man udviklet stolen, så den er blevet mere spinkel, men uden at tabe styrke, fortæller Peter Mogensen.

Gyngestolen ”Nanny”, designet af Nanna Ditzel i 1969, er blevet relanceret af Sika-Design. Foto: Sika-Design

Han ser det som sin fornemste opgave at videreføre sin fars design, og han ser det som sit mål at få møblerne til at passe til det moderne menneske, samtidig med at de stemmer overens med det oprindelige design.

»Vi går så tæt på det oprindelige møbel som muligt og tilføjer kun noget, hvis det gør møblet bedre. For eksempel har vi sat stolen J39 2,5 cm op i højden, fordi folk gennem tiden er blevet højere.«

Ud over at justere møblerne, så de passer til brugerne i dag, giver relanceringerne også mulighed for at sælge møblerne billigere, end det tidligere var muligt, som det f.eks. er tilfældet med ”Søborg-stolen”. Det falder helt i tråd med Børge Mogensens oprindelige tanke om, at normale mennesker skulle have råd til møblerne,« siger Peter Mogensen.

»Man kan i dag lave en stol, så folk har råd til den. Og den er ikke mindre original eller i dårligere kvalitet end de oprindelige stole. Man kan sige, vi går tilbage til Børges rødder: billige møbler til folket.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.