10 grunde til, at Danmark og danske design mænger sig i design-toppen

Lars Dybdahl har sat Wegner, Arne Jacobsen og alle de andre under luppen og kortlagt dansk designs dna. Men hvis Danmark fremover skal mænge sig i toppen af design-poppen, kan vi ikke nøjes med at henvise den fine stamtavle.

Artiklens øverste billede
Attitude loungestolen, designet af Morten Voss for Fritz hansen i 2006, er på samme tid nyskabende i sin form og trækker tråde tilbage til det klassiske fokus på organiske former i dansk design.

Sao Paulo, Brasilien.

Mellem solskin og sambarytmer står 50 gæster fra det kolde nord, nærmere betegnet fra Danmark. De er rejst godt 10.500 km for at fortælle brasilianerne om dansk design. Mens de fleste danskere kender dem, er Ægget, Aben og Margrethe-skålen knap så kendte i Brasilien.

Gæsterne er klassiske eksempler på dansk design, nogle yngre end andre, men alle gedigne stjerner, der har bevist deres værd på designscenen.

»Det er alle design, som er kendt af danskerne, og som er en del af vores hverdag – enten fordi vi har dem stående derhjemme, som Margrethe-skålen, eller fordi vi har begæret dem, som det f.eks. er tilfældet for mange med Arne Jacobsens Ægget,« fortæller designhistoriker Lars Dybdahl fra Designmuseum Danmark.

Han er kurator på udstillingen ”Danish Design – Masters and Icons”, som lige nu bliver vist på Tomie Ohtake Instituttet i Sao Paulo og er en del af det officielle Danmarks fremstød i de vækstlande, der går under betegnelsen Briks-landene. Og de 50 design skal ikke bare fortælle om dansk design – de er også billeder på den danske kultur.

En skål er ikke bare en skål. Den skal både være pæn og ligge godt i hånden. Det er et af de kendetegn, der er en del af dansk designs DNA.
Loop-stolen, der er designet af af Niels Hvass i 1997, er et eksempel på det nye temperament i dansk design, hvor der bliver eksperimenteret med former og materialer.

»Børnemøblerne i 8000-serien af Rud Thygesen & Johnny Sørensen er et godt eksempel på, hvordan dansk design også er udtryk for vores kultur. Vi interesserer os for børnenes virke, og designet er på den måde udtryk for vores pædagogiske holdninger. Møblerne er ikke minikopier af voksenmøbler, men tilpasset børnenes statur,« siger Lars Dybdahl.

Dansk designs dna

Lars Dybdahl er også manden, der har kortlagt, hvad der kendetegner dansk design.

I alt 10 punkter – eller omdrejningspunkter – der udpensler dét, der kendertegner design fra Danmark. Et af dem er empatien, som netop ses i børnemøblerne. Møbler er ikke bare møbler, men skal jo bruges af nogle. Og netop brugerne er i høj grad i fokus i dansk design. En anden konsekvens heraf er, at det ikke kun er æstetikken, der er taget hensyn til. Dansk design er i høj grad redskaber, der skal kunne bruges.

Det musselmalede stel var oprindeligt inspireret af kinesisk porcelæn og er blevet produceret siden den Kgl. Porcelainsfabrik blev grundlagt i 1775. I 2001 lancerede de Megamussel, som har givet designet fornyet succes.

»En køkkenskål skal ikke bare være køn at se på. Den skal også ligge godt i hånden. Kunsthåndværket er særdeles innovativt og kan blive til industrielt design. Ole Jensens opvaskebalje var f.eks. oprindeligt lavet til en udstilling om kunsthåndværk til bordet, og i dag er det verdens dyreste opvaskebalje,« siger Lars Dybdahl.

Det er Normann Copenhagen, der så muligheden i opvaskebaljen, som de industrialiserede ved at fjerne en syning. I dag er det et moderne designikon, der bl.a. er udstillet på Museum of Modern Art (MoMa) i New York.

I Danmark sidder selv vores børn på designerstole – her er det den klassiske 8000-serie.

Men det danske design er ikke blot kendetegnet ved at være brugervenligt. Det er også gennemsyret af en insisteren på at bevare kvaliteten. Børge Mogensens og de andre møbelarkitekters FDB-møbler er et eksempel herpå, hvor man tager et håndværk og ved hjælp af modifikationer og effektivisering skaber en industriel masseproduktion, men med en til stadighed høj kvalitet.

Det nye temperament

Møblerne fra dansk designs guldalder i 50'erne og 60'erne var nyskabende i deres tid, men var også underlagt et mere eller mindre stramt koncept om enkelhed, ergonomi og minimalisme. Siden 1980'erne med det postmodernistiske gennembrud, hvor de store fortællinger blev forkastet til fordel for de små, er det dog blevet mere okay at bryde rammerne – også inden for design. Og det kan ses på den nye generation af danske møbelklassikere.

»Louise Campbells Veryround Chair ser f.eks. ikke særlig robust ud og ligner mest en stor knipling. Men den er i virkeligheden lavet af metal og er meget robust. På samme vis er Niels Hvass' stol Loop lavet ud af bare ét stykke bøjet metal. Materialeeksperimenterne og legen med formerne, som mange af de nutidige designere gør sig, rækker ud over normerne for, hvad vi normalt betegner som en stol, og hvordan vi normalt forestiller os, en stol kan se ud.«

Det er det, Lars Dybdahl kalder ”Det nye temperament”. De danske designere bliver fortsat inspireret af omverdenen, tygger på indtrykkene og blander dem med deres danske designkultur, hvilket der kommer nyskabende og anderledes produkter ud af.

»Hvis man prøver at kigge et par generationer frem – hvilket jo er svært og altid kun kan blive et bud – så tror jeg bestemt, at dansk design vil have en fremstående position også internationalt,« siger Lars Dybdahl og fortsætter:

»Det betyder ikke, at dansk design kan hvile på laurbærene. Andre lande lader sig jo også inspirere af den danske designkultur, så vi skal hele tiden være på forkant med nyskabende design, metoder og teknologi.«

Det handler også om at være åbne og undgå at være for indadskuende. Ifølge designhistorikeren er det nemlig vigtigt at følge med i de internationale strømninger og samtidig holde fast i at lave kvalitetsprodukter til de mange.

»Man skal f.eks. ikke bare lave en ny stol for at lave en ny stol, men fordi det er et bæredygtigt design, der kan holde i mange år. Langtidsholdbarheden er en del af bæredygtigheden, og den egenskab ved dansk design er meget vigtigt at fastholde også fremover,« slutter Lars Dybdahl.

Dansk designs dna

1. Dialog med udlandet. »Dansk design har altid været inspireret af udlandet. Men der har altid været en modificerende tendens, hvor designerne ikke tager det hele med sig hjem, men derimod modificerer designet og retter det ind efter danske forhold.«

2. Brobygning.

3. Beboelighed. »Dansk design har i mange år været centeret omkring boligen og opfattelsen af denne som leverum. Først de senere år er cafémøblerne – møbler til det offentlige rum – kommet til.«

4. Redskabernes æstetik, enkelhed og detaljer.

5. Håndværk som kilde til industriel innovation. »Den danske håndværkstradition med at forfine både ide og form har beriget kvaliteten af dansk design.«

6. Symbolsk værdi. »Dansk design er kendetegnet ved at være enkelt og reproducere maskinarbejdets enkelhed, men samtidig at vække andre associationer og have en symbolsk værdi. Eks. Henning Koppels sølvkandes organiske karakter. Der er en sanselighed over de organiske former, som skaber associationer til naturens verden.«

7. Empati og fokus på brugeren. »Dansk design har udviklet sig samtidig med den danske velfærdsstat, og det betyder, at social omsorg og ergonomisk refleksion er blevet en del af de empatiske egenskaber ved dansk design.«

8. Anti-autoritær.

9. Økologisk og bæredygtig. »Danske designere har gennem 70 år bidraget til en ny bevidsthed om miljø og bæredygtighed, men især op gennem 90'erne fik den grønne tankegang godt fat i de danske designere.«

10. Det nye temperament. »Op igennem 80'erne og 90'erne opstod et ønske blandt danske designere om at tænke ud over den nationale tradition og bidrage til den internationale dagsorden. Dansk design er blevet ”glokalt” i kraft af, at der er så megen kommunikation på tværs af verden, at det bliver integreret i ens hverdag.«

Kilde: Lars Dybdahl, designhistoriker

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.