Energien gror i Danmarks Have

Solen skinner over de fynske marker, og stilheden er mere end øredøvende. Den landlige scene er sat til stråtækte gårde og bondegårdsdyr, så det brune murstenshus lidt uden for Odense, hvor den konservative EU-politiker Bendt Bendtsen bor med sin kone, Kirsten, stikker ud i landskabet. Da Jyllands-Posten bydes indenfor i det nybyggede hjem, hvor store vinduespartier afslører sollys og grønne bakker, viser det sig, at boligen også indvendigt falder uden for kategorien af utætte, gamle gårde. En rundvisning røber, at huset er fyldt med energivenlige tiltag som genindvindings-, solcelle- og jordvarmeanlæg. Det er der flere grunde til.

»For det første giver det god, økonomisk fornuft at spare på energien, men rent klimamæssigt er det også en rigtig god idé. Jeg har lært, at jeg skal aflevere et bedre Danmark til mine børn end det, jeg modtog fra mine forældre. Derfor skal man se på de ressourcer, man forbruger i hjemmet,« forklarer Bendt Bendtsen, da vi sidder bænket i det lyse køkken.

Farvel til slægtsgården

Indtil sommeren 2012 boede den konservative politiker og hans hustru på slægtsgården Østergaard, som med Bendt Bendtsens egne ord »nok ikke er så energieffektiv.« Det er begrænset, hvad der kan gøres af energivenlige tiltag ved en ejendom fra 1878, forklarer han, så pejs og brændeovne blev flittigt brugt for at bøde lidt på fjernvarmeudgifterne. Huset var for gammelt til at blive isoleret, tilføjer Kirsten Bendtsen, der har sluttet sig til os i køkkenet, og Bendt Bendtsen uddyber, at det også var meget dyrt at renovere den gamle gård. Alligevel havde parret ikke planer om at forlade familieejendommen foreløbigt, men et muligt generationsskifte fik dem til at skifte mening.

»Slægtsgårde er ikke noget, man sælger, det er noget, man har til låns,« fastslår Bendt Bendtsen.

»Så da min niece fortalte mig, at hun og familien ledte efter et landbrug, blev Kirsten og jeg enige om, at det var den rigtige måde at overdrage Østergaard på. På den måde blev 8. og 9. generation på gården sikret. Men det var da stadig vemodigt at forlade stedet, for vi har været meget glade for at bo der.«

Da først fraflytningen var en realitet, blev det vigtigt for Kirsten og Bendt Bendtsen at finde et sted, hvor de energimæssige driftsudgifter blev minimeret. De besluttede sig for at bygge et splinternyt hus, hvor muligheden for energioptimering var langt bedre end ved en ældre bolig.

»Hvis man står i den situation at skulle investere i et hus, skal man være meget opmærksom på energiudgifterne. De følger også med den dag, huset er afdraget. Energiudgifterne på ejendomme er i dag så store, at det ofte bedre kan betale sig at rive det hele ned og i stedet bygge et nyt, energivenligt hus, der har et ordentligt realkreditlån,« siger Bendt Bendtsen. Havde han haft den viden, da han boede på slægtsgården, var det gamle stuehus blevet revet ned og et nyt bygget op i stedet, konkluderer han. Nu viste muligheden sig i stedet i form af et gammelt gartneri i nærheden af det tidligere hjem. Ejendommen blev købt til nedrivning, så Kirsten og Bendt Bendtsen kunne opføre et nyt, energivenligt hus, hvor den månedlige driftsudgift var så lav som muligt.

Banker TV2 News ud

Det betød, at parret investerede i dyre energibesparende elementer, som alligevel viste sig at være det, Bendt Bendtsen med et lille smil kalder »en god forretning.« Genindvindingsanlægget, som skifter luften i huset ud fire gange dagligt, giver gode besparelser på varmeregningen. Det samme gør varmepumpen, der udnytter jordvarmen til at opvarme huset, og solcelleanlægget producerer en hel del mere energi, end hvad pumpen overhovedet skal bruge.

»Vi har en dybfryser, to køleskabe, et vinkøleskab, ovne og et fjernsyn, der banker TV2 News ud hele dagen. Det her er ikke et nul-energihus, men sidste år producerede solcelleanlægget 6.300 kW, og vi brugte godt 2.700 kW. Jeg har regnet ud, at vores månedlige udgift til varme, lys og energi lå på 483 kr.,« fortæller Bendt Bendtsen, idet han rejser sig fra køkkenstolen og henter sin iPad. På EnergiFyns hjemmeside kan han følge husets energiforbrug, forklarer han, og fremviser produktions- og forbrugdiagrammet, mens han med et grin fortæller, at der »faktisk går lidt sport i at følge forbruget, når man har sådan et solcelleanlæg«. Med den gamle ordning, som anlægget er købt under, kan han sende det overskydende el, der produceres, ud på nettet, og efterfølgende tage det ind, når der er brug for det. På den måde kan købet afskrives efter bare syv år.

Bendt Bendtsen er dog udmærket klar over, at det ikke er alle, der har penge til samme fordelagtige ordning. Han råder i stedet folk til at alliere sig med en energikonsulent, der kan vurdere, hvad der i det enkelte tilfælde vil være en fordelagtig investering. Som almindeligt menneske skal man ikke træffe beslutninger om den slags selv, mener han, men det er stadig vigtigt at have øje for, at energibesparelserne i sidste ende kan veje op for investeringsomkostningerne. Han slår fast, at han derfor føler sig privilegeret over, at han og Kirsten har mulighed for at bo i en både energivenlig og skøn bolig.

»Jeg er taknemmelig for, at vi begge har helbredet til at kunne få nogle gode år sammen her i huset, for det er et hus, der er købt til livets efterår. Vi vil ikke bo i lejlighed, når pensionsalderen kommer. Flere af vores venner sælger deres huse, finder en lejlighed i byen og taler om cafeer og kulturtilbud, men for os er det rigtige at bo midt i naturen,« siger han, og nikker ud mod de grønne marker, der bugter sig bag det store vinduesparti.

»Men har man muligheden for at kunne vælge på den måde, som vi har, så mener jeg også, at man kan optræde fornuftigt i forhold til bolig-energi.«

Som sagt så gjort

Hans status som energipolitiker i Europa-Parlamentet har også betydning for den fornuftige holdning.

»Jeg mener, at der bør være en sammenhæng mellem det, politikere siger, og det, politikere gør,« understreger han, og fortsætter:

»I og med at jeg taler om energieffektivitet, CO2-besparelser og vedvarende energi, så bør det også hænge en lille smule sammen med, hvordan jeg selv optræder.«

At opføre sig som en ordentlig forbruger er i hans optik nemlig ikke kun et spørgsmål om sikkerhedspolitik, udenrigspolitik og forsyningspolitik, men også om »ganske almindelig snusfornuft.« Det er miljø- og beskæftigelsesmæssigt klogt at spare på energien, uddyber han, og henviser til, at Europa importerer for over 500 mia. euro energi i form af gas, olie og kul. Hvis EU i den kommende 2030-plan for energi- og klimamål kan øge energieffektiviteten med 20 pct., kan de sparede penge i stedet bruges på at lade håndværkere energirenovere allerede opførte huse. Skal Danmark flytte sig på energiområdet, er det ikke kun energivenligt nybyggeri, der skal være i fokus, men også den eksisterende boligmasse, forklarer han.

Bendt Bendtsen mener, at et andet og mere alvorligt perspektiv også har betydning.

»Vi står i en situation i Europa, hvor det økonomiske opsving afhænger af, hvordan seancen med Putin slutter. Hvis EU kan spare 100 mia. euro på energiimport, kan også energiuafhængigheden af Rusland og Mellemøsten mindskes.«

Pension over politik

Selv om samtalen har taget en politisk drejning, betyder det ikke, at huset fungerer som et politisk statement, understreger Bendt Bendtsen.

»Da vi skulle flytte fra slægtsgården, var det lige så vigtigt for os at finde et hus, som vi kunne blive boende i efter vores pension. Vi har set på mange huse, inden vi besluttede os for, hvad vi ville bygge, men til sidst faldt valget på et hus med store glasgavle, så vi kunne få et dejligt lysindfald, nyde havens grønne planter og se en fasan eller en ræv spankulere rundt på marken. Den gamle have og det nye hus giver det bedste af to verdener, og vi føler os lige så meget hjemme her, som på gården,« siger han, inden eftermiddagens besøg afrundes med en gåtur blandt gartneriets grønne planter. Her, langt fra det berusende Bruxelles, kan Bendt Bendtsen nyde den danske haves uforstyrrede frirum.