Fem trin til maling af træværk
Hvornår er det nødvendigt at grunde, og hvor meget skal du slibe? Her får du en let trin for trin-vejledning til at male udvendigt træværk.
Her får du en let trin for trin-vejledning til at male udvendigt træværk.
1. Rengør overfladen
Rengør træværket med en blanding af vand og rengøringsmiddel, som er beregnet til rengøring af træværk.
LÆS OGSÅ: Vedligeholdelse af nyere vinduer
2. Fjern løs maling
Skrab og slib gammel, løs maling af. Det, du maler ovenpå, skal have fuld vedhæftning til underlaget. Sidder den gamle maling godt fast, skal du slibe overfladen mat.
SE TEMA: Maling - udendørs
3. Brug grunder på ubehandlet træ
Grund altid ubehandlet træværk, før du begiver dig ud i at en yderligere behandling af træværket. Vælg en grunder til udendørs træværk, så træværket er beskyttet mod svampe og alger. Du bør også bruge grunder på træ, der tidligere har været malet, men som nu er blevet renset og slebet og står råt.
LÆS OGSÅ: Vedligeholdelse af udvendigt træværk
4. Mal 1-2 dage efter grunding
Lad grunderen tørre ind i træet i 1-2 dage. Først herefter kan du male med træbeskyttelse. Vælg mellem en heldækkende og en transparent træbeskyttelse. En heldækkende træbeskyttelse giver træværket en jævn og tæt overflade i den farve, du ønsker. En transparent træbeskyttelse lader træet oprindelige farve og mønster trænge igennem beskyttelsen. Påfør altid træbeskyttelse med en stor, bred pensel, og mal med træets åreretning.
LÆS OGSÅ: Sådan maler du gamle trævinduer
5. Mal igen efter 3 år
Hold øje med dit træværk. Hvor tit du skal male afhænger desuden af, hvor træværket er placeret fx i skygge, sol, nær havet eller et sted med manglende ventilation. Derudover har træets kvalitet også betydning er det fx kernetræ af høj kvalitet eller splintved af lav kvalitet? Normalt kan du vente 8-10 år med at behandle det nybehandlede område igen, hvis du har benyttet heldækkende træbeskyttelse. Har du givet træværket transparent træbeskyttelse, skal du gentage behandlingen igen efter 3-5 år.
LÆS OGSÅ: Overfladebehandling af udvendigt træværk