»Den, der skaber, skal give sin kærlighed videre«
For designer Phuc van Dang handler skabelse mere om at give noget godt videre til andre end om selviscenesættelse og hippe tendenser. At arbejde med sig selv, erkende og samle indtryk, som kan dele kærligheden til det gode håndværk og åbne for nye ideer. En filosofi , der mikser hans asiatiske herkomst med hans liv i Danmark.
Umiddelbart signalerer Phuc van Dangs udseende storby, undergrund og kreativ smartness. Men bag hans finurlige facade befinder sig en håndværker, der arbejder ud fra en filosofi om, at alt, hvad han skaber, skal deles med andre, glæde andre og komme modtageren til gode.
»I dag taler vi rigtig meget om, at vi skal se ind i os selv, men hvis ikke man bruger den personlige erkendelse og den store energi, det frigør, til at gøre noget godt for andre, bliver det et meget egoistisk og ligegyldigt projekt,« siger han.
Uanset om Phuc van Dang arbejder med sine kommercielle designopgaver for fx Bolia, eller om han laver kunstprojekter for børn på den lokale skole, arbejder han ud fra samme filosofi og håber, at det kan hjælpe andre til at fortsætte skøre tanker, nye ideer eller udvikle et håndværk.
»Når jeg skaber noget, handler det ikke kun om mig, men om at inddrage andre og skabe sociale relationer,« forklarer han.
Den nøgne sandhed
Filosofi en tager udgangspunkt i buddhismen – også selvom Phuc van Dang på ingen måde er erklæret buddhist. Han hylder blot tankerne og filosofi en bag den asiatiske religion. Og så er det en måde, hvorpå han kan forene sin vietnamesiske baggrund med det liv, som han lever i Danmark.
»Jeg kom hertil som bådflygtning, da jeg var otte år. Det var en meget stor omvæltning for mig at skulle forholde mig til alt det nye,« fortæller han.
At skabe noget handler også om at lære redskaberne at kende. At blive ved med at arbejde, indtil man kan føle, hvad man laver, udvikle teknikker og bruge dem på nye måder.Phuc van Dang, designer
Den lille Phuc var meget stille. Han brugte tid på at observere sine nye omgivelser og blev optaget af at gå på kunstmuseer – alene. Og så begyndte han at tegne.
»Jeg købte blyanter og papir i en tegnebutik her i Horsens. På et tidspunkt spurgte ejerne, om jeg ikke kunne tænke mig at komme med på et tegnekursus,« siger han.
»Mine forældre gav mig lov, jeg blev hentet og kørt af butikkens ejere. Da jeg trådte ind i kursuslokalet, stod der en kvinde og tog alt tøjet af. Jeg havde fået at vide, at det var noget, som hed croquis, men jeg vidste jo ikke, hvad det var.«
I den vietnamesiske kultur er man noget tilbageholdende med nøgenhed. Det kombineret med en knægt på 11 år gav et næsten lammende resultat.
»Jeg kunne slet ikke få noget ned på papiret. Sad bare og blev helt rød i hovedet,« erindrer han med et stort grin.
Den gode håndværker
På trods af den grænseoverskridende oplevelse blev croquisseancen alligevel startskuddet til Phuc van Dangs videre skabelseskarriere. Mennesket og kroppen blev fascinationselementer.
Og da han fortsatte sin uddannelse på Engelsholm Højskole, malede han croquis direkte på det keramik, som han egentlig ikke var ret god til at lave. På den måde blev den ufuldstændige keramik pludselig til noget helt andet. Og sådan tænker Phuc van Dang.
Samtidig med at han opfatter sig selv som håndværker, fordi han synes, at designer er et alt for begrænsende udtryk. »At skabe noget handler også om at lære redskaberne at kende. At blive ved med at arbejde, indtil man kan føle, hvad man laver, udvikle teknikker og bruge dem på nye måder. Det er derfor, at jeg har gået til porcelænsmaling i 10 år. For at lære håndværket at kende helt ned i detaljen, samtidig med at jeg sidder sammen med andre mennesker,« siger han.
Forandring af det eksisterende
Porcelænsmaling lyder lidt støvet, men Phuc van Dang bruger sit håndværk til at gøre gammelt, kasseret porcelæn til noget nyt. Han er en fl ittig kunde hos den lokale genbrugsbutik, hvor han henter underkopper, små vaser, skåle og kopper. Noget af porcelænet har i forvejen et mønster, som han supplerer med sine egne små fi gurer eller sit eget udtryk.
»Det er ikke for at dyrke retrotendensen, for vi skal ikke gå tilbage. Vi skal forandre ved at bearbejde de indtryk, vi får fra det eksisterende,« mener han.
I øjeblikket arbejder han på flere fronter sammen med sin forretningspartner Pia Schildknecht, som han driver fi rmaet Phucisme med. De udvikler nye koncepter og kollektioner til større designvirksomheder, arbejder løbende med flere kunstværker og har udstillet i New York, Barcelona, Tokyo, New Delhi og København, ligesom de er involverede i et væld af kulturelle projekter i Horsens. Derudover arbejder de kontinuerligt med Bolia om udvikling af forskellige produkter.
»Bolia er spændende at arbejde sammen med. De hyrer upcoming designere og er altid med på at lade sig udfordre. Vi følger ikke mode og trends, men forsøger at skabe noget, der forandrer og giver andre en oplevelse,« siger Phuc van Dang.