Kender du dit energimærke?

Knap halvdelen af de danske husstande har energimærke E eller dårligere. Det koster dyrt i det månedlige budget. Alligevel mener blot hver tiende husejer, at deres hus har behov for energiforbedringer.

Artiklens øverste billede
Er dit energimærke E, F eller G, så er det værd at kigge nærmere på, hvad du kan gøre for at forbedre hæve standarden for dit hus. Det giver besparelser på det månedlige budget og gør det nemmere at sælge, hvis den dag kommer.

Vi kan alle spotte benzinslugeren på gaden. Det er den store fede firhjulstrækker. Nok har den charme, men vi ved godt, at det koster urimelige summer at fylde den op, og den skal fyldes op alt for tit.

Så hellere nøjes med Berlingoen. Den er godt nok ikke køn, men når det gælder bilen, så er vi økonomisk bevidste.

Blinde for forbruget

Samme ræsonnement gør vi til gengæld ikke brug af, når det gælder forbruget i vores bolig.

En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at langt de fleste boligejere er af den overbevisning, at deres bolig er i fin stand, og på ingen måde er en energisluger. Faktisk er det blot ti procent af husejerne, der vedkender sig, at deres hus har brug for energiforbedringer.

Det til trods for, at der fra politisk hold er stort fokus på netop energioptimering. Tallene står i skærende kontrast til virkeligheden.

Ifølge Dansk Byggeris opgørelse, så har 46 procent af de danske parcelhuse en energimærkning på E, F eller G. Det betyder, at der er et stort potentiale for at spare på energien, men husejerne har ikke fået øjnene op for mulighederne og besparelserne.

”Der er desværre et lidt romantisk skær over boligejernes opfattelse af deres hus’ energitilstand. I hvert fald stemmer virkeligheden slet ikke overens med det reelle billede af danske huses energiforbrug,” fortæller Mieke Bak Rasmussen, der er energipolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

Mere information

Mieke Bak Rasmussen tror ikke på, at der kommer gang i energirenoveringen, før husejerne får øjnene op for de besparelser, der gemmer sig i energirenoveringen. Modsat gælden i huset, så vil udgifterne til energi kun stige på sigt.

Det vigtig at bide mærke i, at der er tale om faste udgifter, der ikke forsvinder. De vil stige i årene, der kommer i takt med prisstigninger på energi og takket være nye afgifter.

Det betyder, at de faste udgifter med tiden vil udhule rådighedsbeløbet yderligere. Og samtidig vil det gøre det sværere at sælge huset.

Den store mængde boliger med energimærke E,F og G vil kun blive mindre værd i årene, der kommer. Allerede nu spiller energimærket en væsentlig rolle for nye købere markedet, og alle eksperter fastslår, at energiforbruget vil få en mere central rolle for boligmarkedets prisfastsætning i årene, der kommer.

Huse med energimærkningen E,F og G har et langt højere og dermed langt dyrere forbrug end boliger med eksempelvis energimærke A eller B. En udregning foretaget af Realkredit Danmark viser, at et almindeligt parcelhus på 140 kvadratmeter har en gennemsnitligt årligt udgift på 8.610 kroner med energimærke A. Et tilsvarende hus med energimærke F vil have en årlig energiudgift på 19.411 kroner.

Selvom det kan virke som en stor investering, så er det værd at overveje, om noget af friværdien skal investeres i mere isolering, nye vinduer og døre eller måske i solceller eller en anden form for alternativ energi.

Lånet vil du slippe af med over tid, og i mellemtiden kan du glæde dig over, at dine årlige udgifter til energiregningen daler.

Onlinehjælp

Er du i tvivl om, hvilket energimærke dit hus har, og om der er penge at spare på forbedringer, så er der hjælp at hente på nettet, blandt andet på rockwool.dk. Her ligger en tilstandstjekberegner. Du skal blot indtaste din adresse og få sekunder senere har du dit energimærke, et overslag på årlige besparelser og en række forslag til, hvad du kan gøre for

Energimærke A B C D E F
Årlig udgift pr. kvm. 61 79 92 107 125 139
Årlig udgift for 140 kvm.  8.610 11.121 12.880 15.023 17.465 19.411

Kilde: Realkreditrådet

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.