Ferskenblæresyge

Mit spørgsmål lyder: Er det risikabelt at sætte det uden for nu og ind igen til vinter? Det fylder jo meget efterhånden. Jeg tænker på ferskenblæresyge, som man hører så meget om, men jeg ved ikke om, denne sygdom angriber på denne årstid.

Bæk, Løsning.

Et enkelt spørgsmål har krav på et enkelt svar. Det må så blive: Ja, det er risikabelt.

Det let udvidede svar: Jeg har også haft et ferskentræ i mange år, men er nu flyttet fra det, og ferskner af egen avl er så stor en delikatesse, at man efter min mening ikke skal risikere noget.

Det lidt længere svar: De kilder, jeg har kunnet finde, der overhovedet omtaler tidspunktet for smitte, nævner alle, at smitten sker om foråret, at risikoen nedsættes – men ikke udelukkes – hvis træet står under glas, det vil sige drivhus eller udestue, og at man kan forsøge at mindske risikoen for angreb i træer, der står ude, ved at dække dem i fugtige perioder – tilsyneladende fordi man mener, at smitten kommer dalende ned fra himlen.

Nogle nævner, at sæsonen første blade er mest udsatte, og at risikoen derefter aftager. Man kan komme ud for, at kun de første blade angribes, og fjerner man disse, straks angrebet ses, har man så et symptomfri træ resten af sæsonen. Men om man også har et sygdomsfrit træ er spørgsmålet, for svampen kan overvintre i revner og sprækker på træet for at slå til om foråret.

I praksis er det meget svært – umuligt? – at slippe af med sygdommen, når først den har indfundet sig. Man kan sprøjte med et svampemiddel, straks bladknopperne bryder – eller lidt før – men får man det gjort? Man kan fjerne angrebne blade i en uendelighed og så igen. Som nævnt: Jeg turde ikke.

Problemet med størrelsen kan i stedet søges løst gennem beskæring. Husk at ferskner og nektariner er blødere, så de skal beskæres efter høst, men mens de endnu står med blade – bare nogle få, ikke nødvendigvis lige efter høst. Grene, der har båret frugt, skal under alle omstændigheder fjernes. Derefter tyndes ud i de resterende, til man har et smukt træ af en passende størrelse. Også hos ferskner og nektariner fremmer det udviklingen af blomster – og dermed frugt – at bøje grenene ned til eller mod en vandret position, som det for eksempel sker i et espalier. Det kan også gøres ved at hænge nogle vægte på grenene, men i en udestue skal det naturligvis være nogle pæne vægte af en art.

Og efter dette – måske lidt fyldigere - svar skulle vi måske forsøge at klarlægge, hvad vi taler om. De skriver om et nektarintræ af sorten Mamie Ross, men det er en ferskensort – forskellen er vel kun dunet på frugterne, frugtkødets farve og frugternes størrelse.

Men nektariner er også en herlig sommerspise og lige så nem at dyrke som ferskner. Også hvad blæresyge angår er problemerne de samme. Mamie Ross er en god, gammel, velkendt sort. Fra tid til anden kommer nyere sorter og om nogle af dem hedder, at de er modstandsdygtige – men ikke immune – mod blæresygen. Efter nogle år er de vist imidlertid blevet angrebet alligevel, så vidt jeg ved – men jeg vil gerne belæres om andet.