Nip de visne blomster af rododendronerne

"Skal man klippe de visne blomster af rododendronerne?" er et ofte gentaget spørgsmål i disse uger, undertiden med opvarmningen: "Er det rigtigt, at…" eller "Kan det virkelig passe, at…"

Svaret er i alle tilfælde: Kom i gang.

For selvfølgelig skal man nippe eller klippe de visne blomsterstande af.

Det ser pænest – mest ordentligt – ud.

Det giver de nye skud de bedste muligheder for at udvikle sig.

Det give de bedste muligheder for at nyde de nye skud, som kan være meget flotte.

Det forhindrer, at planterne bruger en masse energi på at sætte frø til ingen verdens nytte. Og netop i disse tider, da mange rododendron slås med varme og tørke, og energien derfor kan være begrænset, er det bedre, at de samler energien om at sætte de nye skud, som skal bære næste års blomster.

Gør det, mens det er nemt

Man kan høre på mange af dem, der spørger, at opgaven er stor, for nogle uoverkommelig. Men det gælder denne og mange andre opgaver i haven, at meget bliver nemmere, når man gør det i tide, det vil her sige straks efter afblomstringen. Mens skuddet, som blomsten sad på, endnu er ungt, kan man knibe det af med en god tommelfingernegl mod det yderste led på pegefingeren. Det kræver ikke megen energi – det er mest et spørgsmål om at få taget på det. Det kan gøres i nogle hyggelige aftentimer – så er også de udnyttet til noget fornuftigt. Venter man for længe, bliver skuddet mere tørt og træagtigt, og så kræver det mere energi og måske en saks.

Det er vigtigt, at man fjerner den gamle blomst uden at beskadige de nye skud eller de knopper, som rummer de nye skud, og som sidder i bladhjørnerne lige under den gamle blomst. Store eller små, afhængigt af hvor tidligt man er ude.

Rododendronerne kan være blevet så store, at man rent fysisk ikke kan nå de visne blomster, og ligefrem at rykke ud med stiger og taburetter er måske rigeligt at gøre ud af det. Og da jorden – forhåbentligt – er blød, ville det heller ikke være uden risiko. Så må man overveje, om man skal tage de blomster, man kan nå, eller om man skal lade hele busken passe sig selv. Smag og behag.

Beskæring om nødvendigt

Hvis buskene er blevet for store til deres plads, er det værd at overveje en beskæring. Men tænk ikke for længe, det er nu, det skal gøres.

Mindre beskæringer, hvorved man fjerner de seneste to-tre års tilvækst og ikke mere, kan foretages lige efter blomstringen. Større beskæringer, hvorved man fjerner mere og måske skærer buske helt ned, bør foretages i det tidlige forår – før blomstringen. Årsagen er, at det tager tid for buskene at bryde fra reserveknopper på de gamle grene, og da de nye skud skal have tid til at vokse ud, vokse færdig og modne af inden nattefrosten, skal man ikke for sent i gang.

Gamle buske, der skæres hårdt tilbage, skal holdes under opsyn de første år efter beskæringen. De har jo stadig den store, gamle rod, som af alle kræfter vil forsøge at gendanne den gamle top så hurtigt som muligt. Det vil sige, at buske vil gro kraftigt, hvis ellers roden har det godt, og det kommer der ikke altid lige pæne buske ud af. Det kan blive nødvendigt at gribe ind og fjerne nogle af de længste skud for at bevare en pæn form.

Masser af billige planter

Der er også den mulighed at lade de gamle blomster blive siddende og sætte frø for at høste og så dette med henblik på at få en masse billige rododendron af egen avl. I så fald skal man lade frøstandene sidde på planten så længe som muligt og ikke høste frøet, før det er modent – det vil sige dagen før, det ville falde af. Så hold godt øje med planterne i løbet af efteråret.

Nemmest er det at så frøet straks – så slipper man for problemer med at opbevare det rigtigt gennem vinteren, ikke for koldt og ikke for varmt, ikke for fugtigt og ikke for tørt. Så det i en god såmuld uden gødning og sæt potter og kasser med frø skyggefuldt og beskyttet mod fugle og andet godt. Jorden skal holdes fugtig, men må ikke blive våd.

I mange tilfælde vil frøet spire, det er ingen stor kunst. Det svære er at få småplanterne gennem vinteren – eller de første vintre. Lader man dem står ude, risikerer man at frosten tager dem. Tager man dem for tidligt ind, risikerer man, at de får for lidt lys. En drivbænk kan være en god hjælp, men den skal være beskyttet mod solopvarmning, så der ikke bliver for hedt i den.

Og så skal man huske, at det er helt uforudsigeligt hvilke planter, man får ud af det. Nogle vil måske ikke være hårdføre, nogle vil måske ikke være sunde, nogle vil måske ikke være pæne. Men sår man tilstrækkeligt mange i år og næste år og næste år, skal der nok være et par stykker, der kommer i blomst efter fire-fem-seks år. Og så bliver det spændende. Det eneste, der er helt sikkert, er, at blomsterne på de nye planter ikke er magen til blomsterne på de gamle. Akkurat som søskende er forskellige.

Læs også: Se dig for når du køber sommerblomster

Se også: Sådan besejrer du mos

Se også: Beskær busken perfekt