Fortsæt til indhold
Bolig

Garvning af skind

Vi har fået mulighed for at købe et skind af en af vores bekendte, der ofte går på jagt.

Vi skal selv garve skindet, men aner ikke, hvordan man gør. Kan De hjælpe?

Med venlig hilsen

Leif Schmitt, Kolding

SVAR:

Skind kan være meget smukke, men kræver en grundig behandling, før de tages ind i huset. Der findes et produkt, der hedder Alun, som man bruger til at garve skind med. Det består af aluminiumsulfat og kaliumsulfat. En blanding af 500 gram Alun og 125 gram almindelig husholdningssalt indgnides omhyggeligt på det rengjorte fugtige skind. Det skal ligge med blandingen i en tætsluttende beholder i en uges tid, før det er klar til at blive taget i brug.