Familien Wildes har skabt et blomstrende paradis: »Der er noget poetisk ved at se byens konturer i baggrunden, mens man selv er omgivet af blomster og fuglesang«
I hjertet af Fredericias stemningsfulde latinerkvarter ligger en have, der bugner af kærlighed til blomster. Her bor Lars og Allen Wildes med deres søn Mahlatsi – og de har forvandlet den lille byhave til et blomstrende paradis.
I midten af det hyggelige latinerkvarter i Fredericia, hvor brostensgader og gamle byhuse skaber rammerne om en tilbagelænet livsstil, bor Lars og Allen Wildes sammen med deres 13-årige søn Mahlatsi.
Siden de overtog huset i 2018, har de sat deres præg både inde og ude – og efter en gennemgribende renovering af huset var det havens tur. Den blot 260…