En tur til London ændrede alt for hende: Nu skaber hun kunst på Fanø og er weekendkærester med eksmanden
Tekstilkunstner Annemette Beck har, efter et liv som designer for nogle af verdens største modebrands, slået sig ned på Fanø, hvor hun omdanner plasticaffald fra havet til kunst. Hendes næsten 170 år gamle hus hus er både bolig, værksted og et aftryk af levet liv.
Udefra ligner Papegøje Clausen Hus på Fanø de andre af øens huse: Bygget i det 18. århundrede, røde sten med hvidt opstregede fuger og røde tegl på taget.
Der er små vinduer i otte felter fra dengang, hvor glas var dyrt, og huset var engang beboet af en dampskibskaptajn, der havde en papegøje med hjem.
Én ting adskiller det fra mange andre huse på øen: Højden. Dørkarmene er 1,80 meter, hvilket er nok til, at Annemette Beck på 1,68 kan komme igennem. I stuen er der så højt til loftet, at der er plads til en gulvtæppevæv. Den skal bruge 2,20 meter.