To midtjyske designere har tegnet tæpper med inspiration fra barndommens somre ved Vesterhavet
New Wave er navnet på en ny tæppekollektion, som er inspireret af den vilde vestjyske natur. Designerne Laura Bilde og Linnea Ek Blæhr bag Séché Studio blev grebet af de mange former og teksturer i det barske landskab og indsamlede sten, sand og græs fra kystlandskabet til brug i designprocessen.
Jeres nye tæppekollektion New Wave er inspireret af den vestjyske natur – hvordan kan det være?
»Der findes en fantastisk og uendelig naturpalette ved den vestjyske kyst. Det er et meget taktilt univers med mange lag, linjer og toner. Vi har taget udgangspunkt i de tre kystelementer græs, hav og sand, som har lagt navn til de tre design. Vores Ocean-design…