Fra elefanter på savannen til bier i baghaven: »Der lever de mest fantastiske skabninger derude«

Sniger vi os ind bag ligusterhækken i et tilfældigt, dansk villakvarter, vil vi højst sandsynligt blive mødt af en veltrimmet græsplæne flankeret af et par blomsterbede – og måske også et træ eller to. Sådan har vi holdt vores haver i mange år.

Men der er ved at ske en bevægelse i en anden retning: Vi lader græsset gro og indretter eng-lignende områder, bygger insekthoteller og lader måske endda et par mælkebøtter stå til bierne. Til dette års Chelsea Garden Show var tendensen også tydelig, som Bolig kunne berette i søndags: Vilde haver med fokus på biodiversitet og natur hitter. Haven skal simpelthen ind i klimakampen frem for blot at se pæn ud.

»Det er en måde at gøre noget for miljøet uden egentlig at lide afsavn, og som samtidig skaber glæde for en selv. Det, tror jeg, tiltaler folk. Og så er der den sidegevinst, at man får øjnene op for den natur, der er lige ude i vores haver,« siger biolog Ditte Dahl Lisbjerg.

Hun er netop udkommet med bogen “Vilde Haver” og har siden 2012 berettet om livet med en vild have på bloggen af samme navn.

»Det kan godt være, jeg er blevet lidt nørdet, men jeg kan sagtens få en wow-oplevelse af at se en rødpelset jordbi eller bare at se livet udfolde sig i en gammel træstub,« siger hun.

På safari i haven

Det hendes første job som safari tourguide og en efterfølgende udstationering for FN i Afrika, der gjorde, at Ditte Dahl Lisbjerg fik interesse for vilde haver.

»Jeg var flyttet tilbage fra Nairobi og savnede den vilde natur. Så jeg begyndte at tænke over, hvordan jeg kunne give mere plads til mere natur i min have og måske tiltrække nogle flere forskellige dyr.«

Derfor holdt hun op med at rydde så meget op i haven.

»Jeg fik øjnene op for, hvad der kom ud af det, hvis jeg ikke ordnede så meget i min have. Hvor jeg før i tiden har gået og plaget min mand om at få fjernet de der bunker med kviste og kvas, får de i dag lov til at blive liggende. Det er gode levesteder for insekter, der er rigtig mange fugle, der godt kan lide at finde mad derinde, og der kan også bo et lille pindsvin,« siger hun og fortsætter:

»Jeg gik på opdagelse i haven med det samme mindset, som da jeg efter studiet havde job som safariguide og ledte efter store dyr på den afrikanske savanne. Jeg satte makrolinsen på mit kamera, og jeg fandt de mest fantastiske skabninger derude. Det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig.«

En verden af helt almindelige danske planter og dyr, som i dag er lige så fascinerende for Ditte Dahl Lisbjerg som løver og elefanter.

En biologisk ørken

Jagten på den vilde natur betyder, at Ditte Dahl Lisbjerg har forglemmigej, bellis, storkenæb og alt muligt andet end græs i sin græsplæne – og dele af plænen slår hun slet ikke.

»I den traditionelle græsplæne er det kun den ene art, der får lov til at være der, og vi prøver at udrydde alt andet end det. Det er det, vi biologer kalder en monokultur, og det er der faktisk ikke specielt mange arter af insekter, der finder særligt tiltrækkende. Biologisk set er det en ørken.«

Derfor er noget af det, der trender allermest lige nu blandt dem, der er begyndt at anlægge vilde haver, at udpine sin græsplæne. Mange af de vilde blomster kan nemlig godt lide en næringsfattig jord, så i stedet for at gøde og slå græsset jævnligt, gør man altså det diametralt modsatte for at gøre plads til de vilde planter, som græsset ellers vil fortrænge.

»I de fleste tilfælde ligger der faktisk frø i jorden allerede, som bare venter på at få mulighed for at vokse frem. Men ellers kan man hjælpe det lidt på vej ved at købe engblandinger,« siger Ditte Dahl Lisbjerg.

Det er dog ikke sådan, at hun synes, man slet ikke skal slå græsset. Man kan måske bare afsætte et lille hjørne, lade det vokse til og nøjes med at slå det et par gange om året.

»Så kan man jo se, hvordan det udvikler sig. Hvis det gror helt til med skvalderkål og brændenælder, kan man jo hjælpe det lidt på vej og luge det væk,« siger hun.

At påskønne det ikke-prangende

Tidligere i år udkom FN med en biodiversitetsrapport, der konkluderer, at op mod en million dyre- og plantearter er udrydningstruede. Og sidste år slog flere eksperter fast, at bierne er ved at forsvinde i den danske natur. Det har ifølge Ditte Dahl Lisbjerg fået flere danskere til at gøre plads til mere vild natur i haverne.

»Som biolog er det fantastisk at høre folk begynde at tale om hjemmehørende arter. For selv om der er mange flotte haveplanter, er det langt fra dem alle, som tjener noget formål for vores natur,« siger hun.

Nogle prydplanter har ikke meget pollen eller nektar, mens brændenælder er altafgørende for, at en række sommerfugle kommer til at flyve ud i den danske sommer.

»Vi skal lære at påskønne det ikke-prangende. Nogle af de små skabninger og blomster, som måske ikke gør det store væsen ud af sig ved første øjekast, men som er både smukke og nyttige, når man ser nærmere efter.«

Er det så slut med rhododendron og andre ikke-hjemmehørende havestauder?

»Nej, hvis det giver dig glæder og tilfører værdi til din have, skal du selvfølgelig have alle de ikke-hjemmehørende prydplanter, du har lyst til. Men hvis bare vi sørger for, at der også er noget, insektlarverne kan leve på, og som de senere kan spise nektar fra, er vi nået langt. Mange af insekterne er yderst specialiserede og lægger f.eks. kun æg på eller ved helt bestemte planter.«

Et eksempel er sommerfuglen kejserkåbe. Den er afhængig af træstubbe, der står tæt på violplanter for overhovedet at kunne eksistere. Larverne udklækkes i træstubben om sommeren, overvintrer her og til foråret bevæger de sig over på violerne og lever af dem.

»Det er med vilje, at der roder«

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Du slipper for at knokle så meget med at luge og ordne i haven, får flere naturoplevelser og låner samtidig naturen en hjælpende hånd. Men det kræver stadig en del arbejde at lukke mere natur ind i bag hækken.

»Hvis du har gødet din plæne i mange år, kan du f.eks. godt risikere, at hurtigtvoksende arter overtager det hele. Så kan man godt føle, det er lidt ude af kontrol og bliver et stort rod. Så på en måde skal man slappe mere af i forhold til at rydde op i sin have, men man kan ikke helt droppe at luge. Den vilde have er stadig en kontrolleret, dyrket have – bare med plads til den vilde, danske natur,« siger Ditte Dahl Lisbjerg.

Og så kan du også godt risikere, at naboerne tror, du er lidt af et rodehoved.

»Når naboerne kommer forbi, og der ligger kvasbunker og nedfaldne blade i det høje græs, kan de måske godt tænke sit. Så må man lige huske at sige, at det altså ikke er fordi, man ikke gider at rydde op. Det er helt med vilje, at der roder.«