Det skal du være opmærksom på ved tilstandsrapporten
Der er fejl på op mod hver anden tilstandsrapport ifølge Sikkerhedsstyrelsen. Se, hvad du selv kan gøre for at sikre dig.
Der er fejl og mangler på op mod hver anden tilstandsrapport, viser en gennemgang fra Sikkerhedsstyrelsen ifølge Politiken.
Og det efterlader potentielle købere i et dilemma, når de får en tilstandsrapport stukket i hånden. For kan man egentlig stole på den? Og hvis man ikke stoler på den, hvilke handlemuligheder har man så?
Først og fremmest skal man huske, at en tilstandsrapport ikke er en facitliste over fejl på huset. Det er en liste over fejl og mangler i forhold til det pågældende hus - der er altså taget hensyn til, hvilke fejl man må forvente, fortæller Tine Sode, som er fagekspert i huseftersyn og ejerskifteforsikring hos Bolius.
- Hvis man har købt et hus fra 30'erne med kælder, kan der være fugtproblemer i kælderen, uden at det står i tilstandsrapporten - for det må man forvente af et hus fra 30'erne, forklarer hun.
Få overblik over, hvad du ellers skal være opmærksom på her:
1) Alt for generelle bemærkninger
- Den generelle ordlyd er blevet mere bred i de senere år. Dermed er der større sandsynlighed for, at forsikringsselskabet ikke behøver at dække, for det står jo i tilstandsrapporten, siger Tine Sode.
Er der eksempelvis ét vindue, der er nedslidt, mens bemærkningen i tilstandsrapporten lyder, at "vinduer er nedslidte", så kan ejerskifteforsikringen til enhver tid sige, at de ikke kan hjælpe ved problemer med andre vinduer.
- Så man skal holde øje med, hvor specifikt det er beskrevet. Jo mere specifikt, jo bedre, for så har man begrænset problemet og kan bruge ejerskifteforsikringen, hvis der er andre steder i huset med samme problem.
Er brede formuleringer det eneste, der afholder en fra at købe huset, kan man prøve at sige det til sælger.
- Hvis det er det afsluttende problem, inden handlen går i gang, kan man sige til sælger, at formuleringerne i tilstandsrapporten er meget meget brede, og om man måske kan få den beskikkede byggesagkyndige til at gøre dem mere specifikke, foreslår Tine Sode.
Går sælger med til det, kan der laves en allonge, det vil sige et tillæg til tilstandsrapporten. Men der er altså ikke noget krav om, at sælger skal hive fat i den beskikkede byggesagkyndige igen. Alternativt kan man bruge det til at forhandle et nedslag i prisen, hvis bemærkningerne er meget generelle, siger fageksperten.
2) Fejl i karaktergivning
Er der fejl i karaktergivningen - altså om det for eksempel er en K1 eller K3 - har det faktisk ikke betydning for ejerskifteforsikringen.
Anmærkningerne i tilstandsrapporten dækkes nemlig ikke af ejerskifteforsikringen. Det vil sige, at selv om karaktergivningen skulle være forkert på et punkt, så ændrer det ikke noget i forhold til ejerskifteforsikringen. For så længe det er bemærket - uanset karakter - dækker den ikke.
Der, hvor det kan have betydning, er i forhold til at få udbedret skaderne. Det kan nemlig blive væsentligt dyrere og være mere presserende at få fikset en skade, end tilstandsrapporten har givet udtryk for, hvis der er fejl i karaktergivningen.
- Det er et problem, når man skal udbedre tingene, fordi det kan komme til at koste mere. Der er ikke meget andet at gøre, end at gå tilbage til den, der har lavet tilstandsrapporten. Man kan altid gå tilbage og lave en forespørgsel på, hvorfor de har givet den karakter, siger Tine Sode.
Vil man lave en klage over en tilstandsrapport, der er udfærdiget under huseftersynsordningen, kan den indgives til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige.
3) Tag din egen byggesagkyndige med på råd
- Man bør få sin egen byggesagkyndige ud, inden man køber. Du står og skal bruge den største sum penge i dit liv, så brug lidt ekstra på at få det gjort ordentligt, mener Tine Sode.
- Hvis du står med en tilstandsrapport, som du er bange for har fejl, behøver du måske ikke engang få en byggesagkyndig med ud, men du kan sende den, for at høre om det er realistisk, eller om det er for generelt, tilføjer Tine Sode.
Har du en byggesagkyndig med, kan de også gøre opmærksom på ting, der ikke skal fremgå af en tilstandsrapport.
- Hvis du køber et hus, hvor gulvene knirker overalt, står det ikke i tilstandsrapporten, for det må du forvente af et hus fra 50'erne. Men en byggesagkyndig kan sige, at det bliver du altså idiot af i længden - selv om det ikke står i tilstandsrapporten, siger Tine Sode.
/ritzau fokus/